Slædehundes DNA afslører skjult kapitel i Grønlands historie
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.

For mange af os er hunden vores bedste ven, men i Grønland har slædehundene i århundreder været mere end bare gode venner: De er en uundværlig arbejdskraft, der har bidraget til fangst og til at trække slæder gennem landets isklædte natur.
Nu omskriver slædehundenes genom en del af Grønlands historie. I et nyt studie har forskere for første gang fundet genetiske beviser for, at forfædrene til den nulevende grønlandske befolkning rejste med deres hunde fra Canada til den store ø flere hundrede år tidligere, end vi før har antaget.
”Indtil nu har vi troet, at inuit ankom til Grønland for 800 år siden, men i slædehundenes genom kan vi se, at der allerede 200-300 år før har været en tidligere bølge af immigranter,” fortæller en af forskerne bag studiet Anders Johannes Hansen, der er professor på Københavns Universitets GLOBE Institute.
Gener afslører evolutionshistorien
I de omkring 1000 år, inuit og slædehunde sammen har levet i Grønland, har deres historier flettet sig ind i hinandens, og derfor fortæller slædehundenes samlede genetiske materiale flere detaljer om de tidlige inuits færden.
Ved at se på, hvor nært beslægtede hundene er med hinanden og med deres fælles nordamerikanske forfædre, får forskerne både viden om, hvornår bruddet med Canada er sket, og hvornår grupper af slædehunde sammen med mennesker har bosat sig i forskellige egne af Grønland.
”Vi undersøger menneskets færden gennem deres slædehunde, som kombineret med arkæologiske fund giver en bedre generel forståelse af udviklingen gennem flere hundrede år,” siger Tatiana Feuerborn fra Københavns Universitet og National Institute of Heath, US, der er hovedforfatter på studiet.
”Det er første gang, vi har genetisk belæg for at fastslå, hvornår inuit ankom, og at de efterfølgende delte sig i fire grupper, der bosatte sig isoleret fra hinanden i adskilte egne,” siger Tatiana Feuerborn.
Det er ikke kun de geografiske forandringer, hundenes genom afspejler. Også perioder, hvor antallet af slædehunde i de enkelte områder er faldet på grund af sygdom eller sult, kan forskerne aflæse i DNA’et.
Klimaforandringer og snescootere truer slædehundene
Selvom slædehunde og Grønland er dybt forbundne, svinder antallet af hunde år for år. Klimaforandringer og snescootere bliver tilskrevet en del af skylden for tilbagegangen for de traditionsrige arbejdsdyr:
”På grund af havisens tilbagetrækning er det i en kortere periode af året og i mere afgrænsede områder, hundeslæderne kan køre. Det, kombineret med brugen af snescootere, medvirker til at færre har slædehunde,” fortæller Anders Johannes Hansen.
”Hvis hundene skal bevares i fremtiden, er det nødvendigt med data på, hvordan en sund hundebestand ser ud genetisk, og den data leverer vi i dette studie,” siger han.
_______________________________
Om studiet
Forskerne har kortlagt slædehundenes gener i tre tidsperioder: 1) Fra inuit ankom til Grønland og indtil den Dansk-Norske kolonisering, 2) perioden efter kolonisering indtil 1998 og 3) fra 1998 og indtil nu.
Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Kontakter
Anna Lohmann AhlbomPresserådgiver
Tlf:93 56 50 26anna.ahlbom@adm.ku.dkProfessor Anders Johannes Hansen
GLOBE Institute, Københavns Universitet
Links
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri6.10.2025 10:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer3.10.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gammel opskrift på yoghurt lavet på myrer er blevet genskabt af forskere fra Københavns Universitet. I et studie viser de, hvordan myrer og de bakterier, der lever på dem, kan forvandle mælk til yoghurt. Det giver både ny viden om fortidens madtraditioner og en af nutidens store madtrends, og så kan studiet give inspiration til nye bæredygtige fødevarer.
Eksperter: Klimapolitik skal tilpasses hvert enkelt land3.10.2025 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har spurgt over 400 internationale eksperter, hvilke klimapolitikker der virker bedst. Der er ikke én løsning, som alle er enige om - bortset fra en CO₂-grænseafgift ved handel mellem lande, som et overraskende stort flertal støtter. Ellers viser undersøgelsen, at klimapolitik bør tilpasses det enkelte lands særlige forhold og behov.
Forskere: Tech-giganter omformer krigens logik2.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når store virksomheder hjælper Ukraine med at opretholde landets digitale infrastruktur, så er der ikke blot tale om teknisk hjælp. De er aktive, politiske aktører, som omformer forholdet mellem stater og private virksomheder, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum