Codan Forsikring

Køge Dykkerklub skal registrere gamle fiskenet i havet, så de kan fjernes af professionelle dykkere

Del

Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Køge dykkerklub skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Køge i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.

Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at op mod 50.000 gamle fiskenet (også kaldet spøgelsesnet) og netfragmenter ligger efterladt på havbunden i danske farvande, hvor de indfanger dyr til ingens verdens nytte. Samtidig udgør spøgelsesnettene også en skjult trussel mod havmiljøet, da de udleder mikroplast.

Køge dykkerklub skal med støtte fra Codan Fonden og i samarbejde med Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund og North Nature registrere spøgelsesnet i farvande ud for Køge.

Konkret er der produceret 1.000 specialdesignede bøjer, hvor dykkerklubben i Køge får 10 bøjer, der bruges til at markere steder i havet, hvorefter professionelle dykkere kan fjerne dem.

“Vi er nødt til at tage ansvar og rydde op ikke kun lokalt, men i alle danske farvande for spøgelsesnet er en skjult miljøtrussel, da de udleder for mikroplast til gene for havmiljøet og dyrelivet. Derfor er det afgørende, at vi får kortlagt og fjernet dem i farvande ud for Køge,” siger Thomas Alstrup, sekretariatschef i Ocean Plastic Forum, en sammenslutning af over 30 organisationer og virksomheder, der bekæmper plast i havmiljøet.

Codan Fonden har finansieret både bøjer og aktiviteter i projektet og ser det som en naturlig forlængelse af fondens arbejde med forebyggelse.

“Vi vil gerne gøre en konkret forskel i hele Danmark. Med bøjerne giver vi frivillige et enkelt, men effektivt værktøj til et renere havmiljø. Det handler om at beskytte biodiversiteten, mindske mikroplast og sikre et sundere havmiljø,” siger Camilla Amstrup, formand for Codan Fonden.

I juni afholdt Codan Fonden, Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund og North Nature den første af to “Øresundsdage”, hvor offentligheden kunne møde dykkere, se live-dykning og blive klogere på havmiljøet og kampen mod plast.

En ny Øresundsdag afholdes til efteråret, men indsatsen for at reigstrere spøgelsesnettene er i  i gang i for flere dykkerklubber, og fortsætter i sensommeren og efteråret.

Dykkerklub:

  • Køge dykkerklub

Kontakter

Om Codan Forsikring

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye