Horisontalt dyrket Limfjords-tang giver rekordudbytte

Danske forskere fra bl.a. Aarhus Universitet og DTU har høstet op til 13,2 kg sukkertang pr kvadratmeter net i Limfjorden. Det er et af de højeste høstudbytter fra en enkelt sæson i dansk tangproduktion.

Resultatet er opnået med en metode, hvor stormaskede net med tang hænges horisontalt i vandet – en løsning, der viser sig mere effektiv end tidligere praksis på lange liner, og som giver et højt udbytte sammenlignet med landbrugsafgrøder.

”Vi har set meget høje vækstrater. Vores analyser viser, at horisontalt hængte net giver klart højest udbytte, fordi de udnytter lysforholdene i vandsøjlen bedre end vertikale net, som skygger for sig selv,” fortæller projektleder Teis Boderskov fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

De horisontale net har desuden vist sig mindre tilbøjelige til at filtre sammen end liner. Resultaterne danner derfor et vigtigt vidensgrundlag for, hvordan man fremover kan designe effektive tangfarme i Danmark.

”Resultaterne fra nettene er meget gode, men nye dyrkningsdesigns fra Norge viser, hvordan tangliner kan hænges med ned til en halv meters afstand. Vores resultater viser, at linedyrkning i så fald er lige så effektivt som den horisontale netdyrkning,” siger Teis Boderskov og fortsætter: ”Selvom vi har optimeret processen omkring såning af nettene i projektet, optager nettene stadig meget plads i klækkeriet og er svære at håndtere ved udsætning og høst.”

Tang som værktøj i havmiljøforbedring

Udover det høje udbytte, viser projektet også, at tangdyrkning kan have en positiv effekt på havmiljøet. Sukkertang dyrket i Limfjorden optager nemlig kvælstof og fosfor under væksten, og når den høstes, fjerner man samtidig næringsstoffer, der ellers ville bidrage til iltsvind og algevækst.

”Vi fjerner noget i stedet for at tilføre noget. Det er en anden måde at tænke havbrug på. Tangdyrkning kan være med til at forbedre økosystemerne i kystnære områder som Limfjorden, hvor næringsstofbelastningen traditionelt har været høj,” siger Teis Boderskov.

Projektet har samtidig haft blik for biodiversitet: Tangen fungerer som et kunstigt rev, hvor småfisk og andre organismer finder ly og føde. Hvis man ikke høster tangen, udvikler der sig et rigt liv i og omkring nettene, som kan styrke det marine økosystem. Fremtidig dyrkningspraksis kan derfor gavne biodiversitet, hvis den forvaltes rigtigt.

Vejen videre: teknologi og anvendelse

Tangdyrkning i stor skala kræver effektiv teknologi, og derfor har projektet også testet maskiner til høst. Eksisterende muslingemaskiner, der høster afgrøden under vand, kunne ikke umiddelbart klare tangen, og der er derfor udviklet specialdesignede skrabere til opgaven.

”Vi troede, at skrabere med knive eller takker kunne fange tangen og rykke den af, men det var ikke tilfældet. Dog var det positivt, at tangen nemt kunne pumpes ud af maskinen, som man gør med muslinger, hvilket vi var i tvivl om inden projektet,” siger Teis Boderskov

For at skitsere flere løsninger til høst har projektet både fået tegnet et nyt høstkoncept med klippere fra det Hollandske firma, der laver muslinge- høstmaskinen, og haft tilknyttet en ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, Markus Platz, som har skitseret et nyt design, der er automatiseret og virker over vand, hvilket kan være en alternativ måde at høste tangen af nettene.

Efter høst kan tangen forarbejdes på flere måder. I projektet er den blevet brugt både i fødevareproduktion og som foder. Virksomheden Wavy Wonders har udviklet spiselige snacks med sukkertang, mens fermenteret tang er anvendt i foderforsøg med svin.

”Tang har nogle helt særlige stoffer i sig, som vi ikke finder i planter på land. Det åbner for anvendelser inden for både husdyrfoder, gødning, funktionelle fødevarer og måske også petfood,” siger Teis Boderskov. ”Det er en ressource med mange muligheder – men vi skal finde de anvendelser, hvor den giver mest mening både funktionelt, økonomisk og bæredygtigt.”

Han bakkes op af administrerende direktør Jens Legarth fra fødevarevirksomheden Fermentationexperts A/S, der også deltager i projektet:

“Det giver nogle funktionelle egenskaber, når tangen mælkesyrefermenteres sammen med raps. Vi kan lave et meget anti-inflammatorisk, anti-mikrobielt produkt, der genopbygger en dårlig tarm, og som giver bedre produktionsresultater ved husdyrbrug. Tang kan reducere behovet for antibiotika-produkter, og det ser endda ud til, at vi også kan gøre noget imod resistente bakterier,” siger han.

Flere studier viser, at tangens høje indhold af specielle sukkerstoffer og bioaktive komponenter kan bruges til at påvirke tarmfloraen positivt hos både dyr og mennesker. Samtidig er der interesse for at udvikle biobaserede ingredienser til fødevareindustrien.

Forskerne venter nu også på resultaterne fra livscyklusanalysen, som skal dokumentere klimaaftrykket fra netdyrkning sammenlignet med traditionel linedyrkning.

”Det er ikke en hurra-historie endnu – tang er stadig en dyr råvare. Men vi har demonstreret, at det teknisk og biologisk kan lade sig gøre. Nu skal vi arbejde videre med at modne teknologien og finde de rette anvendelser,” siger Teis Boderskov.

Fakta

Ekstern finansiering: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (GUDP)
Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, DTU Aqua, Blå Biomasse A/S, Wavy Wonders, KOST Studio, Fermentationexperts, Københavns Universitet