Jordens oversete og uundværlige hjælpere

Forestil dig en landbrugsmark set ovenfra. Et hav af hvedeplanter eller kartofler måske. Lige under overfladen sker noget, vi sjældent taler om. Nede i jorden udspiller sig et avanceret samarbejde mellem planter og mikroskopiske svampe, et samarbejde, der i bogstavelig forstand holder landbruget kørende.

De svampe hedder arbuskulære mykorrhizasvampe, i daglig tale ofte bare AMS, og de danner et omfattende netværk af tråde, der forbinder planterne i et underjordisk samspil, som gør dem stærkere, sundere og mere modstandsdygtige.

“Som biolog er det faktisk helt kunstigt at forestille sig en plante uden denne symbiose,” siger Sabine Ravnskov, forsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Faktaboks: Hvad er AMS? Arbuskulære mykorrhizasvampe (AMS) er mikrosvampe, der findes overalt i jorden og har levet i tæt samarbejde med planter i mindst 400 millioner år. De findes i 70–80 % af verdens plantearter og spiller en afgørende rolle i planters evne til at optage vand og næringsstoffer. Ud over at styrke planters næringsoptag forbedrer AMS også jordsundhed, øger planternes modstandskraft overfor sygdomme og klimastress som f.eks. tørke og hjælper med at binde jordens partikler sammen.

Et af verdens ældste win-win-samarbejder

Det, AMS gør, er enkelt og genialt: De forbinder sig med planters rødder og forlænger dem med et netværk af fine svampetråde, kaldet hyfer, der fungerer som en slags ekstra "forlængelse" af plantens rødder. Det betyder, at planterne får adgang til vand og mineraler langt fra deres egne rødder.

“De hjælper simpelthen planterne med at optage næring og vand, og beskytter samtidig mod sygdomme og skadedyr,” forklarer Sabine Ravnskov.

Men AMS får også noget til gengæld. De lever nemlig af kulhydrater, som planten producerer via fotosyntese. Op til 30 % af plantens samlede energi kan ende hos svampen.

Jordens usynlige internet

En bemærkelsesværdig egenskab ved AMS er, at de forbinder forskellige planter med hinanden. Under en tæt sået hvedemark er millioner af planter koblet sammen via samme svampenetværk. Det gør det muligt for planterne at dele vand, næring – og signalere fare til hinanden.

“Der er forskning, der viser, at planter kan advare hinanden om sygdoms- og skadedyrsangreb gennem svampens netværk. Det er stadig et nyt forskningsfelt, men virkelig spændende,” siger Sabine Ravnskov.

Svampene holder jorden sammen

AMS har også stor betydning for jordens struktur. Når deres hyfer dør og nedbrydes, frigives et klæbrigt stof kaldet glomalin. Det fungerer som en slags biologisk lim, der binder jordpartikler sammen og forbedrer jordens struktur og evne til at holde på vand.

“Glomalin virker lidt som en badesvamp. Det holder på vandet og limer jorden sammen, hvilket er helt afgørende for en sund jordstruktur,” forklarer Sabine Ravnskov.

Ploven som svampedræber

Trods alle fordelene er AMS under pres. Moderne landbrug med intensiv jordbearbejdning, især pløjning, kan ødelægge svampenettet i jorden.

“Pløjning river simpelthen hyfenetværket over. Det skader svampene og dermed også planternes muligheder for at udnytte dem,” siger Sabine Ravnskov.

Direkte såning og reduceret jordbearbejdning, giver derimod svampene bedre vilkår.

Halm, eftergrøder og regenerativ praksis

Landmænd kan også fremme AMS ved at lade halm blive i marken og vælge mellemgrøder, der samarbejder med svampene. Nogle planter, som f.eks. raps og roer, danner dog ikke symbiose med AMS og kan dermed reducere mængden af svampene i jorden.

Derfor handler det om at tænke helhedsorienteret, hvis man vil styrke AMS i marken. Og det er ikke bare godt for planterne, det er formentlig også godt for klimaet og miljøet.

“AMF er en gratis økosystemtjeneste. De hjælper os med at dyrke mere bæredygtigt. Det gælder bare om ikke at ødelægge deres arbejdsforhold,” siger Sabine Ravnskov.

Faktaboks: Fire gode råd til landmænd Drop ploven: Direkte såning og minimal jordbearbejdning bevarer svampenettet. Behold halmen: Organisk materiale stimulerer AMF og deres aktivitet i jorden. Vælg de rigtige mellemgrøder: Undgå korsblomstrede arter som gul sennep og olieræddike, der ikke danner symbiose med AMF. Spar på gødskningen, AMS klare jobbet

Klimakrise og jordsundhed

De seneste års fokus på klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener har givet AMS en ny aktualitet. De hjælper planter med at overleve tørke og varme, og de er med til at gøre landbruget mere robust.

“Når vi taler om regenerativt landbrug og jordsundhed, er AMF en nøglefaktor. Vi kan ikke genopbygge sunde jorde uden mikroorganismer som dem,” understreger Sabine Ravnskov.

Hun har arbejdet med AMS i over 30 år og har været en central stemme i både forskningen og formidlingen. Hun har været med til at udvikle metoder til at måle glomalin og har bidraget til forståelsen af, hvordan AMS påvirker planternes næringsstofoptag, vækst og modstandsdygtighed overfor sygdom og stress, samt jordens struktur og frugtbarhed.

“Det er et område, der virkelig har taget fart. Da jeg begyndte, var der ikke mange, der talte om mikroorganismer. I dag bliver jeg kontaktet af landmænd, konsulenter og fødevareindustrien. Alle er interesserede i, hvordan de kan understøtte AMS,” siger hun.

AMS er altså ikke bare en kuriøs del af jordens mikroliv. De er ifølge Sabine Ravnskov en forudsætning for sund plantevækst, god jordstruktur og et mere bæredygtigt landbrug. Og måske vigtigst: De arbejder gratis. Vi skal blot sørge for ikke at ødelægge deres levesteder.