Danica vil indføre skærmfrie zoner i offentlige rum
Skærmen spiller en større og større rolle i børns mistrivsel. Danica kalder derfor på skærmfrie zoner i flere offentlige rum, hvor børn særligt færdes, som for eksempel legepladser og biblioteker.

Mobiltelefonen er en af de største udfordringer for børns og unges trivsel, og derfor bør vi skrue ned for skærmforbruget i det offentlige rum. Det mener Danica, der som et af landets største pensionsselskaber oplever, at skærmvaner fylder markant mere blandt de kunder, der søger hjælp til mistrivsel.
Danica foreslår at indføre skærmfrie zoner i flere offentlige rum blandt andet på biblioteker og på offentlige legepladser. Initiativet skal fungere som en henstilling markeret med skilte, der minder om, at man befinder sig i en skærmfri zone.
"Vi har brug for at tage alle midler i brug, når det handler om at skabe bedre trivsel for vores børn. Og der spiller skærmen altså en stor rolle. Både når det kommer til hvor meget, og hvordan vi bruger skærmen. Derfor vil Danica skærme børn bedre mod skærme” siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica.
En ny undersøgelse fra Voxmeter viser, at 60% af befolkningen bakker op om idéen om flere skærmfrie zoner i det offentlige rum. Kun 15 procent er imod.
”Det er ikke nemt at være forælder i 2025. Derfor er de skærmfrie zoner tænkt som en hjælp til at stoppe op og tænke over, om det giver mening at tage skærmen frem, når man for eksempel er på biblioteket eller på legeplads med sine børn. Gør det mig gladere? Det handler om at skabe en kulturændring. Og hvis vi ønsker, at vores børn bruger skærmen mindre, starter det med, at vi voksne gør det samme," siger Camilla Thind Sunesen.
Flere ønsker hjælp til skærmen
Danicas erfaringer viser, at skærmforbrug er en central udfordring for mange af de kunder, der søger hjælp til bedre trivsel. På blot ét år er antallet af kunder, der efterspørger rådgivning om skærmvaner gennem Danicas digitale hjælpemidler, steget markant. Hele 53% af de kunder, der søger trivselshjælp, ønsker konkret rådgivning om, hvordan de kan forbedre deres egne og deres børns skærmvaner.
"Vi ser en tydelig tendens blandt vores kunder og i samfundet generelt: Skærmen er blevet et stadigt større dilemma i hverdagen, både for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at skabe rum, hvor vi kan være til stede uden digitale forstyrrelser," siger Camilla Thind Sunesen.
Danica peger også på, at der bør indføres skærmfrie zoner i skoler, daginstitutioner, fritidshjem og SFO’er.
Fakta:
- 60% af danskerne mener, det er en god idé at oprette skærmfrie zoner i det offentlige rum. Kun 15 % er imod (kilde: Voxmeter).
- 53% af de kunder, der søger hjælp til trivsel gennem Danicas digitale værktøjer, ønsker rådgivning om bedre skærmvaner.
For mere information, kontakt:
Patrick Møller Asschenfeldt
External affairs- og presserådgiver, Danica
Tlf. 51480602
Mail: paass@danica.dk
Kontakter
Patrick AsschenfeldtExternal affairs- og presserådgiver, Danica
Tlf:51480602paass@danicapension.dkBilleder
Om Danica
Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
Flere danskere bruger onlinelægen i ferierne14.7.2025 11:08:04 CEST | Pressemeddelelse
På tre år er antallet af danskere, der får lægehjælp online i ferierne, næsten tredoblet.
Danica: Investorerne flokkes mod denne europæiske sektor i en urolig tid16.6.2025 08:14:08 CEST | Nyhed
Investeringschef fra Danica peger på, at især europæiske banker har været en særligt god investering i 2025, hvor geopolitisk usikkerhed har drevet afkastet for danskernes pensionsopsparinger op og ned.
Danica Ejendomme tilslutter sig stort forsvarsprojekt med AP Pension11.6.2025 08:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Danica Ejendomme melder ud, at de tilslutter sig det offentlig-private kaserneprojekt med AP Pension og en kreds af investorer. Dermed bidrager de med en betydelig investering og kompetencer inden for ejendomme.
Investeringschef: Taco-drillerier kan få Trump til at skifte strategi6.6.2025 08:15:48 CEST | Aktuelt
Aktiemarkederne tager ikke længere Trumps trusler om told lige så alvorligt, og det har gjort maj måned til en historisk god måned for afkastet for de danske pensionsopsparinger. Men investeringschef fra Danica advarer imod, at Trump kan føle sig presset til at ‘double down’.
Pensionsselskab intensiverer kampen for et godt liv efter kræft23.5.2025 07:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne skal have langt mere hjælp til at få et godt liv efter kræft hos Danica, der vil nedbringe sygefraværet for selskabets kræftramte kunder med 25 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum