Spærringer og forventet trængsel i forbindelse med bronedrivning ved <58> Hedensted den 23. og 24. august
Vejdirektoratets entreprenør skal rive den gamle bro for Gesagervej over E45 ved <58> Hedensted ned. Arbejdet totalspærrer motorvejen. En samtidig koncert i Horsens vil i en periode give trængsel på omkørselsruterne.

I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej bliver den gamle bro ved <58> Hedensted revet ned. Det betyder, at motorvejen er totalspærret mellem <59> Hornstrup og <57> Horsens S fra lørdag den 23. august klokken 16:45 til søndag den 24. august klokken 09:00.
Mens motorvejen er spærret, og broen rives ned, skal trafikanter på E45 Østjyske Motorvej benytte en omkørsel mellem <59> Hornstrup og <57> Horsens S via rute 170 for nordgående trafik og via Vestvejen rute 30 samt Midtjyske Motorvej rute 18/13 for sydgående trafik.
Trafikanter, som ønsker at krydse E45 ved Hedensted kan i stedet benytte omkørsel via Ribevej.
Hjemmeværnet vi være til stede for at hjælpe med trafikafviklingen under hele arbejdet. Men projektchef John Kjærsgaard har nu alligevel en helt klar opfordring til trafikanterne:
”Hvis du har mulighed for det, så planlæg din rejse, så du ikke skal forbi det afspærrede område på E45 og de tilstødende veje. For det kan ikke undgås, at det får betydning for rejsetiden, når vi er nødt til at spærre motorvejen og dermed sende flere trafikanter ud på de mindre veje i nærheden.”
Koncertgæster skal til og fra Horsens
Samme aften, som broen rives ned, er der koncert i Nordstern Arena i Horsens, hvor der ventes op mod 25.000 gæster.
Vejdirektoratet opfordrer alle koncertgængere, som kommer fra syd på E45 Østjyske Motorvej til at køre så tidligt, at de når forbi spærringsområdet mellem <59> Hornstrup og <57> Horsens S før klokken 17, hvor spærringen træder fuldt i kraft. Allerede fra klokken 16:45 begynder man at gøre klar til afspærringen.
På hjemvejen vil koncertgæster, som skal sydover, ligesom alle andre trafikanter, der rejser syd ad E45 Østjyske Motorvej, blive ledt på en omkørsel via Vestvejen rute 30 og Midtjyske Motorvej rute 18/13 forbi spærringsområdet.
Gesagervej spærret over motorvejen i nogle uger
Fra den 19. august bliver broen for Gesagervej over E45 Østjyske Motorvej spærret, da broen skal gøres klar til nedrivning.
Når den gamle bro er revet ned, skal den nye bro gøres klar til brug, og på grund af forholdene omkring <58> Hedensted, vil dette tage et par uger.
Sammenlagt betyder det, at der i en periode på cirka en måned ikke er muligt at køre over E45 ved Hedensted.
Det vil være muligt at benytte til- og frakørsler ved <58> Hedensted på hver side af motorvejen, men det vil ikke være muligt at krydse broen.
Både før og efter bronedrivningen vil der være omkørsel via Ribevej.
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E45 spærres i nordgående retning mellem Skanderborg N <51> og Hørning <50> i to gange seks timer26.11.2025 09:05:49 CET | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej og tilkørslen herfra til Aarhus Syd Motorvejen spærres i nordgående retning fra Skanderborg N <51> til Hørning <50> i to nætter mellem klokken 22:00 og 04:00 fra mandag den 1. december til onsdag den 3. december.
En weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen20.11.2025 08:42:34 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Det betyder vejarbejde på broen i den kommende weekend den 21. – 24. november 2025.
Informationsmøde om nye cykelstier i Auning18.11.2025 14:01:44 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer mandag den 24. november til informationsmøde om de kommende cykelstier, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert at tage cyklen gennem Auning.
Kom til informationsmøde om udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen13.11.2025 12:03:56 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer borgere, naboer og erhvervsdrivende til informationsmøde om udbygningen af Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen. På mødet vil der blive givet en status for projektet, og der vil blive fortalt om, hvordan arbejdet nu bevæger sig fra planlægning til virkelighed.
Vejarbejde på Vejlefjordbroen13.11.2025 08:42:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Det betyder vejarbejde af to omgange. Først en inspektion og derefter den egentlige reparation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum