Regeringen vil lette adgang til boliglån uden for de store byer
Bosætning og tilflytning er helt centralt for landdistrikterne og dermed for den geografiske balance i Danmark. Begrænsede muligheder for lån uden for de store byer kan skabe en ond cirkel, hvor dårlige muligheder for boliglån fører til faldende tilflytning i landdistrikterne. I dele af Danmark er boligpriserne gået i stå, og mange oplever problemer med både køb og salg af deres hus. Regeringen ønsker, at det bliver nemmere at låne til en bolig i hele landet på lige og rimelige vilkår.

Derfor har regeringen besluttet at lempe rammerne for boligkredit i landdistrikterne.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
"Jeg er dødtræt af at høre om unge par med stabile indkomster, der ikke kan låne penge, bare fordi deres drømmehus ligger i en lille landsby. I dag er der regler og praksisser, der forhindrer at ellers sikre lån ikke bliver givet, kun fordi det foregår uden for en stor by. Det prøver vi nu at lave om på, så man kan låne til en bolig i hele Danmark.”
Konkret fremsætter regeringen nu en række initiativer, som skal forbedre lånemulighederne for danskere, der ønsker at bosætte sig uden for de større byer.
Der igangsættes følgende initiativer:
- Tydeliggøre pengeinstitutternes mulighed for at anvende deres geografiske lokalkendskab og at indregne fremtidig indtjening i en kreditværdighedsvurdering, med henblik på at give bedre muligheder for lån uden for de store byer.
- Give boligkøbere med en gældsfaktor på over 4, bedre mulighed for at optage lån med afdragsfrihed eller variabel rente eller en kombination uden for vækstområderne (Hovedstadsområdet og Aarhus). Det vil sige, at boligkøbere med en høj belåningsgrad og gæld i forhold til årsindkomst får bedre mulighed for at nedbringe ydelsen på deres lån gennem afdragsfrihed eller variabel rente eller en kombination.
- Give pengeinstitutterne mulighed for mere fleksibilitet i vurderingen af boligkøberes økonomi, hvor der bl.a. gives bedre muligheder for at benytte skøn og estimater.
- Nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge eksisterende danske regler for boliglån særligt i forhold til andre sammenlignelige landes regler.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Den Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse for 2025 viser positive tendenser for turisme og beskæftigelse24.10.2025 10:48:21 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag modtaget den Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og Landdistrikts-politisk Redegørelse, som præsenterer den regionale udvikling i landdistrikterne og på vores småøer.
Valget om den kommende biskop i Aarhus Stift er udskrevet20.10.2025 12:13:06 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med udgangen af april 2026.
Nye anbefalinger: Sådan bliver danske kulturoplevelser vækstmotor i dansk turisme10.10.2025 14:19:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens potentiale er ikke fuldt udnyttet. En ekspertgruppe kommer derfor nu med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække endnu flere udenlandske besøgende gennem kulturoplevelser og samtidig styrke turismen hele året rundt.
Millioninvestering i turismen på Sjælland og øerne baner vejen for turisteventyr, når Femern Bælt-forbindelsen åbner3.10.2025 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Med den kommende Femern Bælt-forbindelse åbner et nyt kapitel for turismen på Sjælland og øerne. For den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland skaber et stort potentiale for at tiltrække endnu flere udenlandske turister. Derfor vil regeringen nu sætte ekstra tryk på at styrke turismen og sætte skub i udviklingen af turismen på Sjælland og øerne.
Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 er Styregruppe 44 fra Eskilstrup22.9.2025 10:55:40 CEST | Pressemeddelelse
Det blev Styregruppe 44 fra Eskilstrup, der fik overrakt Landdistriktsprisen 2025 af minister for landdistrikter, Morten Dahlin, på årets Landdistriktskonference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum