Bolia

Bolia åbner sin første butik i Spanien

Del
Avinguda Diagonal 478, Barcelona

Den 10. marts slog Bolia dørene op til sin 80. butik, i hjertet af Barcelona. Dermed markerede designbrandet sin første spanske butiksåbning nogensinde. I butikken, beliggende centralt i Cataloniens største by, på den berømte Avinguda Diagonal, kan designpassionerede nu opleve Bolias nye SS23-kollektion i smukke, historiske omgivelser.

Butiksåbningen markerer en vigtig etape for den danske virksomhed, somfortsætter sin internationale ekspansion ved at rykke ind på det spanske marked. Bolia har netop indviet den ny 500 m2 store butik, fordelt over flere etager, i en fantastisk bygning omgivet af store internationale brands. Adressen på den berømte Avinguda Diagonal tilbyder en førsteklasses beliggenhed til Bolias første spanske butik.

Vi er meget taknemmelige for den varme velkomst, vi har fået i vores nyåbnede butik. Vi har en stærk passion for holdbart, skandinavisk design, smukke rum, og vi ser et fantastisk potentiale for global vækst. Derfor fortsætter vi vores ekspansionsinvesteringer med åbningen af denne nye Bolia butik på et helt nyt marked: Spanien”, siger Lars Lyse Hansen, administrerende direktør i Bolia.

Siden 2000 har Bolia oplevet eksponentiel vækst, og det danske designbrand åbner regelmæssigt nye butikker i Europa, hvor kunden inviteres til at opleve, drømme og udforske sin personlige stil i et kreativt univers, hvor kvalificeret vejledning og godt håndværk er i højsædet. Det traditionelle salgskoncept er skiftet ud med en fuldkommen oplevelse af ro, natur og skandinavisk design.

INSTAGRAM
boliacom

TWITTER
@boliacom

FACEBOOK
Facebook/boliacom

Kontakter

Billeder

Information om Bolia

Bolia
Bolia
Værkmestergade 11,1
8000 Aarhus C

+45 51 50 21 10https://www.bolia.com/da-dk/

Bolia.com er en dansk designvirksomhed med mere end 80 designbutikker i Europa samt webshops i 30 lande og forhandlere i mere end 50 lande verden over. Bolias designkollektiv inkluderer internationalt anerkendte designere, der deler en passion for holdbarhed, godt håndværk og bæredygtige løsninger. I tæt samarbejde skabes to årlige kollektioner; altid med afsæt i den foranderlige skandinaviske natur, og hvor ethvert design skræddersys til kundens behov og ønsker.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye