Bankerne har fortalt myndighederne om hvidvask over 70.000 gange sidste år

I landets mange pengeinstitutter arbejder en stor gruppe af medarbejdere på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det førte i 2024 til i alt 70.418 underretninger til Hvidvasksekretariatet. Og der er noget at komme efter. For tre år siden var det anslåede beløb, som den økonomiske kriminalitet løb op i på 68 mia. kroner. Det tal er uden skatteunddragelse, som altså kommer oveni. Tilbage i 2022 forudsagde Hvidvasksekretariatet, at den økonomiske kriminalitet vil stige. Det er forventet, at der i dag er tale om et trecifret milliardbeløb.

”Det er rigtig mange penge. Man kunne bygge fire nye supersygehuse hvert år for de penge, hvis altså man fik stoppet kriminaliteten. Tallene viser, at det desværre ikke bliver bedre kun værre. Derfor er det på tide, at der bliver tænkt nyt,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, underdirektør, jura, Finans Danmark.

Finans Danmark peger konkret på fire områder, hvor der bør sættes ind.

Partnerskaberne og samarbejdet mellem det offentlige og private bør styrkes. Forskningen skal inddrages meget mere, så man får en viden at handle ud fra. Og så er der to helt afgørende områder, som politikerne bør forholde sig til, hvis kriminaliteten skal stoppes.

”Det ene er, at bankerne bør have mulighed for at advare hinanden om kunder, der er mistænkt for hvidvask. Det vil kunne stoppe langt flere tidligere, end tilfældet er i dag, hvor de kriminelle blot kan gå til en anden bank, når jorden begynder at brænde under dem,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.

En central enhed bør have styringen med hele indsatsen

Derudover påpeger Finans Danmark, at der er behov for én central styringsenhed med et klart mandat og budget.

I dag er der en række myndigheder, der løfter opgaver og har forskellige ansvarsområder. Det er blandt andre PET, Hvidvasksekretariatet, Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og justitsministeriet. Men ingen har et nationalt overordnet og koordinerende ansvar. 

”Det giver naturligvis nogle beslutningsmæssige udfordringer, når der er to ministerier, tre styrelser og to specialenheder med hvert sit lovmæssige udgangspunkt i henholdsvis en civilretlig og en strafferetlig lov, der sidder med opgaven. Ting falder mellem to stole og bliver ikke løst. Derfor vil det bedste være for samfundet og det dårligste for de kriminelle, hvis der var én central styringsenhed med et klart mandat og budget. Så kunne der blive rykket noget,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Læs nyhed og hent rapport