MAN Truck & Bus Danmark A/S

MAN TRUCK & BUS FORTSÆTTER FORRETNINGEN PÅ DET DANSKE MARKED MED NY EJERKREDS

Del
Roman Sitte, bestyrelsesformand for MAN Truck & Bus Danmark og Head of Sales Area Europe hos MAN Truck & Bus SE, Lars Himmer, EVP i Semler Mobility Solutions og Malte Kauert, Adm. Direktør, MAN Truck & Bus Danmark A/S, glæder sig over det nye samarbejde og ser frem til, at MAN Danmark fortsætter under Semler Gruppens ejerskab.
Roman Sitte, bestyrelsesformand for MAN Truck & Bus Danmark og Head of Sales Area Europe hos MAN Truck & Bus SE, Lars Himmer, EVP i Semler Mobility Solutions og Malte Kauert, Adm. Direktør, MAN Truck & Bus Danmark A/S, glæder sig over det nye samarbejde og ser frem til, at MAN Danmark fortsætter under Semler Gruppens ejerskab.

München, 7. august 2025 – MAN Truck & Bus Group ("MAN") har indgået en aftale om at sælge sit danske datterselskab, MAN Truck & Bus Danmark A/S, til Semler Gruppen A/S, en af Danmarks førende mobilitetsudbydere og mangeårig partner til Volkswagen Group. Transaktionen markerer et strategisk skridt med henblik på at styrke MANs tilstedeværelse på det danske marked gennem en stærk, lokal partner.

"MAN Danmark er en stærk og kundecentreret organisation. Vi er glade for at kunne videreudvikle vores forretning sammen med Semler – en partner, der deler vores værdier, vores engagement over for kunderne og vores langsigtede vision for bæredygtig transport. Vi er overbeviste om, at dette skridt vil gavne vores danske kunder betydeligt. Ud over det allerede stærke MAN-team i Danmark bidrager Semler med dyb markedsindsigt, omfattende erfaring med komplekse køretøjsoperationer og en klar ambition om at drive omstillingen mod bæredygtig mobilitet," siger Roman Sitte, Head of Sales Area Europe hos MAN.

Semler Gruppen A/S vil, efter opnået myndighedsgodkendelse, overtage alle MAN-ejede aktiviteter i Danmark, herunder import- og detailforretningen, og vil repræsentere både MAN- og NEOPLAN-mærkerne lokalt. Omkring 300 medarbejdere vil blive en del af Semler Gruppen som led i overtagelsen.

"Medarbejderne hos MAN har stor brancheerfaring, og vi ser frem til at byde dem velkommen i Semler og starte samarbejdet med dem og forhandlerne. Vi vil bygge videre på de stærke produkter, de solide resultater og det kundeorienterede fokus, som MAN allerede har, og vi glæder os til at bidrage til endnu bedre løsninger for kunderne og sammen styrke forretningen yderligere," siger Ulrik Drejsig, adm. direktør i Semler Gruppen.

Med denne transaktion ønsker MAN at styrke sin position yderligere på det strategisk vigtige danske marked.

"Vi er overbeviste om, at dette skridt vil være til stor fordel for vores danske kunder. Til det allerede stærke MAN-team i Danmark tilfører Semler både dyb markedsforståelse, stor erfaring med drive komplekse bilforretninger og en klar ambition om at drive omstillingen mod bæredygtig mobilitet," tilføjer Roman Sitte.

For MAN understøtter aftalen selskabets transformationsstrategi med fokus på operationel effektivitet og forbedret kundeservice gennem tætte partnerskaber med dygtige og fremtidsorienterede lokale aktører.

Gennemførelsen af transaktionen er betinget af godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder, og endelig overdragelse forventes at finde sted i begyndelsen af 2026.

Om Semler Gruppen A/S
Semler Gruppen A/S er en af Danmarks førende mobilitetsudbydere og driver innovation inden for både privat transport og landbrug. Gruppen står for import og detailsalg af mærker som Volkswagen, Audi, SEAT, CUPRA, Škoda, Porsche, Lamborghini, Bentley og Ducati i Danmark, og har desuden aktiviteter i Sverige, Estland, Letland og Litauen.
Semler Equipment er samtidig en foretrukken partner for landbruget og repræsenterer mærker som John Deere og Väderstad samt entreprenørmaskiner fra blandt andre Hitachi. Gruppens ydelser omfatter også finansiering, leasing, opbygning og konsulenttjenester gennem datterselskaber som Volkswagen Semler Finans Danmark, Enterprise Rent-A-Car, Holo og Connected Cars.
Semler Gruppen A/S er et familieejet selskab med cirka 3.200 medarbejdere og opnåede en omsætning på 28 mia. DKK i 2024.

Om MAN Truck & Bus Danmark A/S
MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varevogne og busser til både person- og godstransport. MAN er stærkt engageret i den grønne omstilling af transportsektoren og er blandt frontløberne i udviklingen af erhvervskøretøjer drevet af alternative energikilder – herunder el.
MAN Truck & Bus er en del af TRATON SE og beskæftiger over 34.000 medarbejdere globalt.
MAN Truck & Bus Danmark omsatte for 1,2 mia. DKK i 2024.

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Historisk: MAN starter serieproduktion af elektriske lastbiler16.6.2025 15:21:53 CEST | Pressemeddelelse

MAN-direktør Alexander Vlaskamp: »MANs fremtid starter nu« • Efter hundrede år med diesel-lastbiler: Nu produceres elektriske lastbiler i serie • Store investeringer i overgangen til elektromobilitet, primært på fabrikkerne i Bayern • MAN-fabrikken i München er førende med fleksibel produktion af el- og diesel-lastbiler på samme linje • Elektrificering af vognparken er afgørende for at nå klimamålene

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye