Ny rapport: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerboliger i byerne
De stigende boligpriser i og omkring de store byer betyder, at almindelige lønmodtagere forsvinder fra ejerboligerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se udviklingen for almindelige lønmodtagere på boligmarkedet i alle landets kommuner.
ULIGHED PÅ BOLIGMARKEDET
Det er blevet sværere for almindelige lønmodtagere at købe en ejerbolig i de største byer.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I København er andelen af almindelige lønmodtagere, der bor i ejerbolig, faldet med 10,6 procentpoint fra 2013 til 2023. I Århus er andelen af almindelige lønmodtagere i ejerboliger faldet med 7 procentpoint på de ti år.
Andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der kan beskrives som almindelige lønmodtagere, er faldet i byerne siden 2013. Men udviklingen på ejerboligmarkedet er gået langt hurtigere.
"Der er et kæmpe fald, vi har set i, hvor mange almindelige lønmodtagere, der bor i ejerbolig i de største byer," siger Emilie Damm Klarskov, vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis det ikke er muligt at købe egen bolig i for eksempel København, kan det betyde, at almindelige lønmodtagere flytter væk. Vores analyse viser, at der er kommet en mindre andel af almindelige lønmodtagere i hovedstaden over de sidste 10 år,” siger Emilie Damm Klarskov.
Almindelige lønmodtagere er defineret som personer i lønmodtagerjob, der er ufaglærte eller har en faglært, kort videregående eller mellemlangvideregående uddannelse. Ledere, akademikere og studerende indgår ikke i gruppen af almindelige lønmodtagere.
Almindelige lønmodtagere udgør omtrent halvdelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, men andelen er faldet en smule i takt med, at flere tager en lang videregående uddannelse.
Flere almindelige lønmodtagere bor i almene og private lejeboliger
For de almene boliger er udviklingen gået den modsatte retning af ejerboligerne. Andelen af almindelige lønmodtagere i almene boliger er steget på landsplan og særligt i de kommuner, hvor ejerboligerne er kommet uden for rækkevidde for almindelige lønmodtagere.
I Københavns Kommune er andelen af beboere i almene boliger, der er almindelige lønmodtagere, vokset med 2,5 procentpoint.
Det flugter med udviklingen i, hvor stor en del af ens indkomst, man skal bruge på at betale sin bolig, den såkaldte boligbyrde. I hovedstadsområdet og i mindre grad i Århus, er boligbyrden for ejerboliger steget kraftigt, mens huslejen i almene boliger faktisk er faldet i forhold til indkomsterne.
”Prisen for at købe og bo i en ejerbolig i for eksempel hovedstadsområdet er vokset så kraftigt, at store områder er lukket land for almindelige lønmodtagerfamilier. Det er et problem, både i forhold til at have blandede byer, men også fordi det kan blive svært at tiltrække eksempelvis lærere, pædagoger og SOSU’er til job i de store byer, hvis de ikke har adgang til en bolig i nærheden,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Almene boliger er et vigtigt instrument til at sikre boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, men der bygges relativt få almene boliger i byerne. Der er behov for en øget indsats, hvis byerne ikke skal blive enklaver for de velhavende, hvor skolelærere og håndværkere ikke har råd til at bo,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.
Udvalgte hovedkonklusioner fra temapublikationen:
- Almindelige lønmodtagere udgør en faldende andel af indbyggerne i hovedstadskommunerne og i Østjylland over de seneste ti år. Omvendt stiger andelen af almindelige lønmodtagere på Sydsjælland, dele af Fyn, og i mange jyske kommuner.
- Færre unge er boligejere i dag sammenlignet med for 20 år siden. Samtidig er der flere af de unge boligejere, der i dag har rige forældre i ryggen. Det er i særlig grad et storbyfænomen, hvor unge boligejere med rige forældre i ryggen er markant overrepræsenterede, og hvor udviklingen særligt i København er gået meget hurtigt.
- Den rigeste ene procents indkomst er vokset med i alt 60 procent siden 2013. Siden 2021 er det alene den rigeste procent, der har oplevet real fremgang i indkomsten efter skat, mens resten af befolkningen har oplevet real indkomsttilbagegang.
- Udviklingen i den generelle indkomstulighed målt ved Gini-koefficienten er rekordhøj efter flere årtiers stigning. I de seneste ti år er stigningen særligt drevet af kraftigt voksende formueindkomster og relativt lavere overførselsindkomster.
- Flere er økonomisk udsatte i Danmark end i vores nordiske nabolande. I Danmark er 18,0 procent i risiko for fattigdom eller social eksklusion, mens andelen er 17,5 procent i Sverige, 16,8 procent i Finland og 15,7 procent i Norge. Det høje generelle niveau er udtryk for et metodevalg, som afviger fra typiske fattigdomsopgørelser i Danmark, men det ændrer ikke ved de kvalitative konklusioner.
- Børn med en opvækst i socialt udsatte familier tynges af negativ social arv og har markant ringere uddannelseschancer end deres jævnaldrende. Gruppen af børn i socialt udsatte familier er vokset i det seneste år.
- Over 4.000 flere børn med ukrainsk oprindelse var relativt fattige i 2023 sammenlignet med året før. Det skal ses i lyset af, at mange ukrainere flygtede til Danmark og andre europæiske lande i året forinden, men først indgår i fattigdomsstatistikken, når der foreligger et fuldt indkomstår.
Læs hele temapublikationen her
Tabel: Se udviklingen for din kommune
Tabellen viser udviklingen i andelen af almindelige lønmodtagere i hver kommune over de seneste ti år opdelt på boligtyper.
|
Kommune |
Ændring i andelen af almindelige lønmodtagere fra 2013-2023 |
Ejerbolig |
Almen |
Andel |
Privat leje |
|
Albertslund |
1,6 procentpoint |
-3,1 procentpoint |
3,7 procentpoint |
- |
26,5 procentpoint |
|
Allerød |
-4,7 procentpoint |
-7,0 procentpoint |
3,8 procentpoint |
- |
1,8 procentpoint |
|
Assens |
0,2 procentpoint |
-0,1 procentpoint |
3,7 procentpoint |
- |
5,2 procentpoint |
|
Ballerup |
-2,3 procentpoint |
-7,5 procentpoint |
4,1 procentpoint |
-2,7 procentpoint |
-4,5 procentpoint |
|
Billund |
-2,7 procentpoint |
-3,1 procentpoint |
1,7 procentpoint |
- |
1,2 procentpoint |
|
Bornholm |
-1,1 procentpoint |
-2,4 procentpoint |
3,3 procentpoint |
- |
5,0 procentpoint |
|
Brøndby |
-1,6 procentpoint |
-3,9 procentpoint |
3,3 procentpoint |
- |
3,4 procentpoint |
|
Brønderslev |
-0,5 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
6,3 procentpoint |
- |
5,8 procentpoint |
|
Dragør |
-4,8 procentpoint |
-6,3 procentpoint |
-3,2 procentpoint |
- |
2,5 procentpoint |
|
Egedal |
-3,6 procentpoint |
-4,6 procentpoint |
4,8 procentpoint |
-3,6 procentpoint |
2,3 procentpoint |
|
Esbjerg |
1,8 procentpoint |
-0,6 procentpoint |
4,9 procentpoint |
4,8 procentpoint |
7,0 procentpoint |
|
Fanø |
-1,4 procentpoint |
-4,3 procentpoint |
- |
- |
- |
|
Favrskov |
-1,2 procentpoint |
-2,3 procentpoint |
4,9 procentpoint |
- |
5,0 procentpoint |
|
Faxe |
0,8 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
1,3 procentpoint |
- |
5,9 procentpoint |
|
Fredensborg |
-1,4 procentpoint |
-4,8 procentpoint |
6,6 procentpoint |
- |
0,9 procentpoint |
|
Fredericia |
0,7 procentpoint |
-3,1 procentpoint |
5,6 procentpoint |
- |
8,4 procentpoint |
|
Frederiksberg |
-2,4 procentpoint |
-7,8 procentpoint |
2,7 procentpoint |
-2,6 procentpoint |
0,2 procentpoint |
|
Frederikshavn |
-0,6 procentpoint |
-0,9 procentpoint |
0,3 procentpoint |
- |
4,7 procentpoint |
|
Frederikssund |
-0,9 procentpoint |
-2,1 procentpoint |
4,2 procentpoint |
-0,2 procentpoint |
2,4 procentpoint |
|
Furesø |
-4,3 procentpoint |
-7,7 procentpoint |
2,9 procentpoint |
- |
-1,2 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
0,4 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
2,4 procentpoint |
- |
5,8 procentpoint |
|
Gentofte |
-4,3 procentpoint |
-6,7 procentpoint |
0,7 procentpoint |
-1,8 procentpoint |
-2,6 procentpoint |
|
Gladsaxe |
-3,8 procentpoint |
-9,6 procentpoint |
2,2 procentpoint |
2,2 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
|
Glostrup |
-3,4 procentpoint |
-7,4 procentpoint |
0,8 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
-2,3 procentpoint |
|
Greve |
-2,2 procentpoint |
-3,7 procentpoint |
0,3 procentpoint |
- |
3,9 procentpoint |
|
Gribskov |
-0,3 procentpoint |
-1,0 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
- |
5,4 procentpoint |
|
Guldborgsund |
1,8 procentpoint |
0,3 procentpoint |
8,1 procentpoint |
- |
8,4 procentpoint |
|
Haderslev |
1,4 procentpoint |
-1,3 procentpoint |
2,6 procentpoint |
- |
9,4 procentpoint |
|
Halsnæs |
-0,7 procentpoint |
-2,3 procentpoint |
5,9 procentpoint |
- |
2,8 procentpoint |
|
Hedensted |
-0,1 procentpoint |
-0,8 procentpoint |
1,0 procentpoint |
- |
7,5 procentpoint |
|
Hele landet |
-1,4 procentpoint |
-3,9 procentpoint |
3,0 procentpoint |
-1,5 procentpoint |
4,1 procentpoint |
|
Helsingør |
-0,9 procentpoint |
-4,9 procentpoint |
3,2 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
5,8 procentpoint |
|
Herlev |
-2,1 procentpoint |
-7,8 procentpoint |
3,0 procentpoint |
- |
-5,5 procentpoint |
|
Herning |
2,7 procentpoint |
-0,2 procentpoint |
3,8 procentpoint |
- |
11,3 procentpoint |
|
Hillerød |
-2,4 procentpoint |
-4,7 procentpoint |
1,5 procentpoint |
3,4 procentpoint |
2,0 procentpoint |
|
Hjørring |
0,0 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
-1,0 procentpoint |
- |
7,0 procentpoint |
|
Holbæk |
0,3 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
6,5 procentpoint |
-2,0 procentpoint |
3,9 procentpoint |
|
Holstebro |
1,6 procentpoint |
-0,5 procentpoint |
8,1 procentpoint |
- |
7,0 procentpoint |
|
Horsens |
1,4 procentpoint |
-3,1 procentpoint |
6,5 procentpoint |
2,1 procentpoint |
11,0 procentpoint |
|
Hvidovre |
-4,5 procentpoint |
-10,2 procentpoint |
1,7 procentpoint |
-2,8 procentpoint |
-0,5 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
-2,2 procentpoint |
-5,6 procentpoint |
4,6 procentpoint |
0,3 procentpoint |
2,5 procentpoint |
|
Hørsholm |
-2,9 procentpoint |
-5,3 procentpoint |
-0,6 procentpoint |
- |
2,1 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
-0,1 procentpoint |
0,0 procentpoint |
3,4 procentpoint |
- |
5,4 procentpoint |
|
Ishøj |
1,2 procentpoint |
-3,7 procentpoint |
4,3 procentpoint |
- |
8,7 procentpoint |
|
Jammerbugt |
-1,2 procentpoint |
-1,0 procentpoint |
0,1 procentpoint |
- |
4,6 procentpoint |
|
Kalundborg |
-0,2 procentpoint |
-0,9 procentpoint |
6,1 procentpoint |
- |
3,9 procentpoint |
|
Kerteminde |
0,0 procentpoint |
-0,8 procentpoint |
0,4 procentpoint |
2,4 procentpoint |
4,8 procentpoint |
|
Kolding |
-0,2 procentpoint |
-3,0 procentpoint |
4,1 procentpoint |
3,5 procentpoint |
6,5 procentpoint |
|
København |
-2,5 procentpoint |
-10,6 procentpoint |
2,5 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
0,9 procentpoint |
|
Køge |
-1,7 procentpoint |
-4,0 procentpoint |
4,7 procentpoint |
-2,9 procentpoint |
-0,7 procentpoint |
|
Langeland |
-1,3 procentpoint |
-2,9 procentpoint |
- |
- |
7,9 procentpoint |
|
Lejre |
-4,3 procentpoint |
-4,7 procentpoint |
2,7 procentpoint |
- |
-5,3 procentpoint |
|
Lemvig |
-0,2 procentpoint |
-0,8 procentpoint |
2,6 procentpoint |
- |
5,7 procentpoint |
|
Lolland |
1,4 procentpoint |
0,6 procentpoint |
7,5 procentpoint |
- |
9,5 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
-6,3 procentpoint |
-8,4 procentpoint |
-1,0 procentpoint |
-1,1 procentpoint |
-4,5 procentpoint |
|
Læsø |
0,9 procentpoint |
1,5 procentpoint |
- |
- |
- |
|
Mariagerfjord |
0,4 procentpoint |
-0,3 procentpoint |
7,3 procentpoint |
- |
4,8 procentpoint |
|
Middelfart |
-0,9 procentpoint |
-2,5 procentpoint |
2,9 procentpoint |
- |
5,9 procentpoint |
|
Morsø |
1,6 procentpoint |
1,6 procentpoint |
6,3 procentpoint |
- |
8,1 procentpoint |
|
Norddjurs |
1,5 procentpoint |
0,4 procentpoint |
1,7 procentpoint |
- |
8,8 procentpoint |
|
Nordfyns |
0,5 procentpoint |
0,0 procentpoint |
4,4 procentpoint |
- |
5,8 procentpoint |
|
Nyborg |
0,3 procentpoint |
-0,7 procentpoint |
3,6 procentpoint |
- |
6,2 procentpoint |
|
Næstved |
1,1 procentpoint |
-1,4 procentpoint |
6,3 procentpoint |
2,2 procentpoint |
7,6 procentpoint |
|
Odder |
-2,9 procentpoint |
-4,8 procentpoint |
4,2 procentpoint |
- |
0,9 procentpoint |
|
Odense |
-1,3 procentpoint |
-5,4 procentpoint |
2,4 procentpoint |
0,5 procentpoint |
3,0 procentpoint |
|
Odsherred |
0,7 procentpoint |
0,3 procentpoint |
0,0 procentpoint |
- |
5,9 procentpoint |
|
Randers |
0,9 procentpoint |
-1,2 procentpoint |
2,7 procentpoint |
-0,6 procentpoint |
7,2 procentpoint |
|
Rebild |
-2,8 procentpoint |
-3,8 procentpoint |
5,7 procentpoint |
- |
3,3 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
2,0 procentpoint |
1,2 procentpoint |
7,1 procentpoint |
- |
6,4 procentpoint |
|
Ringsted |
0,5 procentpoint |
-2,1 procentpoint |
5,0 procentpoint |
- |
6,2 procentpoint |
|
Roskilde |
-1,0 procentpoint |
-4,8 procentpoint |
1,2 procentpoint |
1,2 procentpoint |
8,4 procentpoint |
|
Rudersdal |
-4,5 procentpoint |
-6,2 procentpoint |
-0,1 procentpoint |
-2,3 procentpoint |
-0,1 procentpoint |
|
Rødovre |
-3,2 procentpoint |
-9,2 procentpoint |
1,5 procentpoint |
2,2 procentpoint |
6,8 procentpoint |
|
Samsø |
-0,1 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
- |
- |
- |
|
Silkeborg |
-1,8 procentpoint |
-4,7 procentpoint |
3,1 procentpoint |
-0,6 procentpoint |
5,0 procentpoint |
|
Skanderborg |
-5,5 procentpoint |
-7,4 procentpoint |
1,1 procentpoint |
-3,2 procentpoint |
0,3 procentpoint |
|
Skive |
0,6 procentpoint |
-0,4 procentpoint |
3,6 procentpoint |
- |
6,7 procentpoint |
|
Slagelse |
0,7 procentpoint |
-1,2 procentpoint |
3,8 procentpoint |
-2,2 procentpoint |
6,0 procentpoint |
|
Solrød |
-2,3 procentpoint |
-4,3 procentpoint |
7,2 procentpoint |
0,0 procentpoint |
4,0 procentpoint |
|
Sorø |
-0,8 procentpoint |
-3,8 procentpoint |
4,7 procentpoint |
- |
8,7 procentpoint |
|
Stevns |
-0,3 procentpoint |
-1,6 procentpoint |
- |
- |
7,3 procentpoint |
|
Struer |
-0,7 procentpoint |
-0,9 procentpoint |
3,5 procentpoint |
- |
3,2 procentpoint |
|
Svendborg |
-0,8 procentpoint |
-2,8 procentpoint |
5,3 procentpoint |
- |
5,1 procentpoint |
|
Syddjurs |
-1,4 procentpoint |
-2,6 procentpoint |
6,2 procentpoint |
- |
4,8 procentpoint |
|
Sønderborg |
-1,2 procentpoint |
-3,3 procentpoint |
2,9 procentpoint |
5,5 procentpoint |
3,8 procentpoint |
|
Thisted |
0,8 procentpoint |
0,8 procentpoint |
6,8 procentpoint |
- |
4,1 procentpoint |
|
Tønder |
0,0 procentpoint |
-0,8 procentpoint |
0,0 procentpoint |
- |
6,2 procentpoint |
|
Tårnby |
-4,4 procentpoint |
-8,0 procentpoint |
0,7 procentpoint |
0,8 procentpoint |
-1,1 procentpoint |
|
Vallensbæk |
-4,5 procentpoint |
-6,4 procentpoint |
- |
- |
1,7 procentpoint |
|
Varde |
1,0 procentpoint |
0,7 procentpoint |
4,6 procentpoint |
- |
3,8 procentpoint |
|
Vejen |
1,8 procentpoint |
1,2 procentpoint |
4,8 procentpoint |
- |
6,9 procentpoint |
|
Vejle |
-1,1 procentpoint |
-4,2 procentpoint |
4,7 procentpoint |
-1,8 procentpoint |
5,1 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
1,4 procentpoint |
1,2 procentpoint |
4,7 procentpoint |
- |
5,1 procentpoint |
|
Viborg |
0,5 procentpoint |
-0,9 procentpoint |
5,2 procentpoint |
-2,0 procentpoint |
6,6 procentpoint |
|
Vordingborg |
0,7 procentpoint |
-1,2 procentpoint |
4,9 procentpoint |
- |
10,3 procentpoint |
|
Ærø |
-2,8 procentpoint |
-7,0 procentpoint |
- |
- |
9,7 procentpoint |
|
Aabenraa |
-0,1 procentpoint |
-2,4 procentpoint |
4,4 procentpoint |
3,3 procentpoint |
6,3 procentpoint |
|
Aalborg |
-1,1 procentpoint |
-4,5 procentpoint |
-1,0 procentpoint |
-1,7 procentpoint |
6,5 procentpoint |
|
Aarhus |
-1,2 procentpoint |
-7,0 procentpoint |
2,1 procentpoint |
-2,7 procentpoint |
4,1 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Almindelige lønmodtagere dækker over lønmodtagerbeskæftigede uden ledelsesansvar med et beskæftigelsesomfang på mindst 20 procent af en fuldtidsstilling. Personer med en lang videregående uddannelse, studerende og hjemmeboende børn på 18 år og derover er udeladt fra gruppen. Det er kun boligtyper med mindst 500 beboere i kommunen, hvor udviklingen er opgjort.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere12.8.2025 09:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008, men det betyder ikke, at danskerne arbejder mindre end før, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tværtimod er det udtryk for, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde.
Faglærte mænd har de længste arbejdsliv30.7.2025 05:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Faglærte mænd og mænd med korte uddannelser kan forvente at arbejde 2,5 år længere end mandlige akademikere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Private virksomheder har mindst 39 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige22.7.2025 07:10:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er mellem 39 og 70 procent flere administrative medarbejdere i den private sektor end i den offentlige, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum