Landdistriktspuljens 2. ansøgningsrunde for 2025 er nu åben
Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, åbner i dag for 2. ansøgningsrunde af Landdistriktspuljen 2025.
I alt bliver ca. 23 mio. kr. udbudt til følgende projekttyper:
- 13,5 mio. kr. til udviklingsprojekter
- Ca. 2,7 mio. kr. til projekter på de små øer
- Ca. 4 mio. kr. til borgerdrevne dagligvarebutikker, og
- 3 mio. kr. til forskningsprojekter.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, udtaler:
”Det er vigtigt for både mig og regeringen, at man kan bo, arbejde og leve i hele Danmark. I det arbejde er Landdistriktspuljen et effektivt og enkelt værktøj til at opnå dette lokalt. For udviklingsprojekternes vedkommende ønsker jeg i denne runde særligt at sætte fokus på de vækstmuligheder som findes i vores havneområder i landdistrikterne. For der er et stærkt potentiale for nytænkning, hvis vi forstår at tænke vores maritime områder ind i udviklingen.”
Ansøgninger til Landdistriktspuljen bliver vurderet af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, som består af: Nynne Friis (formand), Tyge Mortensen, Birgitte Nielsen og Helle Breindahl.
I denne runde vil udvalget tildele maritime projekter under projekttypen udviklingsprojekter ét ekstra point for at imødegå ønsket om prioritering, og samtidig sikre, at der fortsat kan søges til andre projekter som sædvanligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger til Landdistriktspuljens 2. ansøgningsrunde 2025 skal være modtaget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen senest torsdag d. 9. oktober kl. 15:00.
Se ansøgningsskema og vejledninger for projekttyperne her.
Yderligere oplysninger
Kontakt Plan- og Landdistriktsstyrelsen for spørgsmål på landdistriktspulje@plst.dk eller på telefon 41 71 78 97.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Nyt rådgivende udvalg skal styrke og fremtidssikre dansk mad- og gastroturisme24.11.2025 11:09:51 CET | Pressemeddelelse
Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt. Dansk gastronomi er hvert år med til at tiltrække mange danske og udenlandske turister til hele landet.
Millionindsprøjtning skal understøtte grøn omstilling i dansk turisme21.11.2025 09:53:07 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den grønne omstilling i dansk turisme gennem VisitDenmark og Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
Markant styrkelse af dansk erhvervs- og mødeturisme21.11.2025 09:49:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter 23 millioner kroner til at styrke dansk erhvervs- og mødeturisme - en branche i stærk vækst, der skaber udvikling og arbejdspladser i hele Danmark. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
Regeringen afsætter 20 mio. kr. til alment nybyggeri på småøer og ø-kommunerne14.11.2025 09:17:10 CET | Pressemeddelelse
Det er en vigtig prioritet for regeringen, at der er adgang til almene boliger i hele landet. Derfor vil regeringen bl.a. hæve maksimumbeløbet for, hvor meget det må koste at opføre alment nybyggeri med 1 pct. i hele landet.
Regeringen vil lette adgang til boliglån uden for de store byer7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bosætning og tilflytning er helt centralt for landdistrikterne og dermed for den geografiske balance i Danmark. Begrænsede muligheder for lån uden for de store byer kan skabe en ond cirkel, hvor dårlige muligheder for boliglån fører til faldende tilflytning i landdistrikterne. I dele af Danmark er boligpriserne gået i stå, og mange oplever problemer med både køb og salg af deres hus. Regeringen ønsker, at det bliver nemmere at låne til en bolig i hele landet på lige og rimelige vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum