Øl, kulisse og tyroler-techno
Store Scene i Skuespilhuset bliver omdannet til et forlystelsesparadis med et stort pariserhjul i centrum, når scenekunstkollektivet Regimentet med husinstruktør Anna Balslev i spidsen opfører den tragikomiske klassiker Kasimir og Karoline.

Det Kongelige Teater inviterer publikum til en kæmpe fest, der som mørket falder på, udvikler sig til en sexet, længselsfuld, grænsesøgende og selvforglemmende nat.
Kasimir og Karoline er en historie om kærlighed og kapital i en krisetid, der udspiller sig over en nat til Oktoberfest i et forlystelsesparadis. Kasimir og Karoline er forlovede, men deres fremtid er usikker, for Kasimir har mistet sit arbejde, og i sit mismod overfuser han den livsglade Karoline. I løbet af natten adskilles de af afstumpede mennesker og den jalousi, der gør det umuligt at finde tilbage til hinanden igen. Karoline er identitetssøgende og længes efter et bedre liv, men hvad stiller man op, når kærlighed er din eneste kapital?
Østrigske Ödön von Horváth skrev Kasimir og Karoline i 1932 med inflation og arbejdsløshed som baggrundstæppe, og han skildrer mennesker under pres, der længes efter at finde fodfæste og stige opad.
"Jeg elsker Horváths tekst om, hvordan kærlighed og kapital uløseligt hænger sammen. Kasimir og Karoline er en historie om kærlighed, men også om klasseskel og hvad krisetid gør ved kærligheden. Om hvem, der har privilegier til at elske og feste bekymringsfrit og konsekvensløst, og hvem der står tilbage og skal betale prisen for, hvad der sker i mørket. Jeg tror, der er mange, der kan nikke genkendende til, at vi i dag lever i en presset tid med krige, handelskrige og klimakrise. På den måde spejler vores samtid og Horváths tid hinanden meget. I Kasimir og Karoline fester de for at glemme, festen er forløsende og en desperat virkelighedsflugt fra kriser. Jeg håber, at publikum kan spejle sig i de festende menneskers længsler og har lyst til at forsvinde ind i festen sammen med os," siger husinstruktør på Det Kongelige Teater og instruktør på Kasimir og Karoline, Anna Balslev.
Scenograf Laura Løwe omdanner Store Scene til hvad der minder om Oktoberfest på Bakken med bl.a. et stort, fungerende pariserhjul og biler på scenen. Koreograf Sebastian Kloborg skaber en fest sammen med Viktor Dahl og Rumle Seiling Langdals poppede techno-udgaver af tyrolermusik.
Om Regimentet
Regimentet er 12 unge scenekunstnere, der med husinstruktør Anna Balslev i spidsen er blevet inviteret ind på Det Kongelige Teater.
I 2022 skabte de forestillingen Stolthed og Fordom på Betty Nansen Teatret, som vandt en Reumert for årets forestilling, og i foråret 2025 iscenesatte de anmeldersuccesen Marie-Antoinette. Nu spiller de for første gang på Store Scene i Skuespilhuset, når de går nysgerrige i kødet på Ödön von Horváths tragikomedie Kasimir og Karoline.
"Vi tror på klassikeren som den universelle fortælling om det at være menneske. Vi mener, at nutidens udfordringer er ekkoer af tidligere tiders udfordringer, og derfor ønsker vi at bruge fortiden som prisme for at forstå vores samtid. Vi iscenesætter klassikeren til vores egen generation for at skabe samhørighed og for at føle os mindre alene og, måske især, mindre vigtige.
Vi tror på nuancer, at intet her i verden er sort/hvidt. Vi insisterer på at portrættere mennesket som helt, med hud og hår, det gode med det onde, det sympatiske med det usympatiske. For rummer vi ikke alle det hele?"
Kasimir og Karoline har premiere på Skuespilhusets Store Scene den 12. september 2025.
Spilleperiode: 12/9 2025 - 23/10 2025.
Læs mere HER
Se flere fotos HER
Holdet bag
Dramatiker: Ödön von Horváth
Iscenesættelse: Anna Balslev
Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe
Koreografi: Sebastian Kloborg
Lysdesign: Balder Nørskov
Musik: Viktor Dahl
Musik: Rumle Sieling Langdal
Oversættelse: Henning Goldbæk
Medvirkende
Karoline: Freja Klint Sandberg
Kasimir: Mathias Bøgelund
Erna: Nanna Skaarup Voss
Franz: Simon Kongsted
Schürzinger: Gustav Giese
Speer: Alexander Bryld Obaze
Rauch: Oskar Bjarke Windfeld
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Italiensk eftermiddag med Det Kongelige Operakor15.8.2025 12:12:07 CEST | Pressemeddelelse
Sangere fra Det Kongelige Operakor tager publikum med på en rejse gennem italiensk opera.
Stjerner, klassikere og verdenspremierer – ny sæson på Det Kongelige Teater13.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner hele billetsalget til den nye sæson 2025/2026 med opera, ballet, skuespil, musical og koncerter.
Kasper Holten Directs Puccini’s Tosca11.8.2025 11:12:00 CEST | Press release
For the first time, Kasper Holten takes on one of Puccini’s great operas, turning a sharp lens on the interplay between art and authority.
Kasper Holten iscenesætter Puccinis Tosca8.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang giver Kasper Holten sig i kast med den italienske operakomponist Puccini, og det gør han med et skarpt blik på forholdet mellem kunst og magt.
Hele Danmarks opera – under åben himmel31.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter seks velbesøgte koncerter i maj turnérer Den Kongelige Opera i august videre rundt i det danske sommerland med KONGELIG SOMMEROPERA og besøger Køge, Svendborg, Esbjerg, Eskebjerg, Nykøbing Sjælland og Rungsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum