Esbjerg Kommune

Fra viking til leder af rejseholdet: En aften i selskab med Alex Høgh Andersen

Del

Oplev en af Danmarks ypperste og mest aktuelle skuespillere, når Alex Høgh Andersen indtager Musikhuset Esbjerg til en live samtale under årets Fantasyfestival.

Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg er stolte over at præsentere en aften i selskab med Alex Høgh Andersen.
Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg er stolte over at præsentere en aften i selskab med Alex Høgh Andersen.

Fra rollen som den frygtløse Ivar the Boneless i 51 afsnit af den hårdtslående og anmelderroste tv-serie Vikings, til stærke biroller i film som Skyggen i mit øje og Nattevagten 2 – og senest den altdominerende hovedrolle som den kompromisløse politimand Otto Himmelstrup i Rejseholdet: Det første mord, en film der foregår i Esbjerg og skyder årets udgave af Biografklub Danmark i gang.

31-årige Alex har allerede markeret sig som et skuespillernavn, man ikke kan overse. Hans tilstedeværelse på lærredet er både dragende og intens. Han har en hel unik evne til at skabe karakterer, vi husker. Men hvem er mennesket bag rollerne?

Hvordan er det at leve sig ind i en figur som Ivar the Boneless? Hvordan er det at møde de store stjerner og arbejde på et internationalt filmset? Hvordan føles det at træde ind i hovedrollen i en ny storfilm? Hvad tænker Alex om fantasygenren, og hvilke skuespillere og historier inspirerer ham? Og vigtigst af alt: Hvilken hemmelig bog gemmer sig lige nu på hans natbord?

Det er Fantasyfestivals egen projektleder, forfatter og cand. mag. i Filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe, der moderer samtalen med Alex og sikrer os en uforglemmelig aften.

Efter samtalen bliver der mulighed for en meet-and-greet med Alex. Måske der skal tages en selfie eller måske har du et vikingesværd, der skal signeres?

Pris:

Med Fantasyfestival-armbånd: 239 kroner inklusive billetgebyr. Hver ordre pålægges derudover et administrationsgebyr på 10 kr.

Almindelig pris: 289 kroner inklusive billetgebyr. Hver ordre pålægges derudover et administrationsgebyr på 10 kr.

Billetter: https://mhe.dk/program/alex-hogh-andersen/

Læs mere på fantasyfestival.dk

Kontakter

Jacob Holm Krogsøe, projektleder Fantasyfestival, mail: jahkr@esbjerg.dk, mobil: 2785 1571

Billeder

Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg er stolte over at præsentere en aften i selskab med Alex Høgh Andersen.
Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg er stolte over at præsentere en aften i selskab med Alex Høgh Andersen.
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye