Psykiatrien i Aarhus opruster med ny sygeplejefaglig professor
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.

En del af Rikke Jørgensens forskning handler om at udvikle, teste og implementere interventioner inden for psykiatrisk sygepleje. Interventionerne skal støtte bedringsproces og sygdomshåndtering hos mennesker med især psykotiske lidelser, og ifølge Rikke Jørgensen har forskningen betydning for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.
”I interventionsforskning er det afgørende, at man ikke kun udvikler en meningsfuld og effektiv indsats, men at man også inddrager alle interessenter, da deres perspektiver er centrale for det samlede udbytte. Jeg udforsker derfor både perspektiver fra de, der leverer interventionerne, og de, der modtager interventionerne,” fortæller den nyslåede professor, der er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Psykoser under Psykiatrien i Region Midt.
Udover interventionsforskning er Rikke Jørgensen bl.a. involveret i projekter om familieinvolvering i retspsykiatrien, om fastholdelse af sygeplejersker i psykiatrien, og så leder hun et forskningsprojekt om ensomhed for personer med psykoselidelser på tværs af Region Midt, Region Nordjylland og Region Syddanmark.
Rikke Jørgensen ser frem til, at hun som professor kan skabe et stærkt link mellem forskning og undervisning i psykiatrisk sygepleje og den kliniske praksis:
”Professoratet betyder først og fremmest, at jeg får et stærkt og internationalt anerkendt universitet i ryggen. Det er også min oplevelse, at jeg kommer til en psykiatri, hvor der er stor parathed til at sætte fokus på den sygeplejefaglige indsats til patienterne, og der er gjort en betydelig satsning med kliniske sygeplejespecialister, så der er gode rammer for at igangsætte kliniske forskningsprojekter,” siger hun.
Kontakt
Professor, ph.d. og sygeplejerske Rikke Jørgensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Psykiatrien i Region Midt, Voksenpsykiatri – Psykoser
Telefon: 22 72 69 77
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny klinisk professor skal styrke forskningen i digital sundhedsinnovation10.10.2025 10:46:25 CEST | Pressemeddelelse
Morten Haaning Charles er udnævnt til klinisk professor i sundhedsinnovation målrettet mennesker med kroniske sygdomme på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus.
Unge indlægges med kramper, der skyldes opioider8.10.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at et rekreativt forbrug af tramadol ofte er årsagen, når unge bliver indlagt med kramper på Aarhus Universitetshospital.
Hudforsker modtager talentpris på Aarhus Universitet7.10.2025 15:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Lektor på Institut for Klinisk Medicin Lise M. Lindahl modtager Aarhus Universitets Jens Christian Skou-prisen. Med prisen følger 100.000 kroner til hendes forskning i lymfekræft i huden.
Nyt forskningscenter skal undersøge følgesygdomme hos hudpatienter1.10.2025 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
DREAM åbner 1. oktober 2025 med støtte fra LEO Fondet. Målet er blandt andet at kunne identificere, hvilke patienter med inflammatoriske hudsygdomme der risikerer at udvikle alvorlige inflammatoriske sygdomme i led og tarm.
Nordiske kostråd giver plus på levealderen29.9.2025 09:54:51 CEST | Pressemeddelelse
Nye nordiske kostråd, som både tager hensyn til vores og klimaets sundhed er forbundet med et længere liv. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum