Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
20.8.2025 15:23:25 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

I en tid med global usikkerhed og nye spilleregler for verdenshandlen går det fortsat fremad med væksten i Danmark.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, og den udvikling er især drevet af vækst i medicinalindustrien, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen kommer ovenpå et fald i BNP på 0,5 procent i første kvartal i år og viser, at det altså trods udsving stadigvæk er medicinalindustrien, der driver væksten.
”De nye tal er en fortsættelse af udviklingen den senere tid og bekræfter, at det er medicinalindustrien, der trækker dansk økonomi fremad. Vi er glade for at bidrage positivt til økonomien og til udviklingen af hele life science-sektoren som en dansk styrkeposition ude i verden,” siger Ida Sofie Jensen, Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Udsving understreger industriens betydning
I første kvartal i år faldt BNP med 0,5 procent, blandt andet fordi den høje vækst i medicinalindustrien tog et midlertidigt dyk. Et dyk, der dog skal ses i sammenhæng med en meget høj vækstrate i 4. kvartal sidste år.
Og tallene er på mange måder med til at understrege industriens betydning.
”Medicinalindustrien er en drivende kraft i dansk økonomi, og derfor kan udsving i væksten hos industrien også mærkes direkte på vores BNP. Derfor skal vi også blive ved med at værne om Danmarks vækstmotor og sikre gode rammevilkår for de virksomheder, som skaber vækst og velstand for hele samfundet. Men vi skal også huske på, at branchens betydning rækker langt udover vækst i klassisk forstand, ” siger Ida Sofie Jensen.
Medicinalindustrien skaber udover dansk eksport og nye arbejdspladser også aktivitet i mange forskellige sektorer, lige fra uddannelse, forskning og udvikling til transport, og den har en positiv effekt på både offentligt og privat forbrug og investeringer i blandt andet velfærd.
”Og så er vi ikke mindst en central spiller i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger og i at sikre, at nye innovative behandlinger når ud til patienterne,” siger Ida Sofie Jensen.
I 2024 stod lægemidler for 18,2 procent af den samlede danske eksport.
Kontakter
Anne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif
Tlf:40259735alb@lif.dkThomas Klit ChristensenHandelspolitisk chef i Lif
Tlf:+45 3915 0926tkc@lif.dkMarie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny kampagne fra Lif: Danmark er på medicin – heldigvis26.5.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny landsdækkende kampagne sætter Lif – Lægemiddelindustriforeningen, fokus på en vigtig sandhed. Dansk økonomi står og falder i stigende grad med life science.
Vild start på 2026: Lægemiddelindustrien driver dansk økonomi frem20.5.2026 10:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi er kommet usædvanligt stærkt fra start i 2026 med en BNP-vækst på 1,9 pct. Fremgangen er i høj grad drevet af industrien – og særligt lægemiddelindustrien, som endnu en gang viser sin afgørende betydning for dansk økonomi.
Lif: Positivt med en snarlig evaluering af Medicinrådet19.5.2026 10:28:02 CEST | Pressemeddelelse
“Det er positivt, at Danske Regioner nu annoncerer den evaluering af Medicinrådet, vi længe har efterspurgt. Der er behov for at få fakta på bordet og skabe et solidt grundlag for en politisk drøftelse af rådets arbejde og ambitionerne for adgang til nye lægemidler i Danmark,” siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz.
Kun 55 procent af nye lægemidler er tilgængelige i Danmark - og tallet er faldende19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år. Det viser den nyeste opgørelse over tilgængelighed til nye og innovative lægemidler i forskellige lande i Europa.
Sygehusene bruger markant mere medicin for færre penge6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder er udgifterne til sygehusmedicin stagneret, selvom forbruget af medicin på landets hospitaler er steget markant. Mens de regionale budgetter nyder godt af de stabile udgifter, advarer Lægemiddelindustriforeningen om, at en for stram udgiftsstyring begrænser patienternes adgang til behandling og svækker Danmarks position som life science-nation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum