Plejepersonale uddannes til at åbne samtalen med LGBT+ personer i ældreplejen
14.8.2025 06:00:00 CEST | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Vidste du, at op mod hver 10. ældre borger er LGBT+ person og kan opleve udfordringer i mødet med ældreplejen? Få redskaber og inspiration til at skabe en tryg relation og inkluderende ramme for ældre LGBT+ personer.
Undersøgelser viser, at ældre LGBT+ personer oftere er i risiko for at opleve ensomhed og udfordringer i forhold til sundhed og trivsel. Dette kan fx skyldes frygten for at blive mødt med fordomme og diskrimination, hvis man fortæller åbent om sin seksualitet eller identitet, når man får behov for hjemmepleje eller flytter på plejehjem.
I ældreplejen er det vigtigt at skabe et trygt og åbent rum, hvor alle mennesker, uanset baggrund, seksuel orientering eller identitet, kan føle sig mødt, anerkendt og accepteret.
Skab trygge rammer for alle
Derfor udgiver Sundhedsstyrelsen nu et gratis e-læringskursus, hvor medarbejdere i ældreplejen får faglig inspiration og konkrete redskaber til at møde den ældre med åbenhed og nysgerrighed.
”Det er vigtigt, at alle mennesker kan være sig selv og føle sig trygge, når de flytter på plejehjem eller modtager hjemmepleje. Det er derfor vigtigt, at vi, der er omkring mennesket, formår at skabe gode rammer for, at man kan føle sig hjemme, og at man trygt kan elske hvem man vil, og være hvem man er. E-læringsmodulet giver stof til eftertanke og inviterer til en faglig bevidsthed om, hvilken betydning det har for det menneske, man står over for, at vedkommende føler sig hørt, set og anerkendt. Rigtig god fornøjelse med kurset,” siger specialkonsulent Bjørg Dapper Skaaning.
Hvad får du ud af at tage e-læringen?
Gennem fire moduler med refleksioner, øvelser og korte film får du, der arbejder i ældreplejen, bl.a. svar på:
- Hvad betyder LGBT+?
- Hvad er ubevidste fordomme, og hvordan bliver man bevidst om disse?
- Hvilke konkrete værktøjer kan være med til at skabe en god og tryg relation?
- Hvorfor er det vigtigt at kende til historiske begivenheder inden for LGBT+ området?
E-læringen kan tages af medarbejdere og ledere i hjemmeplejen og på plejehjem. Kurset er også relevant for nyansatte og ufaglærte. Kurset er opdelt i fire moduler. Hvert modul varer mellem 7 og 20 minutter. Vi opfordrer til, at kurset tages sammen med kollegaer, men det kan også tages alene.
E-læringen er et af initiativerne under regeringens handlingsplan ”Plads til forskellighed i fællesskabet” fra 2022. Handlingsplanen har til formål at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer.
Du kan prøve e-læringen her https://laeringomvaerdighed.onlineacademy.se/external/listing/21
Links
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen skruer op for festivalindsats med endnu flere ’nej tak’ til stoffer19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen udvider sin indsats mod stoffer til 13 festivaler. Kampagnens første stop er i denne uge på Jelling Musikfestival og Aalborg Karneval – med nej-tatoveringer, musikbingo og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
Andes hantavirus er kategoriseret som alment farlig sygdom8.5.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har kategoriseret Andes hantavirus, som er en særlig art af hantavirus, som en alment farlig sygdom. Det sker for at sikre, at der er mulighed for at sikre passende foranstaltninger for at hindre smittespredning, hvis sygdommen påvises hos personer i Danmark. Sygdommen skal desuden anmeldes af læger telefonisk og skriftligt.
Nu kan gravide igen blive vaccineret mod RS-virus1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide tilbydes vaccination mod RS-virus fra maj 2026 til og med januar 2027. Erfaringer fra sidste år viser, at vaccinen er meget effektiv til at forebygge indlæggelse blandt de mindste spædbørn.
Sundhedsstyrelsen advarer om farlige nitazener i falske OxyContin-blisterpakker4.3.2026 11:21:31 CET | Pressemeddelelse
Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet har registreret et dødsfald på baggrund af forgiftning med et illegalt rusmiddel. Det drejer sig om et rusmiddel i gruppen af syntetiske opioider, nitazener, der menes at stamme fra en falsk blisterpakke, der er navngivet 'OxyContin 80 mg Mundipharma A/S´. Pillerne heri indeholdt altså ikke OxyContin, men i stedet det særligt kraftige stof i gruppen af nitazener.
Drop pillerne: Smertestillende virker ikke på rygsmerter26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at mange voksne mener, at smertestillende medicin er nødvendig ved rygsmerter – men medicinen har sjældent effekt. Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at vælge bevægelse frem for piller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum