Tønder Kommune

Grøn Trepart i Tønder skudt i gang med lodsejermøde i Skærbæk

Del

Mandag aften blev det første af fire lodsejermøder i Tønder Kommune afholdt i Skærbækcentret. Her blev sløjfen bundet på en længere periode med analyser og forberedelse, og der blev åbnet op for den lokale dialog, der skal forme fremtidens lavbundsprojekter.

Stort møde i Skærbækcentret med mange deltagere ved borde.
Der var fuldt hus mandag aften, hvor det første af fire lodsejermøder i Tønder Kommune blev afholdt i Skærbækcentret. Foto: Tønder Kommune

Mødet i Skærbæk markerede begyndelsen på kommunens konkrete indsats i den nationale Grønne Trepart, hvor kommunerne spiller en central rolle i at nedbringe landbrugets CO₂-udledninger, forbedre vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. I Tønder Kommune sker det med respekt for lokale forhold og gennem dialog med de mennesker, der ejer jorden.

Aftenen bød på oplæg, og der blev kigget på potentialeområder på store kort ved ni forskellige arbejdsborde. Her kunne deltagerne komme med input til de områder, der indtil nu er blevet peget på.

Deltagerne blev også opfordret til at melde egne arealer ind, hvis man ser muligheder for udtagning eller anden form for naturfremmende anvendelse.

Stemningen var god, og det var tydeligt, at mange lodsejere har gjort sig overvejelser om, hvordan deres jord kan indgå i den grønne omstilling på en måde, hvor der både bliver taget hensyn til natur og drift.

Tre møder tilbage

De næste lodsejermøder finder sted i Tønder, Øster Højst og Agerskov, og kommunen opfordrer alle lodsejere med fem hektar eller mere til at deltage og glæder sig over, at over 500 personer allerede har tilmeldt sig de i alt fire møder. 

Møderne er en del af den samlede forberedelse til kommunens bidrag til den nationale omlægningsplan, som forventes politisk godkendt i december.

Tid og sted for de resterende møder:

Tønder Hal 1: tirsdag den 19. august, kl. 17.00–19.30

Øster Højst Kro: torsdag den 21. august, kl. 17.00–19.30

Agerskov Kro: mandag den 25. august, kl. 17.00–19.30

Nøgleord

Billeder

Personer samles om et stort kort og diskuterer lavbundsprojekter i Skærbæk.
Tønder Kommune er nu i gang med den lokale indsats i den nationale Grønne Trepart. Over 130 deltog i mødet i Skærbæk, der handlede om lavbundsprojekter og mulige nye naturarealer, og om at tage dialogen direkte med de lodsejere, der kender jorden bedst.
Foto: Tønder Kommune
Download
En stor gruppe mennesker samlet i en sal til møde i Skærbæk om lavbundsprojekter.
Tønder Kommune er nu i gang med den lokale indsats i den nationale Grønne Trepart. Over 130 deltog i mødet i Skærbæk, der handlede om lavbundsprojekter og mulige nye naturarealer, og om at tage dialogen direkte med de lodsejere, der kender jorden bedst.
Foto: Tønder Kommune
Download
Mennesker samlet omkring et bord studerer et kort og skriver noter.
Tønder Kommune er nu i gang med den lokale indsats i den nationale Grønne Trepart. Over 130 deltog i mødet i Skærbæk, der handlede om lavbundsprojekter og mulige nye naturarealer, og om at tage dialogen direkte med de lodsejere, der kender jorden bedst.
Foto: Tønder Kommune
Download
En planche med teksten "Udtagninger" viser farvekoder for lavbund, landbrug og anden udtagning. Der er også farvetuscher og en pakke med etiketter ved siden af.
Tønder Kommune er nu i gang med den lokale indsats i den nationale Grønne Trepart. Over 130 deltog i mødet i Skærbæk, der handlede om lavbundsprojekter og mulige nye naturarealer, og om at tage dialogen direkte med de lodsejere, der kender jorden bedst.
Foto: Tønder Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye