Elis Danmark A/S

Måttevask med mindre vand og kemi

Del

Ny teknologi i Elis’ måttevaskerier i Karup og Ishøj gør vask af måtter mere miljøvenlig

Dina Raabjerg besøger måttevaskeriet i Karup, hvor ny teknologi sparer vand og kemi
Dina Raabjerg besøger måttevaskeriet i Karup, hvor ny teknologi sparer vand og kemi Elis Danmark a/s

Hver dag betræder tusindvis af mennesker danske arbejdspladser – og med dem følger snavs, fugt og partikler udefra. Ifølge Danmarks Statistik findes der over 80.000 arbejdssteder i Danmark på tværs af brancher. Det betyder, at der potentielt ligger tusindvis af måtter i danske virksomheder, institutioner og offentlige bygninger – alle med det formål at beskytte indeklimaet, reducere faldulykker og rengøringsbehovet.

Men måtterne skal også vaskes for at bevare evnen til at opsamle og fastholde smuds – og det kræver vand-, kemi- og energiressourcer. Hos tekstilservicevirksomheden Elis installerede man teknologien i måttevaskeriet i Karup i 2023, og de positive erfaringer med båndfilterteknologien i Karup-vaskeriet har været afgørende for beslutningen om at installere samme løsning i Ishøj. I Karup har de opnået markante besparelser på vand, varme og kemi – uden at gå på kompromis med kvaliteten af vasken. Med installationen i Ishøj sikrer virksomheden, at alle deres måtter i Danmark nu vaskes med endnu lavere klima og miljøbelastning.

Det er en stor gevinst for miljøet, at vi nu har denne teknologi i begge vores måttevaskerier. Vi reducerer ikke bare vores ressourceforbrug, men viser også, at bæredygtige løsninger kan implementeres i stor skala," siger Elis’ Bæredygtighedschef Christina Saxkjær.

Ressourcebesparelser og effektive måtter – hver dag

Båndfilteret er en vigtig del af virksomhedens strategi for at gøre driften mere bæredygtig. Det filtrerer effektivt snavs og partikler fra vaskevandet, så det kan genbruges i vaskecyklussen. Resultatet? En vandbesparelse på over 60% pr. vasket måtte – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi har altid haft en professionel tilgang til vask af vores måtter – med fokus på kvalitet og funktionalitet. Med båndfilterteknologien tager vi nu et vigtigt skridt videre og gør vasken mere bæredygtig, uden at gå på kompromis med effektiviteten. Det er en løsning, der både gavner miljøet og sikrer, at vores måtter fortsat lever op til kundernes forventninger,” siger Amalie Ussing, Produktchef for Måtter hos Elis.

Båndfilteranlægget i Karup er tidligere blevet fremhævet som en af de udvalgte cases hos Børsen Bæredygtig, da de med anlægget sparer på både vand, gas- og kemikalieforbruget. Læs mere her.

Med denne investering tager Elis endnu et skridt i retning af en mere bæredygtig tekstilservice – og bidrager samtidig til et renere og sundere indeklima på de mange tusinde arbejdspladser, de servicerer.

Nøgleord

Kontakter

Om Elis Danmark

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye