Forslag til havneanbefalinger er klar
Forslaget til 21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved offentliggøres nu. Forvandlingen af havneområdet i Næstved vil styrke hele Næstved Kommunes sammenhængskraft og vækstpotentiale.

Attraktiv. Bæredygtig. Unik. Sådan lyder den ambitiøse vision for Næstveds kommende havnebydel, der nu er kommet et skridt nærmere.
Fra i dag kan man læse forslaget til den såkaldte hvidbog for Næstveds Havnebydel – 21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved.
I anbefalingerne kan man læse om alt fra områdeafgrænsning, bebyggelsestætheder og organisering til grønne områder, parkeringsfaciliteter og bevaring af kulturarv. Forslaget indebærer også, at udvikling af havnebydelen sker i etaper og som en blandet bydel.
Hvidbogen peger kort fortalt på, hvordan visionen bliver til virkelighed, og hvordan byudviklingen i det hele taget organiseres.
Levende bydel
Forventningen er, at Næstveds havnebydel bliver en attraktiv og mangfoldig bydel, der binder bymidten og kanalen sammen og styrker kommunens samlede vækst og sammenhæng. Med boliger, erhverv, service, lokal detailhandel, kulturelle institutioner, kommunale funktioner, grønne byrum og rekreative muligheder er planen at skabe en levende bydel for både beboere og besøgende.
Gennem et tæt samarbejde mellem kommunen, borgere, erhverv og investorer bliver havnebydelen over de næste mange år et omdrejningspunkt for kommunens og Næstveds udvikling og en vigtig drivkraft for ambitionen om at blive en af Sjællands største og mest attraktive byer uden for hovedstadsområdet.
Tæt dialog
Udarbejdelse af hvidbogen er sket i dialog med fagfolk, borgere, erhvervsliv og en masse andre aktører, som alle har bidraget med værdifulde perspektiver og viden.
Selvom Næstveds kommende havnebydel nu er et skridt nærmere virkelighed, skal man væbne sig med et god portion tålmodighed. Det varer nemlig mere end 25-40 år, før den nye bydel er færdig. Først når erhvervshavnen er flyttet til Ydernæs i 2034, kan byudviklingen på havnen for alvor sættes i gang.
Læs de 21 anbefalinger i hvidbogen her.
Tidsplan for behandling af hvidbogen:
28.08.2025: Udvalget for Næstveds Havnebydel (§ 17, stk. 4 Udvalget) behandler hvidbogen
22.09.2025: Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget behandler hvidbogen
29.09.2025: Økonomiudvalget behandler hvidbogen
07.10.2025: Byråd behandler hvidbogen
Primo november: Hvidbogen med de endelige anbefalinger lanceres for den bredere offentlighed
Inddragelse af interessenter:
• Åbne møder for alle i marts 2024 & maj 2025 • Næstved Ejendomsforum i april 2024 & april 2025 • Morgenbrief med Næstved Kommune og Næstved Erhverv i maj 2024 • Næstved Byråds temamøder i maj, september, november 2024 & maj 2025 • Orienteringsmøde for havneområdets virksomheder i august 2024 • Lille Næstved Skoles emneuge i uddannelse og job i oktober 2024 • By og Plan-studerende på Roskilde Universitet i januar 2025 • Lille Næstveds debatmøde om ny inderhavn og erhvervshavnen i marts 2025
Nøgleord
Kontakter
Willy FeddersenDirektør for teknik og miljø, ejendomme og indkøb samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 97wilmfe@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Se kortet: Her er treparternes forslag til den grønne arealomlægning i Næstved Kommune8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
700 husstande i Næstved Kommune har fået besked om, at dele af deres arealer er foreslået som projekter i arbejdet med Grøn Trepart. Nu er kortet offentligt tilgængeligt.
Borgerservice åbner for stemmer til kommunal-, regional- og ældrerådsvalg7.10.2025 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober 2025 er det muligt for borgere i Næstved Kommune at brevstemme til kommunalvalget, regionalvalget og ældrerådsvalget. Brevstemmer kan afgives hos Borgerservice frem til og med fredag den 14. november.
Banebrydende pilotprojekt gør klimaregnskab til en naturlig del af virksomheders økonomiske nøgletal6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen og Næstved Kommunes Ressource City har sat sig for at gøre virksomheders klimadata lige så pålidelige og anvendelige som finansielle nøgletal. Dermed skal der bygges bro mellem virksomheders bogføring og deres klimaregnskab.
Nimatic ApS og Næstved Madservice modtager Social Pris Næstved 20252.10.2025 18:26:35 CEST | Pressemeddelelse
For ottende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde. Der var kommet 54 indstillinger til prisen, som i år går til produktionsvirksomheden Nimatic ApS og kommunens produktionskøkken, Næstved Madservice.
Ny legeplads er på vej på Axeltorv25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny legeplads på Axeltorv skal tiltrække flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte. Legepladsen bliver væsentlig større end den nuværende og forventes at åbne dette efterår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



