Tønder Kommune

Solskin, tradition og hæder: Tre priser uddelt på Torvet i Tønder

Del

Onsdag dannede Torvet i Tønder rammen om en festlig fejring af tre markante prismodtagere. Mange var mødt frem for at overvære uddelingen, som fandt sted under strålende sensommersol.

En person modtager en pris til en ceremoni.
Tønder Kommune tildelte årets Borgmester J.J. Paulsen-pris til filminstruktør Frelle Petersen. Foto: Tønder Kommune

Arrangementet er en af Tønders gamle traditioner, hvor man på Torvelindens fødselsdag hædrer personer og grupper, der har ydet en stor indsats til gavn for lokalsamfundet.

Borgmester J.J. Paulsen-prisen til Frelle Petersen
Tønder Kommune tildelte årets Borgmester J.J. Paulsen-pris til filminstruktør Frelle Petersen. Med filmene Onkel, Resten af livet og Hjem kære hjem har han med stor autenticitet og respekt skildret mennesker og miljøer i Tønder Kommune.

I sin tale sagde borgmester Jørgen Popp Petersen blandt andet: "Legatet er først og fremmest en anerkendelse og en dybfølt tak fra Tønder – fra os, som du gennem dine film har givet en stemme, et ansigt og en plads i fortællingen om Danmark."

Årets Lindediplom til Inger Halwas
Lindediplomet uddeles hvert år af Lindekomitéen på årsdagen for plantningen af Torvelinden. Formålet er at hylde personer, der har udført et uegennyttigt arbejde til glæde for Tønder og omegn. I år gik prisen til Inger Halwas for en enestående, uovertruffen og mangeårig indsats inden for frivilligt arbejde med særlig vægt på børn og unge. Hendes engagement har sat varige spor i lokalsamfundet og gjort en forskel for mange mennesker.

H. Kirstens Initiativfonds legat til Tønder Unge- og Kulturråd (TUK)
H. Kirstens Initiativfonds legat blev tildelt Tønder Unge- og Kulturråd (TUK) som en anerkendelse af de unges store engagement i at give kommunens unge en tydelig stemme. Legatet skal bruges til at støtte rådets videre arbejde med at skabe og indrette et samlingssted for unge i Tønder. Siden stiftelsen i september 2024 har TUK allerede taget initiativ til både en ny festival og etableringen af et mødested i byen, hvilket vidner om stor handlekraft og vision.

Fejringen af årets prismodtagere viste, at tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. Fra den mangeårige frivillige indsats til den unge generations energi og fra den rodfæstede filmskaber til nye kulturelle initiativer blev der sat spot på det engagement, der holder Tønders fællesskab levende.

Nøgleord

Billeder

Billede af tre personer, hvor to mænd sidder og lytter opmærksomt, mens en kvinde står med en telefon i hånden.
Tønder Kommune tildelte årets Borgmester J.J. Paulsen-pris til filminstruktør Frelle Petersen. Her lytter han til borgmesterens tale i selskab med kommunaldirektør Lars Møldrup.
Foto: Tønder Kommune
Download
Unge fra Tønder Unge- og Kulturråd står sammen med en ældre mand, der holder en tale ved en præmieoverrækkelse.
H. Kirstens Initiativfonds legat blev tildelt Tønder Unge- og Kulturråd (TUK) som en anerkendelse af de unges store engagement i at give kommunens unge en tydelig stemme.
Foto: Tønder Kommune
Download
En smilende mand i jakkesæt står udendørs.
Tønder Kommune tildelte årets Borgmester J.J. Paulsen-pris til filminstruktør Frelle Petersen.
Foto: Tønder Kommune
Download
Et ældre par står foran en café. Kvinden modtager et diplom fra manden.
Årets Lindediplom uddeles hvert år af Lindekomitéen på årsdagen for plantningen af Torvelinden. I år gik prisen til Inger Halwas for en enestående, uovertruffen og mangeårig indsats inden for frivilligt arbejde med særlig vægt på børn og unge.
Foto: Tønder Kommune
Download
En person hælder væske fra en krukke ved en træstamme.
Inger Halwas var som Lindediplom-modtager den første til at udføre det blodige ritual, der går ud på at hælde dyreblod på torvelinden for på den måde at styrke træets rodnet.
Foto: Tønder Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye