Stigmatisering kan drive unge LGBTQ+-personer ud i spiseforstyrrelser og selvskade

En betydelig andel af unge LGBTQ+-personer i Danmark mistrives i en sådan grad, at de begynder at skade sig selv eller udvikler et forstyrret forhold til krop og mad. En undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark viste i 2021, at 53 % af unge LGBTQ+-personer i alderen 13-25 år har udført selvskade, og 40 % har eller har haft en spiseforstyrrelse, hvilket er mere end dobbelt så mange som andre jævnaldrende.

En ny interviewundersøgelse fra LGBT+ Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskadeser nærmere på, hvorfor mistrivsel hos LGBTQ+-personer i så høj grad fører til spiseforstyrrelser eller selvskade. 13 unge LGBTQ+-personer, som selv har været ramt af spiseforstyrrelser og selvskade, har bidraget til undersøgelsen.

”Deltagerne i undersøgelsen har alle været udsat for stigmatisering og marginalisering på baggrund af deres køn og seksualitet. Erfaringerne er med til at præge deres syn på dem selv og deres krop, og oplevelserne bidrager til følelser af at være forkert og blive sat udenfor fællesskabet,” siger Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark.

Fire anbefalinger til mere inklusion

Flere af interviewpersonerne beskriver, hvordan de er blevet mødt med uforståenhed, når de har søgt hjælp blandt andet i sundhedssystemet. Det kan forværre deres mistrivsel og få dem til helt at afstå fra at søge hjælp.

”LGBTQ-personer med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd er en voldsomt udsat gruppe i vores samfund, og hvis vi skal blive bedre til at hjælpe dem, skal både private og offentlige aktører blive meget bedre til at inkludere dem i deres rådgivnings- og behandlingstilbud,” siger Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

De to organisationer bag undersøgelsen opfordrer offentlige og private aktører, der tilbyder rådgivning og behandling til spiseforstyrrelser eller selvskade, til at sikre sig, at LGBTQ-personer oplever at være reelt inkluderet i deres tilbud. Med fire konkrete anbefalinger kommer organisationerne med deres bud på, hvad der skal til.

Spiseforstyrrelse som redskab til at ændre kroppen

I interviewene fremgår det, at en spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd kan have forskellige funktioner i deltagernes liv, men de er tæt forbundet med deres oplevelse af at være uden for normen og dermed udenfor fællesskabet.

”Spiseforstyrrelsen er for nogle med til at give en følelse af kontrol af svære tanker og følelser, mens det især for transpersoner i undersøgelsen er et middel til at ændre på deres krop, så de oplever mindre ubehag ved kroppen,” siger Camilla Hersom.

Selvskade som straf og lindring

Selvskade kommer ligeledes til udtryk på forskellige måder for deltagerne i undersøgelsen. For nogle handler selvskaden om at opnå en følelse af kontrol med svære følelser og tanker og få ro i en kaotisk tilværelse, men for andre er det en måde at straffe en krop, som de oplever er forkert.

”Hvis du gang på gang af dine omgivelser får at vide, at du er forkert, vil du ofte selv begynde at tro på det. Denne følelse blev for nogle af deltagerne så stærk, at de begyndte at straffe deres egen krop. Det er virkelig afgørende, at vi som samfund bliver meget bedre til at vise forståelse og rummelighed over for LGBTQ-personer,” siger Camilla Hersom.

"Vi håber, at denne rapport giver anledning til refleksioner og ny praksis hos alle, der arbejder med rådgivning og behandling til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. LGBTQ+-personer har brug for hjælp til at håndtere de udfordringer, men de møder ikke op, hvis de er bange for at blive mødt med disrespekt og manglende forståelse," siger Susanne Branner Jespersen.

Find rapporten her.

ANBEFALINGER

På baggrund af undersøgelsen kommer de to organisationer bag undersøgelsen med fire anbefalinger til offentlige og private aktører, der tilbyder rådgivning og behandling til LGBTQ+-personer med spiseforstyrrelser eller selvskade:

1. Mød LGBTQ+-personer med forståelse

En betydelig andel LGBTQ+-personer har erfaring med at blive mødt på en måde, der har bidraget til oplevelsen af forkerthed og stigmatisering, når de har rakt ud efter hjælp. For bedre at imødekomme behovet for hjælp og støtte hos LGTBTQ+-personer, bør fagpersoner på sundheds-, uddannelses- og socialområdet samt i offentlige og private rådgivnings- og behandlingstilbud sikre, at brugerne altid mødes med en forstående, inkluderende og ikke-dømmende tilgang.

2. Lav flere inkluderende tilbud

Hvis LGBTQ+-personer skal være trygge ved at tage imod et tilbud om hjælp, skal de opleve at føle sig inkluderet og accepteret uanset kønsidentitet eller seksualitet. Det er derfor afgørende, at offentlige såvel som private rådgivnings- og behandlingstilbud er reelt inkluderende. Det kan fx gøres ved at sikre, at det materiale, der bruges, indeholder LGBTQ+-eksempler, undgår et binært sprog omkring køn samt anvender sprogbrug, der inkluderer alle seksuelle orienteringer.

3. Vær tydeligt inkluderende

For at få flere LGBTQ+-personer til at søge hjælp er det afgørende, at private og offentlige organisationer og institutioner sender et tydeligt signal om, at her kan personer, der bryder med normerne for køn og seksualitet, forvente at blive accepteret og mødt med en forstående og ikke-dømmende tilgang. Det kan blandt andet gøres ved at indtænke diversitet i det visuelle udtryk og i de mennesker (fotos eller tegninger), som illustreres på hjemmesider, sociale medier og i kampagner.

4. Skab mere viden og oplysning

For at kunne forstå og anerkende de problematikker, der særligt gør sig gældende for LGBTQ+-personer, opfordres forsknings- og uddannelsesinstitutioner til fortsat at undersøge og udvikle ny viden samt nuancere allerede præsenterede tematikker.