Nyt notat: Eksperter anbefaler at give ko og kalv ”mest mulig ro i længst mulig tid”

Når en malkeko har kælvet, står både hun og hendes nyfødte kalv over for en række afgørende fysiske, emotionelle og mentale ændringer.

I mælkeproduktionen i dagens Danmark er det almindeligt, at ko og kalv adskilles kort tid efter fødslen – ofte inden for 24 timer.

Men hvad betyder den tidlige adskillelse egentlig for deres velfærd? Og hvor lang tid anbefales det, at ko og kalv tilbringer sammen? Det har Landbrugsstyrelsen bedt forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet at vurdere.

Fysisk og mentalt stærkere

Kælvning er ikke bare en hård fysisk proces – det er en livsbegivenhed for både ko og kalv. Koen skal restituere sig fysisk og hormonelt, mens kalven skal lære at finde føde og begynde sin sociale udvikling.

De første døgn er afgørende for immunforsvaret, tarmens modning og kalvens mentale tilpasning til livet udenfor livmoderen.

Kalvene begynder meget tidligt at efterligne koens adfærd, fortæller Mette Vaarst, der er seniorforsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og en af forfatterne bag notatet.

"Det er utroligt at se, hvor hurtigt kalve adopterer mønstre fra deres mor – de begynder at nippe til græs efter få dage, selvom de ikke har en fungerende vom, og derfor slet ikke kan fordøje græsset endnu," siger hun.

Forskning viser også, at kalve, som går længere tid med deres mor, har højere sociale kompetencer og placerer sig højere i hierarkiet end kalve, der er blevet fravænnet meget tidligt.

Kompleks afvejning

Men selvom både ko og kalv oplever fordele ved at gå sammen i længere tid, er det ikke uden komplikationer, forklarer forskeren.

”Under alle omstændigheder er adskillelse en voldsom oplevelse for koen – hormonelt sker der enormt meget lige efter kælvning. Hvis man også tager kalven væk, bliver det endnu mere stressende," forklarer Mette Vaarst.

Jo længere tid koen går sammen med kalven, jo stærkere bliver det følelsesmæssige bånd de to imellem. Det betyder, at adskillelsen bliver sværere – både for koen og kalven.

"Det er jo en afvejning. Der er adfærds- og velfærdsmæssige fordele ved at lade dem være sammen længere – men det gør også adskillelsen sværere," siger Mette Vaarst.

Studier viser, at reaktionen på adskillelse er markant kraftigere efter 4 dage eller længere, end den er efter 24 timer. På den anden side viser kalve, der har været sammen med koen i 4–7 dage, bedre sociale kompetencer end dem, der adskilles efter 24 timer.

Hvorvidt de fordele, ko og kalv oplever ved at være sammen, modsvarer den belastning som adskillelsen udgør, er et åbent spørgsmål. I særdeleshed når man adskiller dem indenfor en uge og de ikke opnår fordelene ved flere ugers samvær.

Derfor anbefaler forskerne, at man ikke taler om "optimal velfærd", men snarere om "mindst mulig belastning" under de givne forhold.

”Vi anbefaler, at ko og kalv får mest mulig ro i længst mulig tid sammen, så de får lidt grund under fødderne i det liv, de er i – og bedre kan klare de udfordringer, der kommer senere." siger hun.

Tre anbefalinger

På baggrund af den samlede viden og interviews med danske landmænd, lyder forskernes anbefalinger:

1. Ro og nærvær efter kælvning

Ko og kalv bør være uforstyrrede efter kælvningen, gerne i en enkeltkælvningsboks, hvor koen kan malkes uden at blive adskilt fra kalven. Rutiner som øremærkning bør udsættes.

2. Tidlig og rigelig råmælk

Kalven skal have råmælk af høj kvalitet hurtigst muligt – helst ved at patte koen. Hvis intervention er nødvendig, skal den udføres af kompetente personer.

3. Sikring af overgangsmælk

Kalvens adgang til overgangsmælk skal sikres – enten ved at forlænge samværet med koen eller ved målrettet fodring. Hvis kalven skal overgå til en ammetante, bør den blive hos koen længere end 24 timer.

Yderligere forskning

Men med øget fokus på koens og kalvens behov og ved at træne personale og tilpasse rutinerne til den enkelte situation, kan man skabe bedre betingelser for dyrenes trivsel – og dermed give kalvene den bedst mulige start på livet.

Men notatet understreger også, at der ikke findes én løsning, der passer til alle besætninger.

"Vi har bygget stalde til køer, ikke til kalve. Hvis man virkelig vil have køer og kalve sammen, skal man gentænke hele systemet," fortæller Mette Vaarst.

Samtidig er der en række ubekendte, som forskeren godt kunne tænke sig blev undersøgt nærmere.

Fra naturens side vil en kalv gemme sig og tie stille, hvis den bliver adskilt fra deres mor, men det er relevant at undersøge forskningsmæssigt, hvad stilhed betyder.  Betyder dét, at kalven ikke kalder på sin mor, at den ikke er påvirket af adskillelsen?

Det tvivler forskeren på.

"Er stilhed et tegn på velbefindende, eller sørger kalven i stilhed? Det er et dybt interessant forskningsspørgsmål," siger hun.

Derudover er der også stor forskel på forskellige racer af køer og deres behov.

"Vi skal lave en kombination af forskning – både kontrollerede forsøg og praksisbaseret viden – fordi race og kontekst spiller en stor rolle," fastslår Mette Vaarst.

Afgrænset vurdering

Vurderingen i notatet afgrænser sig til tidlig adskillelse – altså adskillelse af ko og kalv i perioden fra 12 timer til syv dage, og er baseret på en gennemgang af eksisterende litteratur, ekspertudsagn og interviews med landmænd, der holder deres køer i ko-kalv systemer.

Notatet er en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Læs hele notatet her.