Lif Lægemiddelindustriforeningen

Kun 55 procent af nye lægemidler er tilgængelige i Danmark - og tallet er faldende

19.5.2026 06:00:00 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse

Del

93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år. Det viser den nyeste opgørelse over tilgængelighed til nye og innovative lægemidler i forskellige lande i Europa.

Tallene viser desværre, at tilgængeligheden til nye lægemidler i Danmark ikke bevæger sig i den rigtige retning, lyder det fra Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif.
Tallene viser desværre, at tilgængeligheden til nye lægemidler i Danmark ikke bevæger sig i den rigtige retning, lyder det fra Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif.

Danmark er gået tilbage, når det gælder tilgængeligheden til nye og innovative lægemidler. Den nye opgørelse fra EFPIA’s Patients W.A.I.T. Indicator Survey viser, at danske patienter i dag har adgang til 93 ud af 168 nye innovative lægemidler – svarende til 55 procent. Det betyder, at det offentlige sundhedsvæsen i Danmark kun anbefaler eller giver tilskud til lidt over halvdelen af lægemidlerne i opgørelsen.

Sammenligner man med W.A.I.T. fra sidste år, ligger Danmark samme sted i opgørelsen i forhold til de andre europæiske lande - som nr. 9. I forhold til opgørelsen fra sidste år, er tilgængeligheden i Danmark faldet 5 procentpoint. Og ser man på udviklingen over tid, er billedet i bedste fald stillestående: Danmark har ikke for alvor rykket sig op, og udviklingen går nu den forkerte vej.

”Tallene viser desværre, at tilgængeligheden til nye lægemidler i Danmark ikke bevæger sig i den rigtige retning. Man kan altid diskutere, om det giver mening at sammenligne Danmark med andre lande, der har indrettet sundhedsvæsenet på andre måder, men selv når vi sammenligner Danmark med Danmark, går det ned. Vi er nødt til at have langt højere ambitioner for patienternes adgang til innovative behandlinger,” siger Thomas Senderovitz, adm. dir. Lif, Lægemiddelindustriforeningen, og fortsætter:

”Hvis vi vil bryste os af at være en stærk life science-nation, skal vi gå efter at være de bedste i Europa. Det er det niveau, vi burde sigte efter som et rigt velfærdssamfund. Patienterne har brug for, at nye behandlinger bliver tilgængelige hurtigt og i et større omfang end i dag.”

Stor del af adgangen er begrænset
Dykker man ned i tallene, kan man se, at der også er ændringer i måden, der er adgang til nye innovative lægemidler i Danmark. Der er 45 procent, der ikke er adgang til, men andelen af lægemidler, man kan få adgang til som privatborger, ved at betale selv er steget fra 9 procent i sidste års opgørelse til 22 procent i dette års. En pil, der peger på en kedelig tendens om større ulighed i sundhed, mener Lifs adm. direktør.

”Det handler om, hvor mange lægemidler der er tilgængelige, men også hvordan de er tilgængelige. Når adgang i stigende grad sker via begrænsede ordninger eller privat køb, øger det risikoen for et sundheds A- og B-hold i befolkningen. Det skaber en ulighed, hvor for mange patienter ikke får lige adgang til den bedste behandling,” siger Thomas Senderovitz.

Han peger samtidig på, at Danmark bør have en mere ambitiøs målsætning for adgangen til nye lægemidler. At være blandt de bedste i Europa er også afgørende for, at innovation kan blive en del af det danske sundhedsvæsen, og at man i Danmark får mulighed for at bruge den mest tidssvarende behandling i praksis.

”Vi bør ikke nøjes med at følge gennemsnittet i et land som Danmark, og når det gælder fuld adgang, ligger vi endda under det europæiske gennemsnit. Vi skal tværtimod stræbe efter at være blandt de bedste i Europa, ikke mindst fordi det er så afgørende for patienternes mulighed for at få den rette behandling til tiden,” siger Thomas Senderovitz.

Læs hele W.A.I.T.-opgørelsen her.

Fakta:

  • Danmark har adgang til 93 ud af 168 godkendte lægemidler.

  • Adgang til nye innovative lægemidler er faldet til 55 procent fra 60 procent i sidste opgørelsesperiode.
  • Danmark ligger fortsat på en 9. plads i Europa.

  • Privat adgang er steget med 13 procent i forhold til sidste opgørelsesperiode.

  • En stor del af de tilgængelige lægemidler er fortsat kun delvist tilgængelige for patienterne (27 pct.).


Hvad er W.A.I.T?

Patients W.A.I.T. Indicator Survey (Waiting to Access Innovative Therapies), er en årlig rapport om tilgængeligheden af nye og innovative lægemidler, der har fået en europæisk markedsføringstilladelse.

Den bliver udgivet årligt af The European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA). Som repræsenterer medlemmer fra 36 europæiske lande.  

Den nyeste rapport omfatter 36 europæiske lande og sammenligner 168 produkter, der har fået europæisk markedsføringsgodkendelse mellem 2021 og 2024.

Lif har ansvaret for at levere datagrundlaget om tilgængeligheden af nye lægemidler på det danske lægemiddelmarked.

Kontakter

Anne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif

Tlf:40259735alb@lif.dk

Billeder

Der er forskel på tilgængelighed. Siden sidste opgørelsesperiode er den private adgang steget fra 9 til 22 procent.
Der er forskel på tilgængelighed. Siden sidste opgørelsesperiode er den private adgang steget fra 9 til 22 procent.
Download
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år.
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år.
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Lægemiddelindustriforeningen

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye