I aften kan du vinde vilde 750 millioner i Eurojackpot: Dette råd fik vinderen af danmarkshistoriens største lotterigevinst
Danske Spils millionærrådgiver John Ladekarl har rådgivet over 200 danske millionærer – blandt andet vinderen af den største gevinst nogensinde. ”I princippet er det ligegyldigt om det er 1,5 eller 750 millioner.”

John Ladekarl har siden 2018 været en af Danske Spils to særlige millionærrådgivere. Han har snakket med og rådgivet mere end 220 millionærer, som samlet har vundet gevinster for over 3 milliarder kroner.
Det var også ham, der blev tilkaldt, da danmarkshistoriens største gevinst på 760 millioner kroner blev vundet på Trianglen på Østerbro i København sidste sommer.
Men det gav ikke den rutinerede rådgiver nævneværdige sommerfugle i maven.
”Det er sådan set ikke anderledes end at snakke med en, der har vundet halvanden million i Lotto. Det er de samme mekanismer, der går gennem hovedet på folk, så vi er igennem det samme til sådan et møde,” siger han først, før han hurtigt indrømmer, at det selvfølgelig alligevel var noget andet, fordi gevinsten på 760 millioner var så ekstrem.
”Arh, det er klart, at det er anderledes, for det er jo en fuldstændig livsændrende situation. Men jo, helt grundliggende er det det samme. Det gælder om at få ro på: Tag det roligt, der er god tid. Man kan altid gå mere i detaljer bagefter,” siger han.
Når der er tale om en ’mindre’ milliongevinst, så rådgiver John Ladekarl altid ud fra, at det gælder om at få gevinsten til at strække så længe som muligt. Det behøvede han ikke på samme måde, da gevinsten var på 760 millioner.
”Nej, det må man sige. Den burde kunne gribe ind i flere efterfølgende generationer,” siger han.
Godt råd: Fasthold hverdagen
Et par helt konkrete råd, som John Ladekarl altid kommer med, er dels at sørge for at blive gældfri, og dels at fortsætte med at arbejde.
”Der er mange, der synes, at man skal stoppe med at arbejde, men det skal man ikke. Man skal ikke som den første beslutning ændre sin hverdag, men i stedet leve videre på samme måde. Ellers bliver det en panikbeslutning,” siger han.
Og det råd får man både, hvis man vinder 1,5 eller 750 millioner:
”Du skal tænke mange tanker. Find ud af, hvad du vil med dit liv. Og du skal tænke dig godt om, for det har du tid til. Og vinder du 750 millioner, så har du vir-ke-lig god tid. Og så skal du indfri din gæld. Det er sundt på alle måder.”
John Ladekarl spiller selv med i Eurojackpot, og selv om han indtil nu kun har vundet småbeløb, så håber han naturligvis, at det er ham, der løber med den store gevinst i aften.
Og så ville han:
”Blive gældsfri, købe en ejendom, som mine børnebørn kan bo til leje i, når de skal studere, og så ville jeg hjælpe ved at lade noget af gevinsten gå videre til familien. Kort sagt sikkert det samme, som mange andre håbefulde danskere drømmer om,” opsummerer han.
Drømmer du om at vinde den store gevinst på 750 millioner - og få besøg af John Ladekarl- kan du spille med i Eurojackpot indtil klokken 19 i aften.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
De fantastisk heldige fire – millionærer på Lotto og Eurojackpot22.9.2025 09:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fire danskere var ekstra heldige, da de spillede Lotto og Eurojackpot i sidste uge – Danske Spil sender dermed fire nye milliongevinster ud og kårer igen nye millionærer.
Danske Spil: Gustav er IKKE danskernes favorit20.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge meldte Danske Spil ud, at Gustav Salinas var storfavorit til at vinde årets Vild med dans. Nu viser det sig lidt overraskende, at Danske Spils kunder på Oddset hellere spiller på en anden vinder.
Dansker vandt 760 millioner sidste år – spiller også med i aften19.9.2025 08:49:16 CEST | Pressemeddelelse
Der er 750.000.000 kroner i puljen i Eurojackpot i aften – læs her, hvad sidste sommers vinder af 760 millioner kroner har brugt (en lille del af) gevinsten på.
Træt af dårligt vejr? Danske Spil har vilde 735 millioner i Eurojackpot puljen i aften16.9.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI forudser regn og rusk, men Danske Spils prognose for Eurojackpot byder på 735 millioner kroner til en enlig vinder i aften – og så kan man jo bare rejse derhen, hvor vejret passer.
Lotto: Suverænt største gevinst i over et år14.9.2025 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker vandt i weekenden Lottos suverænt største gevinst i mere end et år: Vedkommende kan se frem til svimlende 20.000.000 skattefrie kroner. Se her, hvor lykken slog ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum