Flere elbilister får nem og hurtig opladning på Fynske Motorvej
Vejdirektoratet udvider ladeinfrastrukturen på Fyn med 28 nye lynladepladser ved de populære rastepladser Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd nær Vissenbjerg på E20. Arbejdet med at bygge ladeparker på de to rastepladser er netop gået i gang og de skal efter planen stå klar til brug i begyndelsen af 2026.

Elbilister, der krydser landet mellem Øst- og Vestdanmark, får snart endnu bedre muligheder for at lade op undervejs. Vejdirektoratet sætter nu gang i byggeriet af to nye ladeparker med 14 lynladepladser på hver side af motorvejen på Fyn.
De to rastepladser, Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd, ligger strategisk placeret cirka halvvejs mellem København og Aarhus og er blandt de mest besøgte i Danmark.
"Rastepladserne ved Kildebjerg er et oplagt sted at tage et hvil - især for familier og grupper, der rejser sammen. Der er et fint picnicområde på begge rastepladser og mulighed for at købe varm mad. Når de nye ladeparker står færdige, vil der være gode muligheder for at oplade elbiler hurtigt og effektivt, hvilket gør rastepladserne endnu mere attraktive for både pendlere og ferierejsende," siger projektleder Christian Axelsen fra Vejdirektoratet.
Flere steder at lade elbilen op på Fyn
I øjeblikket er der to ladepladser til elbiler på hver af rastepladserne ved Kildebjerg. Fra 2026 vil der være 14 lynladepladser på hver rasteplads, som drives af Shell/DCC Energi. Det vil være muligt for alle elbilister at bruge ladestanderne, uanset om de har abonnement eller ej.
De nye ladeparker ved Kildebjerg er en del af Vejdirektoratets større indsats for at styrke ladeinfrastrukturen langs de danske motorveje. De seneste par år har Vejdirektoratet åbnet ladeparker med 30 lynladepladser ved rasteplads Lillebælt Nord og Syd og ved Langeskov på Fyn.
Fakta om ladeparkerne
Munck Forsyningsledninger er hovedentreprenør på opgaven med at bygge ladeparkerne, og DAV Nordic står for etableringen af overdækninger med solceller.
To af ladepladserne er til lange køretøjer, såsom varevogne og biler med campingvogn eller trailer.
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen. De første lynladepladser er allerede åbnet, og i 2026 skal 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser stå klar langs de danske motorveje.
Læs mere om de offentlige lynladere på Vejdirektoratets hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Christian AxelsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:25 27 34 40CAX@vd.dkJulie KiellbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 36 01Tlf:61 50 36 01juk1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Populære rastepladser ved Karlslunde får 28 lynladere til elbiler18.8.2025 10:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Rastepladserne Karlslunde Øst og Karlslunde Vest langs Køge Bugt Motorvejen er nogle af de mest velbesøgte langs de danske motorveje. Nu bliver de begge udvidet med 14 lynladere til elbiler.
Spærringer ved og omkring <58> Hedensted og <55> Horsens N på E4515.8.2025 10:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Der er omkørsel via til- og frakørselsramperne, når E45 Østjyske Motorvej spærres i aften- og nattetimerne forbi <58> Hedensted og <55> Horsens N i forskellige perioder fra den 18. august og måneden ud. Samtidig spærres broen over motorvejen ved Hedensted fra den 19. august.
Spærringer og forventet trængsel i forbindelse med bronedrivning ved <58> Hedensted den 23. og 24. august15.8.2025 10:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal rive den gamle bro for Gesagervej over E45 ved <58> Hedensted ned. Arbejdet totalspærrer motorvejen. En samtidig koncert i Horsens vil i en periode give trængsel på omkørselsruterne.
Rute 11 i Spjald får ny asfalt15.8.2025 09:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 i Spjald. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Autoværn på Hylkedalsbroen på E45 Sønderjyske Motorvej bliver skiftet ud14.8.2025 13:22:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter autoværn på Hylkedalsbroen langs E45 Sønderjyske Motorvej tæt på Kolding. Arbejdet bliver udført over den kommende måned mellem søndag den 17. august og søndag den 14. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum