Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.

GRUNDSKOLEN
Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra. Og skoleskift imellem de to skoleformer forstærker forskellene.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Folkeskoleelever er i højere grad genstand for underretninger og forebyggende foranstaltninger, og de har i højere grad diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en højere andel af eleverne, som har de såkaldte risikofaktorer, der være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.
”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.
"Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen," siger Troels Lund Jensen.
Folkeskolen er udfordret
Folkeskolen har de senere år været udfordret. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne godt nok til at bestå dansk og matematik, stiger. Samtidig stiger folkeskolens udgifter til specialområdet, og det trækker ressourcer fra den almindelige undervisning.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 procent i den anden skoletype i 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.
- Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
- Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
- Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
- Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
Tabel: Elever der skifter fra privatskole til folkeskole har flere risikofaktorer med sig
Tabellen viser en række risikofaktorer blandt elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler samt blandt elever, der har haft skoleskift mellem de to skoletyper.
|
Karakteristika |
Folkeskole uden skift |
Privatskole uden skift |
Skiftet fra folkeskole til Privatskole |
Skiftet fra privatskole til folkeskole |
|
Ikke i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse |
13,3 pct. |
6,4 pct. |
9,0 pct. |
22,2 pct. |
|
Har modtaget mindst 3 underretninger |
10,8 pct. |
3,7 pct. |
7,6 pct. |
16,7 pct. |
|
Har modtaget forebyggende foranstaltning |
15,9 pct. |
7,7 pct. |
12,1 pct. |
22,2 pct. |
|
Har diagnose |
13,4 pct. |
9,5 pct. |
12,1 pct. |
19,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, og som også gik i en folkeskole eller privatskole i 1. klasse. Igangværende ungdomsuddannelse er målt i september 2024, ca. 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Underretninger er registreret siden 2015, hvor årgangen typisk gik i 1. klasse.
Nøgleord
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune: Se listen31.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste ti år er primært sket i de store byer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny analyse om dårligt arbejdsmiljø: Her er brancherne, hvor lønmodtagerne er hårdest ramt21.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I en række omsorgsfag har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lønmodtagerne i hotel- og restaurationsbranchen er næsthårdest ramt.
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum