Ny banebrydende teknologi skal beskytte Danmarks kritiske undervandsinfrastruktur
6.8.2025 08:00:00 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt udvikler en autonom undervandsdrone, der skal beskytte kritisk infrastruktur under havets overflade mod trusler og sabotage. Innovationsfonden investerer 26 mio. kr. i projektet.

Danmark og Europa står over for stigende sikkerhedstrusler mod kritisk undervandsinfrastruktur som følge af den grønne omstilling og udvidelsen af offshore energifaciliteter.
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt med navnet U-SHIELD vil løse det presserende behov for at beskytte undervandsinfrastruktur som rørledninger, kommunikationskabler og offshore vindmølleparker. Ved at udvikle en drone, der kan fange og immobilisere ubudne undervandsfartøjer, vil projektet bidrage til at sikre investeringer i den grønne omstilling og kommunikationssystemer, som er afgørende for vores moderne samfund.
- U-SHIELD-projektet repræsenterer et stort skridt fremad i beskyttelsen af vores kritiske undervandsinfrastruktur. Ved at kombinere avanceret teknologi og samarbejde mellem førende eksperter, kan vi skabe en løsning, der ikke kun beskytter vores ressourcer, men også fremmer sikkerheden og stabiliteten i vores samfund, siger Tim Lysholt Jensen, VP Products & Technology hos Teledyne RESON A/S, der leder projektet.
Innovationsfonden investerer 26 mio. kroner i projektet via sit Grand Solutions program.
- Den grønne omstilling gør os mere afhængig af komplekse energisystemer under havets overflade, og derfor skal vi også være på forkant med at beskytte dem. Projektet U-SHIELD bidrager til at udvikle teknologi, der kan gøre vores samfund mere robust over for trusler mod de systemer, vi alle er dybt afhængige af – fra energiforsyning til kommunikation. Det rummer et spændende potentiale for både Danmark og Europa, og vi glæder os til at følge projektet, siger Innovationsfondens direktør, Cecilie Brøkner.
Projektet samler eksperter fra Teledyne RESON, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Subsea, som alle bidrager med deres unikke kompetencer inden for undervandsteknologi, mobilrobotik, autonome systemer og undervandsfremdrift.
Med støtte fra Vattenfall vil projektet gennemføre feltforsøg ved offshore vindmølleparker for at validere teknologien under virkelige forhold.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 25,97 mio. kr.
- Samlet budget: 36,51 mio. kr.
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: Underwater Safeguarding High-value Infrastructure Enforcing Lightweight Drones (U- SHIELD)
Kontakter
Tim Lysholt JensenVP Products & TechnologyTeledyne RESON A/S
Tlf:+45 4738 0022reson@teledyne.comLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Nyt forskningsprojekt skal bringe kvanteteknologi tættere på anvendelse i sundhedssektoren23.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udnytte kvantecomputernes fulde potentiale og gøre teknologien lettere at anvende i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Innovationsfonden investerer 17,4 mio. kr. i projektet.
Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse19.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det viser en ny international rapport, som peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser mellem forskning og erhvervsliv.
Nye danske instrumenter skal give forskere nye øjne på Universet3.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder og universiteter skal over fem år udvikle avancerede instrumenter til verdens førende astronomiske teleskoper. Innovationsfonden investerer 35 millioner kroner i projektet.
Ny test af gravide skal ændre fosterdiagnostik fundamentalt2.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en test, der, tidligt i graviditeten, skal påvise alvorlige genetiske tilstande hos fostret og sikre en mere målrettet medicinsk behandling. Innovationsfonden investerer 24 millioner kroner i projektet, der har potentiale til at bane vej for nye internationale standarder.
Unik og umulig at kopiere: Dansk teknologi får millioninvestering til at styrke sikkerhed i lægemidler27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt med virksomheden PUFIN-ID i spidsen modtager 14,1 mio. kr. fra Innovationsfonden til at videreudvikle og effektivisere en allerede stærk, AI-baseret produktidentifikation, der skal beskytte patienter mod kopimedicin og styrke sporbarheden i den globale medicinalindustri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum