Jwala Bioenergy

Biogasudvikler vælger hovedentreprenør til opførelse af det første danske biogasanlæg i Indien

Del

Den dansk-indiske biogasudvikler Jwala Bioenergy ApS har valgt ISGEC Heavy Engineering Ltd. som hovedentreprenør til opførelsen af selskabets første kommercielle biogasanlæg i Dera Bassi, Punjab – det første danske biogasprojekt i Indien.

Anlægget skal håndtere over 100 ton biomasse dagligt, herunder rishalm, kogødning og fjerkræaffald fra små landbrug i området. Anlægget skal producere 2,5 million nm³ biogas årligt, som føres direkte ind i byens gasnet i Chandigarh via en langsigtet trepartsaftale med GAIL (India) Ltd. og IndianOil-Adani Gas Pvt Ltd. Derudover vil restproduktet blive omdannet til organisk gødning og distribueret til lokale landmænd.

Projektet kombinerer dansk knowhow og indisk eksekveringskraft. Jwala Bioenergy har i samarbejde med PlanEnergi designet det indiske anlæg med udgangspunkt i løsninger, driftsprincipper og tekniske specifikationer fra danske anlæg.

”Vi er glade for at indgå samarbejde med ISGEC som hovedentreprenør. Det er en virksomhed med tæt på 100 års historie og dokumenteret erfaring fra branchen, der omfatter projekter i Indien og flere internationale projekter, herunder samarbejde med danske virksomheder som Burmeister og Wain Contractor A/S (BWSC),” fortæller Benjamin Attumaly, bestyrelsesformand i Jwala Bioenergy.

Det er første gang, at en dansk udvikler opfører et biogasanlæg i Indien, og projektet markerer derved et nyt kapitel i det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien. Projektet blev for nylig tildelt finansiering fra State Bank of India efter teknisk og finansiel vurdering af virksomheden.  

”Det er en spændende tid på det indiske biogasmarked. Nye lovkrav har skabt en efterspørgsel, der er næsten 100 gange større end den nuværende andel af biogas i det indiske gasnet. Aftalen med vores nye hovedentreprenør afspejler vores ambition om at opbygge gasinfrastruktur i Indien ved hjælp af dansk knowhow, internationale standarder og lokal forankring. Vi ser nu frem til samarbejdet og det første spadestik til byggeriet,” siger Benjamin Attumaly.

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Om Jwala Bioenergy ApS

Jwala Bioenergy ApS er en biogasudvikler stiftet i 2022 med base i København og kontorer i Delhi og Chandigarh. Selskabet udvikler biogasanlæg, der omdanner landbrugs- og husdyraffald til biogas og organisk gødning med særligt fokus på at reducere stubafbrænding i Indien. Forretningsmodellen bygger på at kombinere kommerciel knowhow og eksekveringskapacitet på det indiske gasmarked med teknologi og operationel erfaring fra Europa.

Læs mere på: jwalabio.dk

Følg pressemeddelelser fra Jwala Bioenergy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jwala Bioenergy

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye