6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.

Fra den 28. til 31. august forvandles Haderslev, Vojens og Gram til én stor kulturscene, når festivalen 6100 Minutter løber af stablen. Programmet spænder bredt – fra flydende performancekunst og isbadning til lydinstallationer, keramikruter og koncerter.
Festivalen er båret af lokale kræfter: foreninger, frivillige og kulturaktører står bag de mange arrangementer, der inviterer borgere i alle aldre til at deltage, opleve og være nysgerrige sammen.
Unge kan blandt andet se frem til Silent Disco, Bajer og Bingo i Ridehuset og koncert med Malthe August. Andre højdepunkter tæller Floating Diva på Dammen og Kald i Klang i Kunsthal 6100 – samt åbne værksteder hos lokale keramikere.
“Det særlige ved 6100 Minutter er, at det ikke er en færdigpakket festival, men noget vi skaber sammen – på tværs af foreninger, aldre og interesser,” siger koordinator Caroline Pepe, der er tovholder på festivalen. “Her er plads til både det skæve og det smukke, det stille og det vilde. Det handler ikke om at se på kultur, men om at være en del af den.”
Kunst, man selv er med til at forme
Flere af festivalens arrangementer inviterer publikum til at være medskabere frem for tilskuere. Til Bamsehospital for voksne kan man sy en bamsetaske med plads til vin. Med Urban Sketching bliver Haderslevs byrum til fælles lærred, og i projektet Sæt dig på din kunst kan man forvandle et genbrugsfund til et kunstværk.
Et særligt sanseligt indslag er Strik & Lyt med Carmie, hvor publikum inviteres til at tage strikketøjet med og lade hænderne arbejde, mens musikken folder sig ud.
Find festivalens grønne prik
Festivalens officielle arrangementer er i år markeret med en grøn prik i programmet – både online og i den trykte udgave. Prikken gør det nemt at finde de events, der er en del af 6100 Minutter, og som er skabt i samarbejde med lokale aktører.
Programmet findes på 6100minutter.dk og på facebook. Trykte programmer kan hentes på bibliotekerne, Rådhuset og hos diverse kulturaktører og butikker.
Kontakter
Caroline Pepe BirchKoordinator, PR og Udvikling, Kulturhuset Bispen
Tlf:21207842cpbi@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum