Enormt engagement i pindsvinetælling giver håb for presset art
14.8.2025 11:45:22 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Flere end 21.000 pindsvin blev registreret i den tredje nationale pindsvinetælling, der fandt sted lørdag den 9. august. Bag citizen science-projektet står WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen med støtte fra Nordea-fonden.

Der var formentlig lidt flere danskere i haverne og naturen end sædvanligt lørdag aften den 9. august. Her fandt årets pindsvinetælling nemlig sted, og igen i år var overvældende mange danskere engageret i at spotte én af vores mest folkekære arter.
Pindsvinetællingen skal gøre WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen klogere på Danmarks pindsvin, der formentlig er i tilbagegang. På tværs af Europa er arten nemlig gået tilbage med op mod 30 procent på ét årti og er vurderet som ’nær truet’, men i Danmark mangler vi viden om pindsvinets udbredelse.
Den viden har 14.718 danskere hjulpet til med at tilvejebringe i forbindelse med tællingen, hvor der blev registreret 21.374 pindsvin. Den store opbakning fra danskerne vækker begejstring hos WWF Verdensnaturfonden:
”Jeg er utrolig glad for, at så mange danskere vil hjælpe os med at blive klogere på pindsvin og være med til at passe på vores natur og sårbare arter år efter år. Det giver håb for, at også de kommende generationer får mulighed for at opleve pindsvin,” siger Line Gylling, chef for dansk natur.
I alt er der registreret 1,6 pindsvin per dansker, hvilket er en smule lavere end sidste år, hvor tallet lå på 1,8.
Danmarks eneste pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen står sammen med WWF Verdensnaturfonden bag pindsvinetællingen. Hun bruger data fra tællingen til at blive klogere på de danske pindsvin:
”Vi ved alt for lidt om pindsvinene herhjemme, men vi ved, at arten er i tilbagegang i Europa. Med danskernes hjælp begynder der heldigvis at tegne sig et billede af pindsvinenes udbredelse herhjemme, som er utrolig nyttigt for at iværksætte tiltag, der kan beskytte dem bedst muligt,” siger forskeren, der også er kendt som Dr. Pindsvin.
Forskeren kan blandt andet se på dette års registreringer af pindsvin, at der er observeret betydeligt flere pindsvinehunner med unger. Det tyder på, at pindsvinene har fået unger tidligere end sædvanligt, hvilket kan skyldes en mildere vinter.
”Det er min formodning, at klimaforandringer og deraf mildere vintre påvirker pindsvinene, som tilsyneladende påbegyndte parringen tidligere end normalt. Hvordan det i sidste ende vil påvirke bestanden, er for tidligt at udtale sig om, men det er i hvert fald interessant, at ungerne er født så tidligt i år,” siger Sophie Lund Rasmussen.
Sammen med forskerkolleger stod hun i efteråret 2024 bag den rapport, der fik den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN til at kategorisere det europæiske pindsvin som ’nær truet’.
Pindsvin per region:
- Region Nordjylland: 3.599
- Region Midtjylland: 5.203
- Region Syddanmark: 4.382
- Region Sjælland: 4.741
- Region Hovedstaden: 3.449
- I alt: 21.374 levende og døde pindsvin registreret
Data er indsamlet i perioden 9. august til 13. august kl. 10.30.
Om tællingen:
Det er tredje år i træk, at pindsvinetællingen gennemføres af WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker ved Oxford Universitet, Sophie Lund Rasmussen. Første år blev der registreret 25.000 pindsvin i hele landet, mens der andet år blev registreret 16.267 pindsvin.
Danmarks Pindsvin er støttet af Nordea Fonden.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Plakatkonkurrence sætter spot på havnaturen i Sejerø Bugt2.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du designe dit bud på en plakat, der viser havnaturen i Sejerøbugten – og ikke mindst, hvad den kan blive til i fremtiden. WWF Verdensnaturfonden står bag en plakatkonkurrence, der ved hjælp af kreative fortællinger skal gøre naturen under overfladen synlig for befolkningen.
Seabreak uddeler ny donation: 10 millioner til stenrev i Sejerø Bugt24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
WWF Verdensnaturfonden modtager Seabreaks første donation til marin naturgenopretning, der går til at etablere stenrev i Sejerø Bugt. Revene er en vigtig opskalering af det samlede marine naturgenopretningsprojekt Sejerø Seascape, som WWF står bag sammen med en række partnere.
Tænketanken Hav og WWF planter ålegræs på Sejerø8.6.2026 10:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. juni afholdes Tænketanken Havs årlige ålegræsudplantning i hele landet, og i år er der mulighed for at give havnaturen en hjælpende hånd på Sejerø, hvor WWF Verdensnaturfonden og Syddansk Universitet også deltager med familievenlige aktiviteter.
WWF roser regeringens plan for flere marine naturnationalparker: Her kan de ligge4.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil udpege mindst fem nye naturnationalparker i de danske farvande. Det bliver mødt af ros fra WWF Verdensnaturfonden, der har kæmpet for flere marine naturnationalparker i årevis. Organisationen har flere bud på, hvor de næste fem naturnationalparker i havet kan placeres.
Danmarkshistoriens største marine naturgenopretningsprojekt skal bringe livet tilbage under overfladen i Det Sydfynske Øhav2.6.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver Danmarks største marine naturgenopretningsprojekt en realitet i Det Sydfynske Øhav. Bag projektet står UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med de fire sydfynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt Danmarks førende forskere inden for marin naturgenopretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum