Danske Regioner: Lovforslag vil sikre danskerne bedre lægedækning og mere lige adgang til lægehjælp

De praktiserende læger er og bliver en grundsten i det danske sundhedsvæsen. Det slår lovudkastet om fremtidens almen praksis fast. Men rammerne for samarbejdet med de praktiserende læger skal fornyes. Det skriver Danske Regioner i sit høringssvar til regeringens lovudkast.

Helt centralt i sundhedsreformen står opgaven med at give danskerne bedre og mere lige adgang til lægehjælp og skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet i alle dele af landet. Det kræver, at rammerne for almen praksis bliver ændret, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau:

- I dag er der færrest læger i de dele af landet, hvor der er allerflest syge borgere. Det er skævt, og det kræver, at vi gør nogle ting anderledes. Med lovudkastet får vi bedre rammer til at sikre borgerne mere sammenhæng og ensartet kvalitet i sundhedstilbuddene – uanset hvor de bor, siger Anders Kühnau.

Med sundhedsreformen skal langt flere opgaver løses uden for hospitalerne. Med det følger også klare ønsker og krav fra samfundet. Og de er rettet mod til hele sundhedsvæsenet, ikke kun almen praksis. 

- Regionerne og sygehusene skal også omstille sig. De praktiserende læger skal kunne forvente, at sygehusene understøtter deres daglige arbejde i langt højere grad.  Regionerne skal sikre, at almen praksis har gode forudsætninger for at løse opgaverne. Hvis klinikkerne oplever udfordringer, skal regionerne kunne hjælpe med at løse dem, siger Anders Kühnau. 

Sammenhæng og kvalitet – alle steder
Med lovudkastet får Sundhedsstyrelsen til opgave at lave en samlet beskrivelse af de grundlæggende opgaver, der skal leveres i et almenmedicinsk tilbud som en del af det samlede sundhedsvæsen. Det bliver regionernes opgave at sikre, at alle danskere har adgang til en læge. Det gælder også i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at oprette regionsklinikker, fordi ingen byder på de udbudte ydernumre.

Regionerne og PLO skal fortsat indgå aftaler om de økonomiske rammer og vilkår for almen praksis. Og Danske Regioner glæder sig over, at loven holder fast i den nuværende grundmodel med praktiserende læger, der driver selvstændige klinikker.

For de praktiserende læger har historisk set medvirket til et effektivt og nært sundhedstilbud, hvor patienterne oplever en høj grad af kontinuitet. Og hvor de praktiserende læger har et indgående kendskab til patientens samlede sygdomsbillede, understreger Anders Kühnau.

- Almen praksis er og bliver regionernes klare førstevalg. Vi har brug for regionsklinikker i de tilfælde, hvor de praktiserende læger ikke byder ind på opgaven. Men regionerne har intet generelt ønske om at gå i konkurrence med de privatpraktiserende læger. For de gør det rigtigt godt, siger Anders Kühnau.

Store investeringer i almen praksis
Med sundhedsreformen vil der blive investeret massivt i det almenmedicinske område i de kommende år. Og regionerne vil prioritere en stor del af deres økonomi til at udbygge almen praksis. 

I takt med, at der kommer flere læger, vil de praktiserende lægers rolle i sundhedsvæsenet kun blive større og endnu mere central i forhold til at hjælpe de borgere, der har allermest brug for det, siger Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl.

- Jeg forstår godt, at det skaber usikkerhed om fremtiden, når der ændres på strukturerne. Derfor vil vi understrege: Almen praksis er en afgørende grundsten i vores sundhedsvæsen. Og vi vil investere massivt i at sikre flere læger, siger Mads Duedahl.

Derfor er det også nødvendigt, at det offentlige kan beskrive den opgave, der skal løses, hvis borgerne skal opleve samme høje kvalitet og sammenhæng, uanset hvor i landet de bor, tilføjer han.

- Med så stor en økonomisk prioritering af et område, er vi også nødt til at sikre ensartethed. Det ser vi som en vigtig forudsætning for at nå i mål med sundhedsreformens ambitioner, siger Mads Duedahl.

Regionerne ser frem til dialog
Mads Duedahl hæfter sig ved, at der i debatten om lovudkastet er opstået nogle misforståelser om intentionen bag lovændringen og sundhedsreformen. Blandt andet har der været bekymring omkring, om man som læge vil blive pålagt lange åbningstider.

Forventningerne om mere fleksible åbningstider for borgerne går dog hånd i hånd med, at der investeres i området, og der kommer flere læger.

- I takt med at der kommer flere læger, er det også fair, at patienterne kan forvente mere fleksible åbningstider, og det bør afspejle sig i kravene til almen praksis i fremtiden. Åbningstiderne er allerede reguleret i overenskomsten, og et naturligt første skridt vil være at skrive den nuværende aftale om åbningstider ind i beskrivelsen af, hvad der forventes af en praktiserende læge, siger Mads Duedahl.