Smagsoplevelser og underholdning for hele familien til Grindsted Streetfood Festival.
20.8.2025 08:18:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Kom og vær med, når Billund Kommune i samarbejde Grindsted Handel og Grindsted Festuge inviterer til streetfood festival fra den 29. til 31. august. Hen over tre dage omdannes Birketorvet i Grindsted til et kulinarisk slaraffenland fyldt med lækker streetfood og et hav af aktiviteter for store og små.

I næste uge bliver Grindsted bymidte fyldt med madboder, musik, underholdning og sjove aktiviteter, når Grindsted Streetfood Festival afholdes for anden gang. Det sker i forbindelse med Grindsted Festuge, som afholdes for 17. gang.
Borgmester Stephanie Storbank glæder sig over, at det igen i år er muligt at afholde streetfood-festivalen.
”Som borgmester er jeg rigtig glad for, at der igen i år er streetfood festival i Grindsted. Sidste år var en stor succes, og jeg er helt sikker på, at festivalen igen i år vil bidrage med masser af liv og stemning i midtbyen sammen med festugen, som vokser sig større og stærkere for hvert år. Da vi sidste år udarbejdede Grindsted byprofil i samarbejde med byens borgere, var der et stort ønske om at bevare bymidten som et samlingspunkt for byens borgere, og det er streetfood festivalen med til at virkeliggøre,” udtaler Stephanie Storbank.
Lokale kræfter bag streetfood festivalen
Festivalen arrangeres i år af Event Production i samarbejde med Grindsted Festuge og Grindsted Handel, mens Billund Kommune har støttet arrangementet. Det tre dage lange program byder på bl.a. børne- og familieshow, ballonsjov, ansigtsmaling og masser af livemusik.
Ronni Eriksen fra Event Production ser frem til endnu engang at samle Grindsted og omegn til nogle hyggelige dage på Birketorvet med mad og fællesskab som omdrejningspunkt.
”Placeringen på Birketorvet fungerede virkelig godt sidste år, så jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at stable festivalen på benene igen i år. Vi fik en masse nyttige erfaringer sidste år, som vi har brugt til at skrue et forhåbentligt endnu bedre arrangement sammen i år, og jeg håber, at en masse mennesker vil bakke op om arrangementet og lægge vejen forbi til et par hyggelige timer med venner og familie,” siger Ronni Eriksen.
Streetfood-pladsen åbner fredag kl. 16.00 og er åben frem til kl. 23.00. Lørdag er pladsen åben fra kl. 10.00-23.00. Søndag er åbningstiden kl. 9.30-19.00.
Du kan finde hele programmet til Grindsted Festuge via linket:
https://www.billund.dk/borger/kultur-og-fritid/arran-gementer-events/grindsted-festuge-2025/.
Fakta: Sådan påvirkes trafikken af streetfood festival
I perioden fra torsdag den 28. august kl. 05.00 til og med mandag den 1. september kl. 18.00 vil dele af Grindsted midtby være afspærret på grund af streetfood festivalen.
• Birketorv:
Afspærres uden mulighed for færdsel.
• Borgergade:
Hele Borgergade frem til Apotekertorvet afspærres.
• Kastanie Alle:
Ensretningen ophæves i ovenstående tidsrum.
• Nørregade:
Afspærres frem til Skolegade/Nørre Torv. Udkørsel fra Skolegade er muligt. Afspærringen ophører søndag kl. 23.59.
• Vestergade:
Afspærres uden mulighed for indkørsel ved Smutten. Afspærringen ophører søndag kl. 23.59.
Du kan læse mere om de trafikale forhold på:
https://www.billund.dk/borger/kultur-og-fritid/arran-gementer-events/street-food-festival-2025-grindsted-hygger/
Kontakter
Ronni EriksenArrangørEvent Production
Tlf:29709090RSLE@event-production.dkRasmus KaufmannOmrådechefBillund Kommune, Kultur, Fritid og Branding
Tlf:79 72 76 01RAKA@Billund.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum