
BOLIA PRÆSENTERER DEN NYE AW25-KOLLEKTION
BOLIAs nye kollektion er en hyldest til tidløst, skandinavisk design – skabt til at berige de rum, vi lever, arbejder og skaber i. Med afsæt i idéen om, at vores omgivelser afspejler, hvem vi er, inviterer kollektionen indenfor i et univers, hvor ro, kreativitet og ærligt håndværk går hånd i hånd.

ET KONTINENTALT UDTRYK MED MØRKE KONTRASTER
AW25-kollektionen introducerer et varmt, kontinentalt udtryk med mørkere kontraster på tværs af kollektionen. Mørkolierede træversioner af mange eksisterende designs tilfører klassiske former dybde og elegance, mens en rig palet af brune nuancer går igen i boligtekstiler, livsstilstilbehør og belysning.
AVELOU MODULSOFA
Designet af Ferriani Sbolgi
Avelou modulsofaen forener skulpturel elegance med en blød, imødekommende komfort, der tilpasser sig dit liv og rum. Sofaen er FSC®-certificeret og designet med fleksible moduler og aftagelige betræk, som gør det let at vedligeholde og personliggøre - og med valgfrie matchende bordplader i træ eller sten, som tilføjer funktion og kontrast.
BOLIA X DETALE CPH
Eksklusiv vægmaling
I samarbejde med DETALE CPH har BOLIA skabt en raffineret serie af vægmaling i 15 farver, hvor hver nuance er helt unik. Udviklet til at flyde naturligt gennem rummene og skabe rolige, harmoniske hjem. Kollektionen er EU Ecolabel-certificeret og omhyggeligt fremstillet i Danmark.
HÅNDLAVEDE TÆPPER
Hvert eneste BOLIA-tæppe kombinerer godt håndværk med de fineste naturmaterialer og er 100% håndlavet med traditionelle teknikker, som tager helt op til seks uger at gennemføre. Med Care & Fair-mærket støtter tæpperne etisk produktion og tidløst design – og tilføjer varme og struktur til hjemmet i mange år frem. Denne sæson introduceres Natura tæppet i en ny mørkebrun nuance, som skaber ro og dybde i rummet.
INTRODUKTION AF ET NYT, LEGENDE UDTRYK
Det nye Linor stof i tre rolige nuancer
Linor er BOLIAs nye stribede møbelstof, vævet i Belgien med en blød, stribet tekstur i varme beige og brune nuancer. Stoffet er OEKO-TEX® STANDARD 100-certificeret og vævet med holdbarhed for øje. Linor bringer et roligt og legende udtryk til hjemmet og fås på alle sofaer, lænestole, puffer og sovesofaer – her vist på Cosima modulsofaen.
COSIMA SENG
Designet af kaschkasch
Cosima seriens bløde formsprog og omsluttende komfort bringes nu ind i soveværelset. Den nye seng er fuldpolstret med aftagelige betræk, som gør den nem at vedligeholde og designet til at holde i mange år. Et iøjnefaldende design med et tidløst udtryk.
PIRO SOFABORD
Designet af Michael H. Nielsen
Piro sofabordet viderefører det veludførte håndværk fra Piro spisebordet og bringer det ind i stuen. Med en konisk søjle og en solid base i marmor eller travertin fås bordet med bordplader i egetræsfiner, marmor eller travertin – og skaber et roligt, tidløst midtpunkt i hjemmet.
SAO BORDLAMPE
Designet af Roderick Vos
Skabt i samarbejde med den hollandske designer Roderick Vos er Sao bordlampen udført i massivt opalglas med rillet overflade, der blødt diffuserer lyset. Den runde, minimalistiske form kombinerer et ikonisk udtryk med legende lys og indbygget dæmperfunktion.
SKABT TIL AT HOLDE I GENERATIONER
Hos BOLIA starter lang levetid med gennemtænkt design. Næsten alle sofaer er fremstillet med aftagelige betræk, som gør dem nemme at rengøre og forny – og dermed forlænge deres levetid og mindske spild. Spisebordsstole er designet med udskiftelige sæder, så de nemt kan opdateres eller repareres efter behov. Designs, der er skabt til at følge dig hele livet – og til at holde i generationer.
DEN NYE KOLLEKTION
AW25-kollektionen er nu tilgængelig i alle BOLIA-butikker og online. Kunder inviteres til at besøge deres lokale butik, nyde en friskbrygget kop kaffe fra La Cabra og opleve det nye univers i eget tempo.
Nøgleord
Kontakter
Pernille Le Marc
Tlf:0033 (0)6 95 38 04 81pernille@pernillechristiansen.comBilleder
Links
BOLIA er en dansk designvirksomhed med 98 designbutikker fordelt på de største markeder i Europa, samt butikker i Australien og Singapore – og med webshops i 30 lande og et globalt forhandlernetværk når BOLIA ud til kunder over hele verden med sit skandinaviske designunivers.
Brandets designkollektiv består af internationalt anerkendte designere, der deler en passion for godt håndværk og tidløst skandinavisk design skabt i naturens fineste, mest holdbare materialer. Virksomhedens kreative koncept har modtaget flere internationale priser, herunder E-handelsprisen, Creative Circle, European E-tail Awards og World Retail Awards.
Følg pressemeddelelser fra Bolia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bolia
Bolia slår dørene op til et nyt butikskoncept på Holmen i København4.4.2023 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. marts åbnede Bolia en spritny flagship store på Holmen i København. Denne nye design location er med til at kaste nyt lys over Bolias skandinaviske designarv og danne rammerne om et inspirerende rum, hvor kreativiteten kan flyde frit. Uanset om den besøgende leder efter inspiration til sit private hjem eller til et professionelt rum, tilbyder den nye flagship store en bred vifte af muligheder – præsenteret i unikke og historiske rammer.
Bolia åbner sin første butik i Spanien31.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Avinguda Diagonal 478, Barcelona
Designkæden Bolia opnår ny salgsrekord17.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste regnskabsår har designkæden Bolia fordoblet ekspansionen af egne konceptbutikker og endnu en gang sat ny salgsrekord.
Designkæden Bolia slår nye rekorder og skruer op for ekspansionen10.11.2021 09:07:45 CET | Pressemeddelelse
Med nøgleord som nytænkning, holdbarhed og sporbarhed har designkæden Bolia revolutioneret designudviklingen og investeret massivt i omstilling og digitalisering igennem de seneste år. Den indsats belønnes med international salgsvækst og rekordoverskud.