Kom til Økologisk Høstmarked
I over 30 år har økologer åbnet dørene og budt ind til høstfest. I år gentages succesen, når Økologisk Landsforening og økologerne inviterer til Økologisk Høstmarked d. 6. og 7. september over hele landet. Kom med ud på landet – og oplev et landbrug, som er fri for sprøjtegift.

Høst tomater, tag på traktortur, smag på bælgfrugter, gør et loppefund, køb friske blomster og mal korn. Listen er lang over aktiviteter til Økologisk Høstmarked rundt omkring i Danmark.
Flere af de 26 værter arrangerer også langbordsmiddage. Det er helt inde i kernen af Økologisk Landsforenings ønske om at samle danskerne til sunde måltider, forklarer administrerende direktør Rasmus Prehn:
”Du møder økologer, der gentænker alt fra første spire til det færdige måltid. Det er producenter, som brænder for at levere pesticidfrie afgrøder, og hvor dyrene – i modsætning til i det konventionelle landbrug – får lov til at komme ud under åben himmel. Økologisk Høstmarked er en weekend, hvor vi fejrer, at de lokale, økologiske råvarer er gode for hele samfundet. Økologerne skåner nemlig natur, vandløb og grundvand for mødet med sprøjtegifte,” siger Rasmus Prehn.
Det er en gammel dansk tradition at fejre, at høsten er i hus. Økologisk Høstmarked fejrer netop de mange lækre økologiske råvarer, som sensommerens høst byder på.
En af værterne, der i den grad bakker op om traditionen, er Julie Rohde Birk. Hun er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og hun arbejder på at bygge bro mellem øko-landbrug og by.
”Mange af vores elever får ikke råd til at købe et stort landbrug, og derfor lærer vi dem at blive gode til at forædle deres afgrøder på et lille areal og at sælge dem direkte til forbrugerne. De skal kunne forklare ærligt, hvad de laver – og hvorfor deres varer har en højere værdi.”
I podcastserien Ildsjælene fortæller hun sprudlende, hvordan hun for 12 år siden selv blev blæst bagover af et marked på Kalø. Markedsdagen førte til, at hun omlagde sit liv fra arkitektverdenen til at blive økologisk landmand. I 2024 vendte hun tilbage – nu som forstander for landbrugsskolen.
Økologerne åbner dørene hen over weekenden 6.-7. september i hele Danmark. Find en gård og en dag her.
Økologisk Høstmarked gennemføres med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug – Finansieret af Den Europæiske Union, NextGenerationEU.
Kontakter
Peter Nordholm AndersenPressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Tlf:2466 6436pna@okologi.dkBilleder

Om Økologisk Landsforening
Vi arbejder for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Læs mere om foreningens mærkesag sunde måltider, der bl.a. foreslår økologisk skolemad i de danske skoler som middel til at styrke fællesskaber, sundheden og et bæredygtigt fødevaresystem.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum