DLG Group

DLG opjusterer forventningerne til høsten 2025

Del

Siden fredag har der været travlhed i marken hos landmændene og på DLG’s lokationer. Dermed er den danske høst samlet set over halvt i hus, og DLG forudser nu, at høsten bliver endnu bedre end forventet med flotte udbytter og god kvalitet.

Høst 2025
Høst 2025 Niels Hougaard, DLG Group

DLG vil igen i år aftage cirka halvdelen af alle de afgrøder, som danske landmænd vælger at indlevere, og kan dermed rimeligt klart vurdere, hvor langt landbruget er kommet med årets høst, og hvordan prognosen for det endelige resultat ser ud. Tidligere har DLG forventet i underkanten af 2 mio. tons afgrøder indleveret, men DLG forventer nu at modtage over 2 mio. tons afgrøder fra landmændene i forbindelse med årets høst. Bare mandag blev der på en dag indleveret 130.000 tons på DLG’s lokationer landet over.

”Det har vitterligt væltet ind med korn de seneste dage,” siger Mogens Frederiksen, Vicekoncerndirektør for afgrøder.

Han har hele vejen igennem troet på, at høsten ville blive god, men ud fra data på de seneste dages høst, så tegner høsten i 2025 til at blive endnu bedre end forventet.

”Overordnet set, så er det indtil nu gået rigtig godt med høsten. Efter to år med et resultat under middel, så ser det ud til, at vi får et rigtigt godt år i år. Vi får stadig data og analyser ind på kvaliteten, men det tegner lovende, og mængderne er store. Vi har hele tiden forventet en høst over middel. Men det bliver sandsynligvis en høst, der er godt over middel.”

Vejrudsigten for de næste dage ser udmærket ud, og Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group forventer yderligere travlhed de kommende dage. 
”De fleste afgrøder er modne og klar til høst, og vi forventer, at landmændene kommer rigtig langt den næste uge, hvis vejret holder tørt. Det er enorme mængder korn og raps på meget kort tid, som vores indleveringsteder skal håndtere. Det er en usædvanlig stor opgave, og der bliver pres på i de kommende dage på enkelte af modtagepladserne."

Den samlede danske høst i 2023 endte på 7,1 mio. tons, mens tallet var 7,6 mio. tons i 2024. I et ’normalt’ år høster de danske landmænd på den gode side af 9 mio. tons.

Kontakter

Om DLG

DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.

Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift

I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.

Følg pressemeddelelser fra DLG Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG Group

Nu kommer det gode høstvejr: DLG melder alt klar til at få høsten i hus6.8.2025 12:36:25 CEST | Pressemeddelelse

Efter en uge med ustadigt vejr, hvor det har været svært for landmændene at få gang i mejetærskerne, så ændrer billedet sig den kommende tid. Vejrudsigterne lover godt høstvejr, og det kommer på det helt rigtige tidspunkt for landmændene. Afgrøderne er de fleste steder i landet helt klar, og nu skal høsten i hus. ”Vi er klar, og tror på en god høst. Prognoserne for udbytterne er gode. Efter to høstår under middel, så tror vi i DLG på, at i år bliver et over middel år. Det er godt for landmændene, DLG og for samfundsøkonomien,” siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group. På nuværende tidspunkt har DLG i Danmark fået rundt regnet 25 procent af det forventede høstudbytte leveret ind fra markerne. Den kommende uge tror man på, at hovedparten af udbyttet vil blive leveret fra landmændene. Karsten Espensen, Segmentdirektør Nord: ”Det kommer til at betyde travlhed overalt. Vi er godt forberedte, og vi har prøvet det før. Det her er højtiden i et andelsselskab som DLG

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye