Høringssvar - Call for Evidence on the retail investor journey: understanding retail participation in capital markets
Finans Danmark har afgivet høringssvar til ESMA’s Call for Evidence om detailinvestorens rejse.
Finans Danmark sætter pris på muligheden for at besvare udvalgte spørgsmål i ESMA’s Call for Evidence, som er i tråd med det generelle fokus på simplificering og byrdereduktion på tværs af EU reguleringen. Finans Danmark finder det helt centralt, at der er fokus på at holde investorens rejse så simpel som muligt, samtidig med at man sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse, hvis man ønsker at styrke investordeltagelsen. Lovgivningen bør have fokus på at sikre en strømlinet og investor-fokuseret tilgang, som simplificerer investorens rejse, fjerner unødvendige markedsbarrierer og harmoniserer reguleringen på tværs af EU for at skabe en level playing field mellem markedsaktørerne.
Finans Danmarks høringssvar adresserer udvalgte spørgsmål i ESMA’s høring, som spænder bredt og inddrager mange elementer i investorrejsen, såsom finansiel forståelse, investeringsrådgivning og -services, skatteforhold og bæredygtighed. Finans Danmark har bidraget med input fra det danske marked samt med konkrete forslag, der har til formål at styrke investordeltagelsen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Ny rekord: Over 100.000 nye aktiesparekonti i første halvdel af 20257.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparekonto steg med hele 103.000 i første halvår af 2025. Det er den højeste vækst nogensinde. Fremgangen kommer efter, at ordningens indskudsloft blev forhøjet i begyndelsen af året. Selvom næsten 600.000 danskere nu har en aktiesparekonto, er der dog fortsat langt op til niveauerne i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 4 og 1,9 millioner benytter lignende ordninger.
Den finansielle sektor går sammen om at styrke Danmarks forsvar og beredskab4.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark og Forsikring & Pension lancerer i dag et nyt fælles partnerskab – Det Finansielle Forsvars- og Beredskabspartnerskab - der i tæt samarbejde med offentlige og private aktører vil bidrage aktivt til en styrket forsvarssektor og et styrket beredskab i Danmark og Europa.
Statistik for restancer for 1. kvartal 2025 og overtagne ejendomme for 2. kvartal 202531.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort de nyeste tal, som viser, hvor stor en andel af de samlede ydelser der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen. Opgørelsen dækker over både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
Studerende bliver afvist på uddannelser – den arbejdskraft kommer bankerne til at mangle28.7.2025 15:54:52 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i dag offentliggjort tallene for, hvor mange der er optaget på de videregående uddannelser i år. De viser desværre, at antallet af afviste kvalificerede ansøgere er steget med 12 procent i forhold til sidste år. Det kan betyde, at bankerne kommer til at mangle kernearbejdskraft i de kommende år.
SU rækker sjældent til bolig i studiebyerne26.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sommer begynder tusindvis af unge på en ny uddannelse – og med det følger jagten på en bolig tæt på studiet. I nogle studiebyer vest for Storebælt er gennemsnitslejen for en mindre lejebolig stadig til at betale med en SU, men ventelisterne kan ofte være lange. Samtidig er det stadig svært for den enkelte studerende, som ønsker at købe en bolig: Priserne er steget, og udbuddet af små ejerboliger til salg er faldet. Det fremgår af en ny analyse fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum