Esbjerg Kommune ansætter ny direktør for Borger & Arbejdsmarked
Pia Damtoft tiltræder som direktør for Borger & Arbejdsmarked og får ansvaret for en række store og vigtige opgaver på tværs af beskæftigelse, borgerservice og socialområdet i Esbjerg Kommune.

Med Pia Damtoft får Esbjerg Kommune en leder, der allerede kender organisationen og de komplekse dagsordener til bunds og brænder for at skabe resultater tæt på borgerne. Det er 38 år siden, hun første gang trådte ind ad døren som HK-elev, og siden har hun – med en pause på ca. fire år, hvor hun læste til socialrådgiver – været igennem en lang række roller – senest som jobcenterchef og det seneste år som konstitueret direktør.
Lokal forankring og blik for gennemsigtighed
Pia Damtoft flyttede til Esbjerg som 19-årig og har siden haft byen og kommunen som sit faste ståsted – både i arbejdslivet og privat, hvor en del af hendes familie også bor. Hun understreger, at gennemsigtighed i forvaltningen er en hjertesag:
”Som jobcenterchef har jeg været med til at oparbejde en høj tilfredshed blandt både borgere, virksomheder og medarbejdere. Min drøm er, at vi kan skabe samme grad af tillid og åbenhed i hele forvaltningen,” siger hun.
At hun valgte at søge stillingen, skyldes ikke mindst kollegaerne i Borger & Arbejdsmarked.
”Jeg søgte ikke første gang, fordi jeg er så glad for arbejdet som jobcenterchef. Men efter min tid som konstitueret direktør fik jeg blod på tanden – nu vil jeg gerne være med til at sætte den faglige retning for hele området. Og jeg glæder mig allermest til at fortsætte samarbejdet med de fantastiske kollegaer i forvaltningen,” siger Pia Damtoft.
Mennesket først
Direktørområdet Borger & Arbejdsmarked består af fire afdelinger: Sekretariat, Social Barn-Ung, Borgerservice og Jobcenter. Som direktør indgår Pia Damtoft i kommunens direktion sammen med kommunaldirektøren og de øvrige direktører. Pia Damtoft er valgt ud af et ansøgerfelt på 16 kandidater, hvoraf de fire var til samtale.
”Det var et stærkt felt til posten, og det glæder mig, at Pia Damtoft nu fortsætter som direktør for Borger & Arbejdsmarked. Gennem det seneste år har hun vist, at ledelse handler om mere end struktur og økonomi – det handler også om at skabe tillid, nærvær og gode rammer for både medarbejdere og borgere. Jeg er sikker på, at Pia vil fortsætte med at sætte mennesker først i en tid, hvor vi står over for store forandringer," siger Rikke Vestergaard, kommunaldirektør.
Stort arbejde venter
Stillingen rummer et bredt ansvar og nogle store dagsordener de kommende år – blandt andet implementeringen af den nye beskæftigelsesreform, en større omstilling på familieområdet samt bidrag til samarbejdet med et nyt Social- og Arbejdsmarkedsudvalg efter kommunalvalget i 2025.
Den nye direktør er vant til at gå forrest og har i sin tid som Jobcenterchef og sidst konstitueret direktør vist, at hun tør gå nye veje – blandt andet ved at indføre en fire-dages arbejdsuge i Jobcentret og været med til at udvikle den nationale anerkendte JobVEU-model. Sammen med Vindmøllen har hun desuden modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris for arbejdet med udsatte unge og har senest som konstitueret direktør stået i spidsen for genopretningen af Familierådgivningen.
"Jeg er både stolt og glad for at få muligheden for at fortsætte arbejdet som direktør for Borger & Arbejdsmarked. Esbjerg Kommune er en kommune i udvikling, hvor vi tør tænke nyt og finde løsninger sammen. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med medarbejdere, ledere og politikere om at skabe resultater, der gør en reel forskel for de borgere, vi er her for,” siger Pia Damtoft.
Pia Damtoft indtræder officielt i stillingen den 1. september 2025 og fortsætter sideløbende som jobcenterchef for Jobcenter Esbjerg. Den første store opgave bliver den nye beskæftigelsesreform.
FAKTA
Vejen mod direktørstolen
- 2024–nu: Konstitueret direktør for Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune
- 2013–2024: Jobcenterchef – indførte 4-dages arbejdsuge og udviklede Jobdating- og JobVEU-modellen.
- 2007–2013: Kontorchef for Jobafklaring
- 2000–2007: Distriktsleder i Socialforvaltningen
- 1987: Startede som HK-elev i Esbjerg Kommune – har været ansat i 38 år
- Uddannelse: Diplom i Ledelse, Socialrådgiveruddannelse m.m.
- Priser: Kronprinsparrets Stjernedryspris for relationel velfærd
Kontakter
Pia Damtoft, mail: pind@esbjerg.dk og mobil: 4020 8973
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Over en halv million i støtte skal gøre Fantasyfestival 2025 endnu mere magisk25.8.2025 09:39:38 CEST | Pressemeddelelse
Fantasyfestival 2025 i Esbjerg kan se frem til et ekstra stærkt magisk løft. Festivalen har modtaget hele en halv million kroner i støtte fra fonde og sponsorer, der alle ønsker at styrke festivalens position som Europas fantasyhovedstad.
Der er i øjeblikket sporadiske udfordringer med systemet til tryghedskald til Esbjerg Kommunes hjemmepleje og sygepleje. Kommunen arbejder målrettet på at løse udfordringerne21.8.2025 17:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt system til tryghedskald i Esbjerg Kommunes hjemmepleje og sygepleje har desværre vist sig at have sporadiske udfordringer, så enkelte borgere har oplevet en forsinkelse på modtagelsen af kaldet, eller at kaldet ikke er gået igennem. Kommunen arbejder målrettet på at løse udfordringerne. Hvis man som borger oplever problemer med tryghedskald, opfordres man til hurtigst muligt at kontakte kommunens sygepleje.
Fra viking til leder af rejseholdet: En aften i selskab med Alex Høgh Andersen21.8.2025 10:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en af Danmarks ypperste og mest aktuelle skuespillere, når Alex Høgh Andersen indtager Musikhuset Esbjerg til en live samtale under årets Fantasyfestival.
Ny hal er et stort spring for gymnastikken20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye springhal ved Bakkeskolen i Esbjerg bliver et kraftcenter for gymnastik, sport og fællesskab, og facadens særlige kunstværk binder området sammen. Alle er velkomne til indvielsen den 25. august.
Ribe Svømmebad åbner dørene til nyt wellnessafsnit18.8.2025 11:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyt wellnessafsnit ved Ribe Svømmebad indvies officielt søndag den 24. august kl. 16.00 for indbudte gæster. Samme dag fra kl. 16.30 til 18.00 kan alle interesserede ved åbent hus se nærmere på de flotte nye faciliteter, der omfatter både et varmt- og et koldtvandsbassin, spabad og en stor sauna.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum