Danica vil indføre skærmfrie zoner i offentlige rum
23.8.2025 07:30:00 CEST | Danica | Pressemeddelelse
Skærmen spiller en større og større rolle i børns mistrivsel. Danica kalder derfor på skærmfrie zoner i flere offentlige rum, hvor børn særligt færdes, som for eksempel legepladser og biblioteker.

Mobiltelefonen er en af de største udfordringer for børns og unges trivsel, og derfor bør vi skrue ned for skærmforbruget i det offentlige rum. Det mener Danica, der som et af landets største pensionsselskaber oplever, at skærmvaner fylder markant mere blandt de kunder, der søger hjælp til mistrivsel.
Danica foreslår at indføre skærmfrie zoner i flere offentlige rum blandt andet på biblioteker og på offentlige legepladser. Initiativet skal fungere som en henstilling markeret med skilte, der minder om, at man befinder sig i en skærmfri zone.
"Vi har brug for at tage alle midler i brug, når det handler om at skabe bedre trivsel for vores børn. Og der spiller skærmen altså en stor rolle. Både når det kommer til hvor meget, og hvordan vi bruger skærmen. Derfor vil Danica skærme børn bedre mod skærme” siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica.
En ny undersøgelse fra Voxmeter viser, at 60% af befolkningen bakker op om idéen om flere skærmfrie zoner i det offentlige rum. Kun 15 procent er imod.
”Det er ikke nemt at være forælder i 2025. Derfor er de skærmfrie zoner tænkt som en hjælp til at stoppe op og tænke over, om det giver mening at tage skærmen frem, når man for eksempel er på biblioteket eller på legeplads med sine børn. Gør det mig gladere? Det handler om at skabe en kulturændring. Og hvis vi ønsker, at vores børn bruger skærmen mindre, starter det med, at vi voksne gør det samme," siger Camilla Thind Sunesen.
Flere ønsker hjælp til skærmen
Danicas erfaringer viser, at skærmforbrug er en central udfordring for mange af de kunder, der søger hjælp til bedre trivsel. På blot ét år er antallet af kunder, der efterspørger rådgivning om skærmvaner gennem Danicas digitale hjælpemidler, steget markant. Hele 53% af de kunder, der søger trivselshjælp, ønsker konkret rådgivning om, hvordan de kan forbedre deres egne og deres børns skærmvaner.
"Vi ser en tydelig tendens blandt vores kunder og i samfundet generelt: Skærmen er blevet et stadigt større dilemma i hverdagen, både for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at skabe rum, hvor vi kan være til stede uden digitale forstyrrelser," siger Camilla Thind Sunesen.
Danica peger også på, at der bør indføres skærmfrie zoner i skoler, daginstitutioner, fritidshjem og SFO’er.
Fakta:
- 60% af danskerne mener, det er en god idé at oprette skærmfrie zoner i det offentlige rum. Kun 15 % er imod (kilde: Voxmeter).
- 53% af de kunder, der søger hjælp til trivsel gennem Danicas digitale værktøjer, ønsker rådgivning om bedre skærmvaner.
For mere information, kontakt:
Patrick Møller Asschenfeldt
External affairs- og presserådgiver, Danica
Tlf. 51480602
Mail: paass@danica.dk
Kontakter
Patrick AsschenfeldtExternal affairs- og presserådgiver, Danica
Tlf:51480602paass@danicapension.dkBilleder
Om Danica
Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
Danica styrker investeringsteam med ny aktiechef23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ansættelsen af Danicas nye aktiechef skal styrke arbejdet for branchens bedste afkast til kunderne.
Danica ansætter ny pressechef13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danica har ansat Søren Kudahl som ny pressechef, der skal stå i spidsen for indsatsen for pensions- og forsikringsselskabets indsats i medierne.
Dystre tal: Om 10 år vil næsten halvdelen af danskerne være stressede27.3.2026 09:55:17 CET | Pressemeddelelse
Om ti år vil 40 procent af danskerne være stressede, hvis der ikke sættes ind nu, viser fremskrivninger fra Danica.
2 ud af 3 nordjyder foretrækker fleksibilitet frem for tidligere pension20.3.2026 10:34:03 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af beboerne i Region Nordjylland ønsker bedre muligheder for at trappe ned i arbejdstid frem mod pension, viser en Voxmeter-undersøgelse lavet for Danica. Det kalder på et mere fleksibelt pensionssystem, mener pensionsselskabet.
2 ud af 3 i Region Midtjylland foretrækker fleksibilitet frem for tidligere pension20.3.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af beboerne i Region Midtjylland ønsker bedre muligheder for at trappe ned i arbejdstid frem mod pension, viser en Voxmeter-undersøgelse lavet for Danica. Det kalder på et mere fleksibelt pensionssystem, mener pensionsselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



