Budgetforslag 2026: Budget i balance - og plads til nye initiativer
22.8.2025 10:20:47 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune fremlægger forslag til budget 2026-29, der overholder de økonomiske målsætninger og fortsætter den positive udvikling fra det seneste regnskabsår. Der er plads til nye politiske initiativer med puljer til politisk forhandling på både service- og anlægssiden.
Rudersdal Kommune kom ud af regnskabsåret 2024 med overskud, en overholdt serviceramme og en solid likviditet. Denne udvikling fortsætter i 2025 og giver grundlag for et budgetforslag for 2026, der er i balance og overholder alle kommunalbestyrelsens økonomiske målsætninger. Samtidig giver budgetforslaget mulighed for nye politiske prioriteringer indenfor både serviceudgifter og anlægsudgifter.
Budgetforslaget udnytter de udmeldte service- og anlægsrammer fuldt ud. På serviceområdet er der en pulje til politisk forhandling på 25 mio. kr. i 2026, og stigende de efterfølgende år - i alt 113 mio. kr. i hele budgetperioden frem til 2029. På anlægsområdet er der afsat en pulje på 12 mio. kr. i 2026 og i alt 57 mio. kr. i budgetperioden.
- Jeg vil gerne takke forvaltningen for et budgetforslag, der står på et solidt økonomisk grundlag, og jeg ser frem til en god dialog med alle partier i Kommunalbestyrelsen, siger borgmester Ann Sofie Orth.
Høring, borgerinput og online informationsmøde
Igen i år er der en række muligheder for at give sin mening til kende, inden politikerne sætter sig til forhandlingsbordet.
Budgetforslaget bliver nu sendt i høring til foreninger, institutioner og kommunens øvrige samarbejdspartnere.
Derudover vil kommunens borgere som noget nyt have mulighed for at give input til budgettet via platformen Sammen om Rudersdal, hvor alle borgere kan registrere sig som bruger med MitID.
Der vil også blive afholdt et online informationsmøde den 27. august kl. 15.30-16.30, hvor forvaltningen vil præsentere budgetforslaget, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
- Jeg ser igen i år frem til gode input fra medarbejdere, borgere, foreninger og erhvervslivet. De danner et vigtigt udgangspunkt for de drøftelser om fremtidens Rudersdal, som vi politisk nu tager fat på, siger borgmester Ann Sofie Orth
Du kan kommentere på forvaltningens budgetforslag på Sammen om Rudersdal til og med den 3. september. Alle kommentarer og høringssvar vil blive præsenteret i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forhandlinger.
Det endelige budget 2026 forventes vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober.
Læs mere og se budgetforslaget:
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Forslag til nye skoledistrikter i Birkerød sendes i høring11.6.2026 16:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Skoleudvalget sender nu forslag om Birkerøds skoledistrikter i høring. Forslagene skal danne grundlag for, hvordan byens tre skoledistrikter organiseres fremover.
Trivslen stiger blandt Rudersdals skoleelever11.6.2026 14:42:09 CEST | Pressemeddelelse
Den nyeste nationale trivselsmåling viser, at trivslen blandt eleverne i Rudersdal Kommunes skoler er steget det seneste år. Samtidig ligger kommunen fortsat over landsgennemsnittet.
Tryg skolevej i sigte ved Søholmskolen28.5.2026 13:01:29 CEST | Pressemeddelelse
Bedre parkering for personalet, flytning af ”Kys & Kør” samt etablering af 30 km/t-zone og bump skal højne trygheden for skolebørn og forældre.
10 kommuner går sammen om at bygge bro til lokale idrætsfællesskaber28.5.2026 09:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Når et kommunalt sundhedsforløb slutter, kan det være svært for mange borgere at holde fast i de gode vaner. Med støtte fra Nordea-fonden går 10 kommuner nu sammen i en landsdækkende indsats, der skal hjælpe flere borgere ind i lokale idrætsfællesskaber.
Når alkohol og stoffer fylder for meget25.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj og juni er blandt årets travleste måneder i Rudersdal Rusmiddelcenter. Her søger flere unge hjælp, fordi alkohol eller stoffer stille og roligt er begyndt at fylde for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum