Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.

GRUNDSKOLEN
Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra. Og skoleskift imellem de to skoleformer forstærker forskellene.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Folkeskoleelever er i højere grad genstand for underretninger og forebyggende foranstaltninger, og de har i højere grad diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en højere andel af eleverne, som har de såkaldte risikofaktorer, der være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.
”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.
"Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen," siger Troels Lund Jensen.
Folkeskolen er udfordret
Folkeskolen har de senere år været udfordret. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne godt nok til at bestå dansk og matematik, stiger. Samtidig stiger folkeskolens udgifter til specialområdet, og det trækker ressourcer fra den almindelige undervisning.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 procent i den anden skoletype i 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.
- Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
- Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
- Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
- Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
Tabel: Elever der skifter fra privatskole til folkeskole har flere risikofaktorer med sig
Tabellen viser en række risikofaktorer blandt elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler samt blandt elever, der har haft skoleskift mellem de to skoletyper.
|
Karakteristika |
Folkeskole uden skift |
Privatskole uden skift |
Skiftet fra folkeskole til Privatskole |
Skiftet fra privatskole til folkeskole |
|
Ikke i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse |
13,3 pct. |
6,4 pct. |
9,0 pct. |
22,2 pct. |
|
Har modtaget mindst 3 underretninger |
10,8 pct. |
3,7 pct. |
7,6 pct. |
16,7 pct. |
|
Har modtaget forebyggende foranstaltning |
15,9 pct. |
7,7 pct. |
12,1 pct. |
22,2 pct. |
|
Har diagnose |
13,4 pct. |
9,5 pct. |
12,1 pct. |
19,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, og som også gik i en folkeskole eller privatskole i 1. klasse. Igangværende ungdomsuddannelse er målt i september 2024, ca. 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Underretninger er registreret siden 2015, hvor årgangen typisk gik i 1. klasse.
Nøgleord
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
Rekord i beskæftigelse: Forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og per-soner med dansk oprindelse snævrer ind11.11.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget de seneste tre år i en grad, så forskellen til personer med dansk oprindelse er rekordlille, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en af regeringens målsætninger at mindske forskellen.
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum