Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift
16.8.2025 08:27:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.

GRUNDSKOLEN
Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra. Og skoleskift imellem de to skoleformer forstærker forskellene.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Folkeskoleelever er i højere grad genstand for underretninger og forebyggende foranstaltninger, og de har i højere grad diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en højere andel af eleverne, som har de såkaldte risikofaktorer, der være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.
”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.
"Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen," siger Troels Lund Jensen.
Folkeskolen er udfordret
Folkeskolen har de senere år været udfordret. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne godt nok til at bestå dansk og matematik, stiger. Samtidig stiger folkeskolens udgifter til specialområdet, og det trækker ressourcer fra den almindelige undervisning.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 procent i den anden skoletype i 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.
- Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
- Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
- Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
- Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
Tabel: Elever der skifter fra privatskole til folkeskole har flere risikofaktorer med sig
Tabellen viser en række risikofaktorer blandt elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler samt blandt elever, der har haft skoleskift mellem de to skoletyper.
|
Karakteristika |
Folkeskole uden skift |
Privatskole uden skift |
Skiftet fra folkeskole til Privatskole |
Skiftet fra privatskole til folkeskole |
|
Ikke i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse |
13,3 pct. |
6,4 pct. |
9,0 pct. |
22,2 pct. |
|
Har modtaget mindst 3 underretninger |
10,8 pct. |
3,7 pct. |
7,6 pct. |
16,7 pct. |
|
Har modtaget forebyggende foranstaltning |
15,9 pct. |
7,7 pct. |
12,1 pct. |
22,2 pct. |
|
Har diagnose |
13,4 pct. |
9,5 pct. |
12,1 pct. |
19,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, og som også gik i en folkeskole eller privatskole i 1. klasse. Igangværende ungdomsuddannelse er målt i september 2024, ca. 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Underretninger er registreret siden 2015, hvor årgangen typisk gik i 1. klasse.
Nøgleord
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Så mange skoler er lukket i din kommune: Mere end 300 folkeskoler på landsplan9.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i landdistrikterne er der lukket mange skoler siden kommunalreformen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der en social slagside, hvor det oftest er børn fra lavindkomstfamilier, der har oplevet deres skole lukke.
3 ud af 10 mødre går fra fuldtid til deltid, når de får børn8.3.2026 12:56:54 CET | Pressemeddelelse
Langt flere kvinder end mænd går ned i arbejdstid efter fødslen af deres første barn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne fortsætter på deltid i lang tid efter, og det skaber både indkomstulighed og tabt arbejdsudbud – særligt i omsorgsfag, hvor der mangler arbejdskraft.
Se Arne-tallet for din kommune: I 54 kommuner får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag6.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i Jylland og på Syd- og Vestsjælland vil flere få ret til tidlig pension, hvis ordningen forbedres, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan vil 45 procent af de 50-54-årige få retten mod 20 procent i dag.
Dansk Folkeparti mangler 35 milliarder kroner om året til at finansiere partiets pensionsforslag5.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkeparti vil fastfryse folkepensionsalderen på 69 år, men mangler finansiering for et årligt beløb, der svarer til mere end halvdelen af den samlede ældrepleje, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Historisk mange børn undervises uden for den almene folkeskole4.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end hvert fjerde barn undervises nu uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For under to årtier siden var det hvert femte barn. Udviklingen skyldes, at flere elever går i specialklasser eller på specialskoler, men også at de rigeste familier i højere grad sender deres børn i private skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum