Læseglæden hos skoleelever falder støt, jo ældre de bliver

Når børn starter i skolen, er mange af dem glade for at læse. Men derefter går det ned ad bakke for læseglæden, indtil lavpunktet nås i 7. og 8. klasse, hvorefter den stiger en smule i 9. klasse. Denne udvikling i børns læseglæde hen over et helt skoleliv fremgår af undersøgelsen ’Læselyst Rudersdal 2024,’ der har kortlagt læseglæde blandt alle knap 6000 folkeskoleelever i Rudersdal Kommune fra 0. til 9. klasse.

”Vi kan se, at børns læseglæde falder støt fra 0. klasse til udskolingen. Det er måske ikke så overraskende, men det er nyt, at vi gennem samarbejdet med Ruderdal Kommune har haft mulighed for systematisk at sammenligne læseglæde hos alle skoleelever i en kommune på alle klassetrin og derfor kan dokumentere, hvor tydelige faldene faktisk er fra klassetrin til klassetrin. Det er et meget bekymrende resultat,” siger Simon Skov Fougt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.

Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune, siger om undersøgelsen:

”Det er helt afgørende, at vi forstår, hvorfor børn og unge mister lysten til at læse. Samarbejdet med DPU, Aarhus Universitet, har været både frugtbart og værdifuldt for os. Det giver os et solidt grundlag, som vi kan bruge konkret i Rudersdal, men som også bidrager til at kaste lys over et generelt samfundsproblem. Jeg er stolt af, at vi sammen med DPU med denne undersøgelse går forrest i arbejdet med at styrke børns læseglæde.”

Hvad skal vi læse?

Forklaringerne på den faldende læseglæde skal både findes i og uden for skolen, understreger Simon Skov Fougt.

Vender vi først blikket mod skolen, giver mange elever udtryk for, at det i for høj grad er lærerne, der bestemmer, hvad eleverne skal læse i forbindelse med undervisningen.

”Eleverne kan bedst lide, når de selv får lov til at vælge, hvad de vil læse. Men det er tydeligt i undersøgelsen, at andelen af elever, der får lov til det, bliver mindre og mindre, jo højere klassestrin de kommer på. Det kan virke paradoksalt, når denne mangel på medbestemmelse samtidig er noget, eleverne synes mindre og mindre om, jo ældre de bliver,” siger Simon Skov Fougt.

Mange elever oplever desuden, at der ikke altid bliver talt på klassen om det, de er blevet bedt om at læse.

”Det kan jo være med til at mindske læseglæden, når eleverne bare får besked på at læse en tekst til i morgen, og så sker der ikke mere,” siger Simon Skov Fougt og tilføjer, at folkeskolen generelt står over for en stor didaktisk opgave med at finde måder at undervise i litteratur på, der faktisk kan fange elevernes interesse.

Læser dine forældre?

Vender vi blikket mod hjemmet, viser undersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem forældrenes og elevernes læsning.

”Elever med forældre, der læser og udviser læseglæde, har selv større læseglæde end elever, hvis forældre ikke læser. Og dermed også sagt, at skolen ikke alene kan løfte opgaven med at styrke børns læseglæde. Vi skal have forældrene med,” siger Simon Skov Fougt.

Det gælder også i forhold til vigtigheden af de såkaldte førskoleaktiviteter.

”I Rudersdal-undersøgelsen har vi – ligesom i PIRLS-undersøgelsen – spurgt forældrene, hvad de har foretaget sig sammen med deres børn, før de startede i skole. Om de har leget sanglege, bygget med klodser og den slags.  Og der er en tydelig sammenhæng mellem den type førskoleaktiviteter og større læseglæde på alle klassetrin,” siger Simon Skov Fougt.

Smartphonen står i vejen

Undersøgelsen afslører også, at smartphonen er den store synder i forhold til  børns manglende læseglæde. Ifølge Simon Skov Fougt er det tankevækkende, at hele 14 % af eleverne i 0. klasse har deres egen smartphone. I 4. klasse er det 84 % af eleverne og i udskolingen 100 %.

”Den voldsomme udbredelse af smartphones hæmmer i den grad læselysten. Undersøgelsen viser, at jo mere tid eleverne bruger på deres smartphones eller andre skærme i fritiden, desto mindre læseglæde har de. Og allerede i 0. klasse er der en mindre gruppe elever, der bruger mere end fem timer om dagen på skærmen i fritiden – altså ved siden af skolen!  Hvor de yngste elever især gamer, bruger de ældste elever massivt meget tid på sociale medier i fritiden. Så én ting er, om forældrene selv læser og læser med deres børn. Noget andet er, om de støtter børnene i at begrænse brugen af smartphones i fritiden,” siger Simon Skov Fougt.

Fakta

Undersøgelsen ’Læselyst Rudersdal 2024’ er foretaget af DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med Rudersdal Kommune. 95% af kommunens i alt 5800 folkeskoleelever og 48 % af forældrene har gennemført undersøgelsen.

Hvor PIRLS er en international læseundersøgelse på 4. klassetrin, og PISA-undersøgelsen måler læsning hos 15-årige, er Rudersdal-undersøgelsen den første af sin art, hvor elever på alle klassetrin fra 0. til 9. klasse har deltaget.

Udvalgte resultater og anbefalinger:

Skolebiblioteker

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, om og hvilken form for skolebiblioteker der findes på tværs af skolerne i kommunen. Der er en signifikant sammenhæng mellem læseglæde og adgang til et bemandet skolebibliotek med hyppige biblioteksbesøg, og undersøgelsen anbefaler derfor, at kommuner i højere grad prioriterer dette.

Undervisning i sociale medier

Sociale medier bliver kun i ringe grad gjort til genstand for undervisning. Kun YouTube inddrages regelmæssigt. Det kan skyldes den officielle aldersgrænse på sociale medier, men i forhold til at lære eleverne at læse kritisk kan man med fordel i højere grad inddrage f.eks. Snapchat og TikTok i undervisningen.

Højtlæsning

Eleverne giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse højt for klassekammeraterne. Til gengæld kan de godt lide, når læreren læser højt. Dette bør afspejles i valg af højtlæsning som didaktisk metode til at fremme læselyst.

Fritidslæsning

Undersøgelsen viser en signifikant sammenhæng mellem elevernes læseglæde og hvor meget de læser i deres fritid. Oplever man glæde ved at læse, læser man mere i sin fritid. Og omvendt: jo mere man læser i sin fritid, desto mere kan det styrke læseglæden.

Gennemsnitligt 30% af eleverne på tværs af alle klassetrin angiver dog, at de aldrig læser af lyst  i deres fritid. Flest elever læser i fritiden i indskolingen og færrest i udskolingen. Undersøgelsen anbefaler derfor, at kommuner og forvaltninger initierer dialog med forældre omkring udbredelsen af smartphones, og at skolen initierer diskussioner med forældre om elevernes brug af sociale medier, spil og streaming i fritiden.

Se alle resultater og anbefalinger i rapporten ’Læselyst Rudersdal 2024. En systematisk undersøgelse om læselyst og læseglæde blandt folkeskoleelever og forældre i Rudersdal Kommune’