'Blodhjælp' og gentagen massefordrivelse skaber katastrofal humanitær krise i Gaza

København, 5. august 2025 – En ny undersøgelse af palæstinensere, der bor i Gaza, foretaget af Dansk Flygtningehjælp (DRC), afslører et rystende mareridt i Gaza, hvor en befolkning, der er udmattet af ekstrem sult og flere fordrivelser, systematisk nægtes sikker adgang til hjælp. 

Baseret på interviews med mennesker i Gaza fra 22. maj til 27. juli 2025 på 25 områder for internt fordrevne i Deir al-Balah, Khan Younis, Gaza City og Nordgaza, afslører undersøgelsen, at den amerikansk- og israelsk-støttede distribution af nødhjælp har livstruende konsekvenser for befolkningen, og at det, at de ikke har et sikkert tilflugtssted, medfører en alvorlig psykologisk belastning. Nøgleresultater fra undersøgelsen viser en befolkning på bristepunktet. 

Hele 70 procent af dem, der svarede på undersøgelsen, nævnte ekstrem svaghed forårsaget af sult som en barriere for at få adgang til hjælp. Den fysiske udmattelse er så dyb, at mange ikke er i stand til at foretage den lange rejse til fods til distributionsstederne eller at bære tunge pakker tilbage, selvom de modtager hjælp. 

Dem, der forsøgte at få adgang til den militariserede distributionsordning, sagde, at de var vidne til, at folk, inklusive familiemedlemmer, bevidst og målrettet blev skudt og dræbt af soldater. De familiemedlemmer, der døde, mens de søgte hjælp, blev beskrevet som modtagere af "blodhjælp" eller "hjælp gennemblødt af blod". 

De 39 interviewede personer – 22 kvinder og 17 mænd – er blevet fordrevet i gennemsnit ni gange siden oktober 2023, og én person var blevet tvunget til at flygte 12 gange. Samtidig er basale ydelser meget begrænsede eller ikke-eksisterende i områderne for de internt fordrevne: 46 procent fortalte, at de modtager rent drikkevand to gange om ugen på deres nuværende lokation, og 28 procent sagde, at de kun kunne få et varmt måltid fra et fælleskøkken én gang om ugen. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at 31 procent (12 personer) fortalte, at de ikke havde modtaget nogen form for hjælp i måneden op til interviewet. 

Undersøgelsen, som er en del af DRC’s beskyttelsesmonitorering, viser en ødelæggende mental sundhedskrise, hvor palæstinensere i Gaza beskriver følelser af konstant frygt (33 procent), depression (31 procent), søvnløshed og mareridt (31 procent) og angst (26 procent). I 13 procent af tilfældene beskrev de adspurgte følelser af håbløshed og selvmordstanker. Mindst fem personer viste tegn på traumatisk stress. En mandlig respondent udtalte: "Jeg kan ikke holde op med at tænke på, hvad jeg så: Kampvogne i gaderne, folk der løber, telte der brænder, børn der skriger. Det sidder fast i mit hoved. Jeg bliver ved med at gentage det igen og igen. Selv nu, kommer jeg til at hoppe ved enhver høj lyd." (Khan Younis, 12. juli) 

DRC fordømmer den fortsatte vold og afsavn, som systematisk har undergravet samfundene i Gaza’s evne til at kunne klare sig. Vi opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile og opfordrer det internationale samfund til at tage afgørende skridt for at beskytte civile og sikre, at humanitær bistand leveres sikkert og i stor skala gennem en principiel, FN-ledet indsats. 

Tilgængelig for medieinterviews: 

· Guilia Canali, Dansk Flygtningehjælp, Operationschef (de besatte palæstinensiske områder) 

DRC's mediekontakt: 

· Internationale medier: Alexandra Reis, alexandra.reis@drc.ngo, +45 28 1167 27 

Data og vidneudsagn: Den fulde rapport er tilgængelig ved forespørgsel 

"Den amerikansk-israelske hjælp er ’blodhjælp’. Min kones bror mistede livet, da han tog afsted for at modtage hjælp." (Mandlig respondent, Gaza City, 21. juni 2025) 

"Jeg er svimmel, svag og kvæles. Jeg vil løbe væk. Jeg bliver ved med at bede om at dø." (Kvindelig respondent, Deir el Balah, 26. juli 2025) 

"Der findes ikke noget, der hedder sikkerhed nogen steder i Gazastriben. Vores situation er vanskelig. Vi er døde og trækker stadig vejret." (Mandlig respondent, Nordgaza, 22. maj 2025) 

"Vi modtog endda en fordrivelsesordre, men jeg kan ikke forlade stedet. Vi har ingen penge, ingen transport og ingen tomme steder at flytte til. Disse dage er de hårdeste, siden krigen startede." (Kvindelig respondent, Mellemområdet, 22. juli 2025) 

"Vejen dertil [til det israelsk støttede distributionssted] er farlig. Den er lang, og man skal gå langt. Nogle gange er der skyderier i nærheden, eller soldater over os." (Mandlig respondent, Khan Younis, 23. juni 2025) 

"De konstante lyde fra flyene over os får mig til at føle mig utryg. Jeg prøver at beskytte min familie, berolige børnene og holde dem i sikkerhed." (Mandlig respondent, Khan Younis, 22. maj 2025) 

"Døden var overalt. Droner var i himlen ... Jeg kunne ikke forlade stedet med det samme, da ordrerne om at flytte folk kom. Jeg havde hverken transport, penge eller folk til at hjælpe mig med at evakuere ... så det var virkelig svært og farligt for mig." (Kvindelig respondent, Khan Younis, 26. maj 2025) 

"Mine børnebørn tog til knudepunktet ... Der stod en kampvogn lige der, så alle kunne se den. Så længe kampvognen er på plads, vover ingen at bevæge sig. Ingen fortæller dig, hvornår det er sikkert. Folk venter bare, ligger fladt i sandet, fordi skudvekslingen ikke stopper. Mine drenge fortalte mig, at de så folk blive skudt ... nogle rejste sig ikke. Andre skreg om hjælp, og ingen kunne hjælpe. Så pludselig får de besked på at gå, og de løber... De løber af al deres styrke, bare for at nå frem til hjælpen, før den er væk." (Mandlig respondent, Khan Younis, 26. juni 2025)