Ny uddannelse på kandidatniveau skal styrke sygeplejerskers rolle i borgernære behandlingsforløb
22.8.2025 08:47:44 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
SDU udbyder fra september 2025 en ny profil af kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje i avanceret klinisk sygepleje (APN). Den er målrettet erfarne sygeplejersker, der skal sikre rettidig indsats i et sundhedsvæsen med flere ældre og mere sammensatte patientforløb. Uddannelsen udbydes både som fuldtidsuddannelse og som erhvervskandidatuddannelse.
Flere patienter lever længere med flere samtidige sygdomme. Det stiller nye krav til sundhedsvæsenet – ikke mindst i det nære felt, hvor sygeplejersker ofte er den første fagperson, der møder borgeren.
Med en ny uddannelsesprofil i avanceret klinisk sygepleje (APN), der starter på Syddansk Universitet i Odense til september 2025, får erfarne sygeplejersker mulighed for at opkvalificere sig til at håndtere netop disse opgaver med større selvstændighed og faglig tyngde.
– Vi ser alt for ofte, at borgere med komplekse helbredsproblemer havner i et behandlingsmæssigt tomrum mellem sektorer. De har brug for nogen, der tager ansvar og skaber overblik – og det er netop her, sygeplejersker med avancerede kompetencer kan gøre en forskel, siger Helen Schultz, uddannelsesleder på SDU.
Sundhedsvæsenet ændrer sig – og det gør behovene også
Analyser viser, at antallet af borgere over 80 år vil fordobles inden for de næste ti år, og at mange vil leve længere med kroniske sygdomme. Samtidig bliver sundhedsforløb mere komplekse, fordi patienterne ofte har både fysiske, psykiske og sociale udfordringer.
– Vi skal klæde sundhedspersonale bedre på til at håndtere den virkelighed. Sygeplejersker med avancerede kompetencer er ikke en erstatning for andre faggrupper – de er et supplement, der kan binde behandlingskæden bedre sammen, siger Merete Munk, uddannelses- og sekretariatschef ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Sygeplejersker med APN-uddannelsen arbejder tæt på borgerne og har viden til at identificere begyndende forværring, etablere helhedsorienterede behandlingsplaner og koordinere indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer. Det skaber bedre sammenhæng og forebygger forværring, der ellers kunne føre til akut indlæggelse.
Klinisk effekt og gevinst i praksis
Erfaringer fra sundhedsvæsenet viser, at sygeplejersker med specialiserede kliniske kompetencer bidrager til mere målrettede indsatser i patientforløb, færre indlæggelser og styrket samarbejde mellem faggrupper. Det gælder især for patienter med flere sygdomme, hvor rettidig og koordineret indsats har stor betydning.
- Med sundhedsreformen skal der ske en øget forebyggelse tæt på borgerne for at færre patienter kommer ind på sygehusene. Det kræver specialiserede kompetencer i det nære sundhedsvæsen, særligt omkring komplekse patientforløb. Jeg har store forventninger til, at APN-sygeplejersker kan udfylde denne funktion med stor succes. Det viser erfaringerne fra flere kommuner allerede , siger Dorthe Boe Danbjørg, forperson for Dansk Sygeplejeråd
Derudover peger flere arbejdsgivere på, at sygeplejersker med denne uddannelsesbaggrund også styrker kvaliteten i det samlede team – blandt andet gennem vejledning, systematiske vurderinger og styrket dokumentation.
Uddannelsen kobler praksis, teori og udvikling
Kandidatuddannelsen med specialiseringen APN varer to år og retter sig mod autoriserede sygeplejersker med erfaring fra klinisk praksis. Undervisningen er tilrettelagt, så den både inddrager konkrete patientforløb og bygger på den nyeste forskningsviden.
– Vi har udviklet en uddannelse, der tager højde for de virkelige udfordringer i sundhedsvæsenet. Det handler ikke kun om ny viden, men om at kunne bruge den målrettet og i rette tid, siger Helen Schultz.
Læs mere om uddannelsen, ledige pladser og afgangskrav her: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/klinisksygepleje
Nøgleord
Kontakter
Merete MunkUddannelses- og sekretariatschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU
Tlf:65 50 29 26mmunk@health.sdu.dkMarianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum