DI: Stærkt signal at Kolding fjerner udskældt erhvervsskat
20.8.2025 17:57:53 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse
Der vækker stor glæde hos de lokale virksomheder i DI Trekantområdet, at der nu er et stort flertal i Kolding Byråd, der vil fjerne den omstridte dækningsafgift.

- Vi er rigtigt glade for, at dækningsafgiften nu bliver udfaset i Kolding kommune. Det er en ekstra-skat for erhvervslivet, som har kostet virksomhederne mange penge. Vi synes, at det er et rigtigt stærkt signal fra politikerne i Kolding om, at man virkeligt vil erhvervslivet. Og at man politisk har en interesse i, at der sker en yderligere vækst i de lokale virksomheder, siger bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, divisionsdirektør i Rambøll Danmark.
Stort ønske i erhvervslivet
DI Trekantområdet har længe presset på for at få dækningsafgiften fjernet. Det er et stort flertal i Kolding Byråd bestående af Venstre, Konservative, Rad. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har besluttet, at afskaffe dækningsafgiften. Det kommer til at ske i en udfasning frem mod 2029, hvor dækningsafgiften så er helt afskaffet.
Kolding Kommune har de sidste par år ligget på en 1. plads over de kommuner, som har den højeste beskatning af erhvervsejendomme i Danmark. Det har bl.a. betydet, at virksomheder i Kolding har skullet betale 4 gange så meget i ejendomsskat end hvis de f.eks. havde ligget i Køge.
Med en fjernelse af dækningsafgiften kommer Kolding Kommune nu op blandt den halvdel af kommunerne i Danmark, der har den laveste ejendomsbeskatning.
- Som erhvervsdrivende i Kolding er jeg virkeligt glad for den beslutning, som politikerne har taget. Vi har været rigtigt kede af den dækningsafgift. Den har kostet os mange penge. Samtidig så er der også en meget stor usikkerhed hos virksomhederne i forhold til, hvor meget vi skal betale fremover fordi dækningsafgiften beregnes ud fra værdien af den grund, som vores bygninger står på. Derfor er det en stor lettelse, at den nu bliver afskaffet. Fra mig skal der lyde et stort tak til politikerne i byrådet. Det er en god beslutning for os alle, siger bestyrelsesmedlem i DI Trekantområdet, Jesper Hansson, adm. dir. i Svane Shipping.
Et af DI Trekantområdets andre bestyrelsesmedlemmer fra Kolding, Lars Fabricius, adm. dir. Alfa Laval Kolding udtrykker tilfredshed med beslutningen:
- Det er jeg glad for at høre. Dækningsafgiften har været en frustrerende afgift for mange virksomheder i Kolding. Det er godt for Koldings omdømme som en erhvervsvenlig kommune, at politikerne nu har taget beslutningen om at afskaffe dækningsafgiften. Jeg er overbevist om, at det vil være til fordel for hele kommunen, siger Lars Fabricius.
Hvis både Kolding og Fredensborg udfaser dækningsafgiften som planlagt, så vil antallet af kommuner, der opkræver dækningsafgift rykke fra de nuværende 32 til 30 i løbet af de næste 3-4 år.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum