Nivaaagaards Malerisamling erhverver nyt hovedværk og præsenterer som det første danske museum Artemisia Gentileschi i sin samling

Nivaagaards Malerisamling har som det første museum i Danmark erhvervet et stort værk af 1600-tallets enestående kvindelige kunstner, den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi (1593 – ca. 1656). 

Nyerhvervelsen er malet af Artemisia Gentileschi i 1644-48 og forestiller fortællingen om Susanna og de ældste i en interessant version fra hendes senere periode. Fortællingen om Susanna er et tilbagevendende hovedmotiv hos Artemisia og er genstand for både det tidligst kendte værk af hendes hånd, hvor hun som 17-årig viser sit exceptionelle talent, og i det sidst kendte værk før hendes død.

Artemisia Gentileschi får en uddannelse som maler i faderens atelier og formår som en af de få kvindelige malere i den tidlige kunsthistorie at leve af sin profession som anerkendt og uafhængig kunstner. Det på trods af et dramatisk livsforløb, hvor hun som helt ung bliver voldtaget og i den efterfølgende retssag tortureres for at bevise sandfærdigheden af sit vidneudsagn. Hun har med sine markante og teknisk dygtige værker, der repræsenterer et unikt perspektiv på stærke kvindefigurer, opnået ikonisk status. 

Nivaagaards Malerisamling er i forvejen begunstiget med et hovedværk af 1500-tallets kvindelige pioner i kunsthistorien, Sofonisba Anguissola (1532-1635). Erhvervelsen af Artemisia Gentileschis værk danner den bedst tænkelige pendant hertil – og indtager pladsen som museets vigtigste nyanskaffelse siden Johannes Hages donation af sin samling i 1908.

En uomgængelig position
Artemisia Gentileschi vokser op i Rom, hvor hun oplæres som maler af sin far, den anerkendte kunstner Orazio Gentileschi, og bliver som en af de første kvinder optaget på det prestigefyldte Accademia delle Arti del Disegno i Firenze. Hun udvikler tidligt en stil inspireret af Caravaggios realisme og dramatiske lyssætning, men finder snart sit eget kunstneriske udtryk og motivverden. Hun opnår en betydelig anerkendelse i sin samtid, bl.a. gennem salg af værker til Medici-familien i Firenze og Englands kong Charles I. 

Artemisia arbejdede ofte med religiøse motiver, som hun nyfortolkede i sine malerier. Inspireret af bibelske og mytologiske temaer fremhæver hun heltinder, der er i stand til at sejre over mandlig dominans gennem intelligens eller list. Med sine gentagne skildringer af skikkelser som Susanna, Judith, Maria Magdalena, Kleopatra og Lucretia portrætterer hun de kvindelige figurer som sande hovedpersoner med handlekraft, værdighed og styrke. Denne tilgang har givet Artemisia en uomgængelig position i kunsthistorien.

Artemisias motiver repræsenterer et unikt perspektiv på kvindefigurer i kunsten fra det 17. århundrede, og hun bringer en ny kraft til den kvindelige nøgenhed i barokmaleriet. Ligesom Caravaggio malede hun direkte efter levende modeller og uden forberedende skitser. Hun var en teknisk dygtig maler og mestrede den kunstneriske teknik, der bruger kraftige kontraster mellem lys og skygge til at skabe dybde, dynamiske kompositioner og dramatiske stemninger i maleriet.

Om værket: Susanna og de ældste
Fortællingen om Susanna er det motiv, som Artemisia Gentileschi oftest vender tilbage til gennem sit liv, og motivets vigtige rolle i hendes oeuvre er ofte blevet tolket gennem fortællingens paralleller til hendes eget liv, navnlig hendes oplevelse med at blive udsat for voldtægt og den voldsomme retssag. 

Susanna er genstand for både det tidligste kendte værk fra Artemisias hånd, fra 1610, og for hendes sidste kendte værk før hendes død, malet ca. 1652. Derudover findes der mindst fem andre versioner af motivet. Artemisias udvikling som maler er derfor tydelig at spore gennem hendes behandling af netop dette motiv, og i den version af Susanna og de ældste, som Nivaagaards Malerisamling nu har erhvervet, træder et særligt kunstnerisk greb frem.

Blandt de forskellige versioner af motivet, af hvilke flere har ikonisk status, står dette værk stærkt: I de øvrige versioner vises Susanna bortvendt - vigende bort fra de ældste, eller med teatralsk løftede hænder. I denne version er Susanna derimod placeret midt i billedfladen, hvor hendes næsten nøgne overkrop er fanget mellem en af de ældstes hænder. Hun er tydeligt omklamret, men læner sig ikke væk i samme grad som i de øvrige fremstillinger. I denne version ser hun direkte tilbage på overfaldsmændene med et fast og afvisende ansigtsudtryk, hvorigennem Artemisia Gentileschi leder os ind i den mentale kamp, som udspiller sig. Figurernes naturtro størrelse (maleriet måler 2 meter i højden) gør det næsten skræmmende let for beskueren at indleve sig i Susannas udsatte position. Spændingen i billedet er høj, men sårbarhed og styrke er på elegant vis balanceret.

En ny rød tråd i samlingen
Sofonisba Anguissola var frem til 2022 den eneste registrerede kvindelige kunstner i museets samling af italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal. I 2022 lykkedes det at påvise, at et portræt af en ældre kvinde i samlingen er malet af Sofonisbas søster, Europa Anguissola. Og i 2025 er det desuden lykkedes museet at erhverve to blomsteropstillinger, et par pendanter, af den flamske Catharina Ykens II fra ca. 1688. 

Om end værket af Artemisia Gentileschi står alene i samlingen som et eksempel på italiensk 1600-tal, opretter det en vigtig forbindelse mellem to tidsmæssige og geografiske samlingsområder og en ny rød tråd i samlingen. Sofonisbas lange levetid overlapper med Artemisia Gentileschis, og nyerhvervelsen sætter museet i stand til at formidle overgangen fra manierisme til barok i italiensk kunst.

Værket tilføjer desuden en spændende vinkel til samlingens mange andre religiøse motiver, som er rigt repræsenterede på museet og blandt stifteren Johannes Hages hovedinteresser.

Artemisia Gentileschi, Susanna og de ældste (1644-48), kan opleves i museets nye samlingsophængning.

Erhvervelsen er finansieret af Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.