Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift
16.8.2025 08:27:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.

GRUNDSKOLEN
Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra. Og skoleskift imellem de to skoleformer forstærker forskellene.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Folkeskoleelever er i højere grad genstand for underretninger og forebyggende foranstaltninger, og de har i højere grad diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en højere andel af eleverne, som har de såkaldte risikofaktorer, der være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.
”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.
"Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen," siger Troels Lund Jensen.
Folkeskolen er udfordret
Folkeskolen har de senere år været udfordret. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne godt nok til at bestå dansk og matematik, stiger. Samtidig stiger folkeskolens udgifter til specialområdet, og det trækker ressourcer fra den almindelige undervisning.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 procent i den anden skoletype i 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.
- Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
- Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
- Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
- Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
Tabel: Elever der skifter fra privatskole til folkeskole har flere risikofaktorer med sig
Tabellen viser en række risikofaktorer blandt elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler samt blandt elever, der har haft skoleskift mellem de to skoletyper.
|
Karakteristika |
Folkeskole uden skift |
Privatskole uden skift |
Skiftet fra folkeskole til Privatskole |
Skiftet fra privatskole til folkeskole |
|
Ikke i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse |
13,3 pct. |
6,4 pct. |
9,0 pct. |
22,2 pct. |
|
Har modtaget mindst 3 underretninger |
10,8 pct. |
3,7 pct. |
7,6 pct. |
16,7 pct. |
|
Har modtaget forebyggende foranstaltning |
15,9 pct. |
7,7 pct. |
12,1 pct. |
22,2 pct. |
|
Har diagnose |
13,4 pct. |
9,5 pct. |
12,1 pct. |
19,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, og som også gik i en folkeskole eller privatskole i 1. klasse. Igangværende ungdomsuddannelse er målt i september 2024, ca. 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Underretninger er registreret siden 2015, hvor årgangen typisk gik i 1. klasse.
Nøgleord
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum