Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger
15.8.2025 10:02:49 CEST | Plastindustrien | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève endte natten til fredag uden en aftale.
Nu forventes det, at der i stedet vil blive indkaldt til en ny forhandlingsrunde, formentlig i 2026.
Hos den danske brancheforening Plastindustrien kalder man resultatet en stor skuffelse, både for miljøet og for de virksomheder, der allerede arbejder målrettet på at reducere plastforurening.
– Verden havde brug for en aftale nu – ikke først om flere år. Derfor er vi meget skuffede. Vi har brug for en bæredygtig produktion af plast samtidig med, at der tages hånd om den eksisterende plastforurening. Det kan kun løses af alle verdens lande i et stærkt samarbejde, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
– Desværre stod enkelte lande meget stejlt på meget få krav, og andre på meget ambitiøse krav, og det forhindrede, at vi kunne få alle lande med. Derudover var der uenighed om finansieringen. Men plastforurening kender ingen grænser, og globale udfordringer kræver globale løsninger, hvor alle er med.
Danske virksomheder fortsætter indsatsen
Plastindustrien er den danske brancheforening for næsten 300 plastforarbejdende virksomheder samt leverandører af de maskiner og råvarer, som industrien bruger. Brancheforeningen understreger, at danske virksomheder allerede er langt fremme med løsninger inden for cirkulært design, højere genanvendelse og mere ansvarlig brug af plast. Men uden en global aftale frygter foreningen, at effekten af disse initiativer bliver begrænset.
– I danske plastvirksomheder fortsætter vi naturligvis arbejdet med at udbrede de grønne og innovative løsninger, som verden har brug for. Men det ville have haft større effekt, hvis hele verden var enig om løsningen, siger Christina Busk.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikePressechef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner, råvarer, affaldssortering og genanvendelse.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien: Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind29.9.2026 16:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar. Samtidig bør modellen tage højde for kvaliteten af det indsamlede affald, så der skabes incitament til mere genanvendelse.
Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien3.6.2026 07:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer.
Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien2.6.2026 22:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer.
Plastindustrien: Producentansvaret skal være materialeneutralt20.2.2026 11:19:49 CET | Pressemeddelelse
Brancheforeningen støtter klare og stabile rammer for producentansvaret, men advarer mod at favorisere bestemte materialer.
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum