Lavere elafgift er en gevinst for den grønne omstilling
21.8.2025 08:04:10 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
En lavere elpris vil ikke kun gøre det billigere at være dansker, den skubber også på den grønne omstilling. Norlys roser regeringens forslag om at sænke elafgiften til 0,8 øre/kWh.

Regeringen foreslår, at elafgiften sænkes fra de nuværende 72,7 øre/kWh før moms til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh før moms for alle danske elforbrugere. Det betyder lavere elregninger for både privatforbrugere og de virksomheder, der i dag ikke er omfattet af den lave sats. Det bliver dermed mere attraktivt at skifte fossile brændstoffer ud med strøm.
- En lav elafgift øger efterspørgslen på strøm, som i Danmark i høj grad kommer fra vedvarende energikilder. Markedet for vedvarende energi har været præget af usikkerhed, og det skal gøres mere attraktivt at sætte ny sol- og vindenergi op, så vi bliver uafhængige af at importere energi. Derfor fortjener regeringen stor ros for forslaget, siger Gert Vinther Jørgensen, der er group CEO i Norlys.
Regeringens forslag om at sænke elafgiften til 0,8 øre/kWh gælder for 2026 og 2027, men skal det for alvor have en effekt for den grønne omstilling, er der brug for en nedsættelse på den lange bane.
- Elektrificeringen kræver store investeringer både for virksomheder og private. Når man opsætter en vindmøllepark, en virksomhed udskifter produktionsapparater til at køre på strøm eller en familie skifter oliefyret ud med en varmepumpe går regnestykket mere end to år ud i fremtiden. Derfor er min opfordring til regeringen, at den kigger på elafgiften på den lange bane, hvis vi for alvor skal sætte gang i elektrificeringen i Danmark, siger Gert Vinther Jørgensen.
Med en lavere elafgift bliver det billigere og dermed mere attraktivt at skifte andre energikilder ud med strøm.
- På storforbrugende enheder såsom elbil eller varmepumpe, er det vigtigt, at der er et incitament for forbrugerne til at vælge intelligente løsninger og operatører, som kan sikre, at strømmen bruges, når er plads i elnettet, og der er overskud af billig strøm fra vedvarende energikilder, siger Gert Vinther Jørgensen.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TT Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

