Vinder million i Lotto og køber kaffemaskine – på tilbud
Heldig mand fra Odense vinder 1.000.000 kroner – og bruger straks en lille sjat på en ny maskine til køkkenet.

Man bliver ikke immun overfor et godt tilbud, bare fordi man har vundet en million i Lotto – det er en heldig mand fra Odense et ganske godt bevis på. Han vandt for nyligt en million skattefri kroner på Millionærchancen i Lotto, og noget af det første, han brugte penge på, var en ny kaffemaskine.
”Den kostede 8.000 kroner, men så var der 20% procent rabat. Den var lige sat ned hen over weekenden,” forklarer manden med et grin.
Han er vældigt tilfreds med sit nyindkøb, for den får bare morgenkaffen til at smage bedre end normalt – men der er nu stadig noget, som han mangler, før det er helt ligesom på caféerne ude i byen, synes han.
”Det er sådan en espressomaskine, og den er rigtig fin. Den kan også varme og skumme mælken, men altså, jeg skal jo lige blive lidt bedre til at bruge den. Jeg skal lige have øvet mig i at hælde mælken op i koppen, så det ser ud ligesom det, man får rundt omkring. Jeg skal have lært mig at lave et træ eller et hjerte i kaffen. Jeg må kunne se en video på youtube, så jeg kan lære at lave de der mønstre,” siger han.
Udover kaffemaskinen, så er en del af gevinsten gået direkte videre til næste generation, idet manden og konen med det samme vidste, at de ville begave børnene med et klækkeligt arveforskud.
”Ja, de har fået en god sjat hver, inden for de grænser, som der nu er,” siger han.
Selv med en kaffemaskine på tilbud og godt med forskudsarv til børnene, så er der stadig godt med gevinst-penge på kontoen, og derfor fortæller manden, at han og konen nu vil overveje at gøre en gammel rejse-drøm til virkelighed:
”Vi har ikke helt fundet ud af, hvad vi skal gøre lige her og nu, men vi har længe snakket om at rejse til New Zealand, og det kan være, at det er rykket lidt tættere på nu, end før vi vandt. Nu har vi i hvert fald pengene til en tur derned,” siger han og tilføjer, at livet ellers går sin vante gang i det lille, fynske hjem.
”Vi har ikke ændret os så meget. Jeg tænker egentlig, at vi gør, som vi plejer. Vi går da stadig og kigger efter de gule prisskilte, selv om det er tit, at min kone bemærker, at det jo ikke længere er nødvendigt,” konstaterer manden.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vild millionærweekend: Fire danskere deler syv millioner kroner fra Danske Spil – her landede gevinsterne29.9.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Der blev delt godt med milliongevinster ud i weekenden og slutningen af sidste uge: Fire danskere blev millionærer på Lotto, Eurojackpot og Keno.
Måtte dele milliongevinst med 10 andre: ”Det er da helt fantastisk!”27.9.2025 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Da et ægtepar fra Helsingør Kommune endelig vandt den store gevinst i Lotto, måtte de dele den med 10 andre – men det er de helt ok med.
Danske Spils kunder har en stor favorit: Hun vinder Vild med dans26.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste sæson af Vild med dans starter først i aften - men allerede nu tegner sig et klart billede af, hvem danskerne tror på. Ifølge Danske Spil har danskerne en klar favorit.
I aften kan du vinde vilde 750 millioner i Eurojackpot: Dette råd fik vinderen af danmarkshistoriens største lotterigevinst23.9.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils millionærrådgiver John Ladekarl har rådgivet over 200 danske millionærer – blandt andet vinderen af den største gevinst nogensinde. ”I princippet er det ligegyldigt om det er 1,5 eller 750 millioner.”
De fantastisk heldige fire – millionærer på Lotto og Eurojackpot22.9.2025 09:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fire danskere var ekstra heldige, da de spillede Lotto og Eurojackpot i sidste uge – Danske Spil sender dermed fire nye milliongevinster ud og kårer igen nye millionærer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum