DIF og DGI vil have mobiler ud af omklædningsrummet: Idrætsforeninger skal være frirum fra skærme
Med nye anbefalinger opfordrer DGI og DIF landets 11.000 idrætsforeninger til blandt andet at indføre mobilfri træning og omklædning og kommunikere uden brug af sociale medier. Formålet er at styrke fællesskabet og dæmme op for børns stigende udfordringer i en digital hverdag.

DGI og DIF (Danmarks Idrætsforbund) har i dag offentliggjort sine nye anbefalinger til skærmbrug i idrætsforeninger. Anbefalingerne skal understøtte idrættens rolle som et frirum fra det stigende digitale pres, som børn og unge oplever i hverdagen – både i skolegården og i fritiden.
Baggrunden for anbefalingerne er en tydelig udvikling: Ifølge Medierådet for Børn og Unge har 94 % af danske børn i alderen 9–14 år deres egen smartphone, og næsten halvdelen af de 13–17-årige er online fire timer eller mere dagligt uden for skoletid. Samtidig kan skærmbrugen påvirke både søvn, trivsel, koncentration og sociale relationer negativt.
”Når børn og unge møder op til træning i en idrætsforening, skal der være opmærksomhed på aktiviteterne sammen med holdet og ikke, hvad der foregår på telefonen. Derfor har vi lavet anbefalinger, der skal hjælpe både foreningsledere, trænere, forældre og medlemmer med at skabe gode rammer om digital adfærd, her er skærmfrie zoner nødvendige,” siger Charlotte Bach Thomassen, der er formand i DGI.
I Roskilde Gymnastikforening har man indført en skærmpolitik. Her bliver mobilerne i tasken både før, under og efter træning og til stævner. Og opfordringen gælder også forældre:
”Siden 2017 har vi haft ’en pause fra mobiltelefonen’ som en del af holdbeskrivelsen i en af vores disciplinafdelinger og kan se, at det har positiv betydning for træningsmiljøet og det sociale fællesskab. Nu er vi gået skridtet videre og har gjort det til en skærmpolitik i hele foreningen. Trænere, udøvere og forældre har taget rigtig godt imod og er glade for, at der ligger retningslinjer med klarhed. Nogle gange kan det have idrætsfaglig berettigelse, at træneren bruger det som redskab. Men i alle andre tilfælde tager det fokus, fællesskab og energi ud af træningen. Så ved at vi har gjort det tydeligt, så står vi sammen som forening for et godt træningsmiljø for alle,” fortæller Maila Walmod, der er formand i Roskilde Gymnastikforening.
Et fælles ansvar
Anbefalingerne lægger blandt andet op til at skærme og mobiler som udgangspunkt ikke bør være til stede i omklædningsrum eller under træning, medmindre det har et konkret fagligt formål. Samtidig opfordres trænere og ledere til at gå forrest som rollemodeller og tale åbent med børn og unge om digital balance.
”Vi har med så mange børne- og ungemedlemmer et ansvar for at skabe rammer, hvor aktiviteterne og de gode fællesskaber er i centrum. Og ansvaret ligger både udøvere, forældre og forening. Med de nye anbefalinger ønsker vi at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at alle kan lykkes og bidrage til at gøre de fysiske fællesskaber endnu stærkere,” siger Hans Natorp, der er formand i DIF.
Udover de to idrætsorganisationer har Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og læge Imran Rashid bidraget til arbejdet som faglige sparringspartnere.
FAKTA: Anbefalingerne i korte træk
- Ingen mobiler under træning og kamp (medmindre de bruges til fx videoanalyse, træningsplanlægning eller musik)
- Mobilfri omklædningsrum for at sikre tryghed og privatliv
- Trænere og ledere som rollemodeller for god digital adfærd
- Sæt klare anbefalinger gennem en Skærmpolitik for foreningen
- Hav løbende dialog med børn, unge og forældre om skærmbrug og digitale vaner
Anbefalingerne er vedhæftet.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkVedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’25 i mål med rekordstor opbakning9.6.2025 21:27:26 CEST | Pressemeddelelse
Efter fantastisk folkelig opbakning og historisk høj deltagelse i Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg er Royal Run ’25 nu officielt afsluttet.
H.M. Kongen har startet motionsfesten: Royal Run '25 er i gang9.6.2025 11:55:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra Danmarks ældste by, Ribe, har H.M. Kongen netop sendt tusindvis af deltagere ud på ruterne i middelalderbyen og dermed sat gang i årets store folkefest i kondisko.
Panten fra Royal Run i København går til særligt løbehold for børn og unge14.5.2025 09:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Når 45.000 deltagere samles til Royal Run i København og på Frederiksberg 2. pinsedag, bliver det ikke kun fødderne, der sætter aftryk. Det gør pantflaskerne fra Kildevæld også.
Presseinvitation: Royal Run ’2512.5.2025 14:05:37 CEST | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.
10 år med ’Bevæg dig for livet’: Samarbejde og nye idrætskoncepter er vejen til flere aktive29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største idrætsvision har fået markant flere voksne til at dyrke idræt og motion. Det er blandt andet sket ved, at DIF og DGI har indgået kommunale partnerskaber, styrket samarbejdet på tværs af organisationerne og udviklet nye, lettilgængelige idrætskoncepter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum