Skolebørnene er tilbage i trafikken: Få dem ud af bilerne
Selv om 65 % af skolebørnene har under to kilometer til skole, så bliver en stor del af dem kørt i bil af deres forældre. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, der opfordrer flere forældre til at gå eller cykle med deres børn til og fra skole, hvis det er muligt.

I de kommende uger begynder tusindvis af børn i skole, og mange steder er politiet klar med kontrol på skolevejene. Sideløbende sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 kommuner med kampagnen ”Børn på vej” fokus på, at man skal passe godt på de mange børn i trafikken.
Samtidig opfordrer Rådet for Sikker Trafik også forældrene til at få børnene ud af bilerne og lære dem at færdes i trafikken til fods eller på cykel, hvis det er muligt. For med færre biler ved skolerne, bliver der mindre trafikkaos. Samtidig er det også vigtigt at træne trafikken med børnene, da det gør dem til mere sikre trafikanter, når de en dag selv skal færdes til og fra skole.
- Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
En undersøgelse blandt flere end 2.000 forældre til skolebørn, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2024, viser, at 65 % af skolebørnene har under to kilometer til skole. Undersøgelsen viser også, at i sommerhalvåret tager 37 % af børnene cyklen til skole, mens 27 % bliver kørt og 19 % går. Om vinteren ligger bilen på en første plads, da 39 % bliver kørt i bil i skole, 23 % cykler og 20 % går.
Trafikkaos får flere til at køre børnene
På mange skoleveje kan den tætte trafik virke uoverskueligt for børnene og skabe utryghed, så endnu flere vælger at køre deres børn i skole. Men det er en kortsigtet løsning.
Derfor opfordrer mange skoler også til, at flere går, cykler eller at man som minimum parkerer et stykke fra skolen og går det sidste stykke. Det skaber mindre trafikkaos lige foran skolen. Samtidig kan man bruge den korte gåtur til at lære sine børn, hvordan man færdes sikkert i trafikken.
- Man skal have praktisk erfaring, for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan man finde gode råd og øvelser, som man kan bruge til at lære sit barn at færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel eller med offentlig transport:
Alle forældre kan desuden tilmelde sig Rådet for Sikker Trafiks gratis nyhedsbrev med trafikregler og øvelser, der styrker børns trafiksikkerhed og som er målrettet barnets alder.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 3916 3969 / presse@sikkertrafik.dk
Billeder




Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Kampagne advarer bilister: Uopmærksomhed rammer hele familien21.9.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Uopmærksomme trafikanter, der ikke ser sig for, er skyld i de fleste trafikulykker på vejene, viser ulykkesdata. Nu vil en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand Foreningen 1792 ændre på det (tal fordelt på politikredse i pressemeddelelsen).
De skal leve af deres hjerner – men glemmer hjelmen på cyklen16.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange studerende på de videregående uddannelser cykler uden hjelm. Nu vil Rådet for Sikker Trafik, ABUS og Fri BikeShop opsøge de studerende på deres uddannelser med et godt tilbud, der skal få dem til at spænde hjelmen, når de skal ud at cykle. Samtidig kan de få efterset cyklen helt gratis.
I 90 år har vi ændret danskernes trafikadfærd: Dyk ned i arkiverne8.9.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. september fylder Rådet for Sikker Trafik 90 år og har i den forbindelse digitaliseret mange af de gamle kampagnefilm, som alle nu kan se. Kampagnerne har gennem årene været med til at gøre danskerne til et af de mest trafiksikre folkefærd i verden.
Burde stoppe i lyskrydset, men så mange kører over alligevel.4.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når bilister og cyklister kører frem mod et lyskryds, og de egentlig burde stoppe, er der mange, som alligevel kører over. Samtidigt er begge grupper bekymrede for at ende i en ulykke med hinanden.
Appel til danskerne: Alle skolepatruljer skal kunne løse deres opgave trygt13.8.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for mange trafikanter, der ikke respekterer skolepatruljernes anvisninger, selvom udviklingen går den rigtige vej. Aktuel kampagne opfordrer alle til at vise hensyn over for skolepatruljerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum